Skip to main content

 

DNA-profilering kunne sikre hver tredje uden primær tumor målrettet behandling

ESMO: Hver tredje patient uden en tydelig primær tumor ville kunne få en mere effektiv målrettet behandling med en DNA-profilering, der afslører mutationsændringer.

Det antyder en undersøgelse, der søndag bliver præsenteret (Abstrakt 1983PD_PR) på ESMO-kongressen i Barcelona, hvor forskerne opfordrer onkologer til at droppe den opgivende holdning til manglende primære tumorer.

”CUP (carcinoma of unknown primary, red.) er en smule paria, fordi folk ikke forstår det og antager, at der ikke kan gøres noget. Vi er nødt til at ændre denne holdning og tilskynde klinikere til at kigge efter og behandle årsagerne til hver patients sygdom ved hjælp af DNA-profilering," opfordrer professor Jeffrey Ross, Upstate Medical University, Syracuse, USA, førsteforfatter til undersøgelsen.

Resultaterne viser, at en ud af tre patienter med CUP muligvis ikke er tilstrækkeligt behandlet med standard-kemoterapi men kunne være egnet til matchet målrettet behandling eller immunterapi baseret på DNA-ændringer i deres tumor.

"Standardbehandling for CUP har ikke ændret sig i årtier, så hvis vi kan ændre resultatet for en ud af tre patienter med målbare mutationer identificeret ved DNA-profilering, kan det have en vigtig indflydelse på CUP-terapi," siger professor Ross.

CUP påvirker cirka en ud af 15 patienter med kræft på trods af undersøgelser for at forsøge at identificere den primære tumor, som kræften har spredt sig fra. De modtager derefter anti-kræftbehandling og/eller palliativ pleje for at lindre symptomer, der stammer fra spredningen af ​​deres kræft. Imidlertid overlever kun ca. én ud af 10 patienter i et år.

En analyse af 303 CUP-vævsprøver indsamlet i 2018 brugte avanceret teknologi til at søge efter DNA-ændringer og afslørede, at 32 procent kunne have været behandlet med de nyeste lægemidler.

Den samme teknologi bruges nu i den igangværende CUPISCO-undersøgelse, der randomiserer patienter med CUP til individualiseret målrettet behandling eller immunterapi baseret på genetiske skift i deres tumor eller til standard platinabaseret kemoterapi. De første resultater forventes inden for de næste par år.

Behovet for en større forståelse af CUP-tumorbiologi og en bredere række målrettede terapier styrkes af de skuffende resultater af GEFCAPI 04-forsøget, som lørdag formiddag blev præsenteret (Abstrakt LBA15) på ESMO-kongressen.

Denne undersøgelse anvendte genekspressionsteknologi til at identificere den mest sandsynlige primære tumorkilde hos patienter med CUP. Imidlertid kunne den bedst tilgængelige målrettede og anden behandling, der er skræddersyet til primære tumorer, ikke forbedre sygdomsforløbet eller overlevelsen sammenlignet med standard platinabaseret kemoterapi.

”GEFCAPI 04-resultaterne er skuffende, men mange af patienterne havde kræft i bugspytkirtlen, galdesygdommen og andre former for kræft, som er ekstremt vanskelige at behandle, og som der ikke er målrettede behandlinger for," forklarer professor Karim Fizazi, Institut Gustave Roussy, University of Paris Sud, Villejuif, Frankrig, og undersøgelsens førsteforfatter.

"Hos et lille antal patienter, hvor der var mistanke om primære kræftformer, som usandsynligt kunne reagere på empirisk kemoterapi, muliggjorde molekylær test anvendelse af et målrettet middel eller bedre skræddersyet kemoterapi eller immunterapi. Men det var sandsynligvis ikke nok til at gøre en forskel i de samlede resultater af undersøgelsen," mener Karim Fizazi.

”Vi har brug for bedre tests, - især for de værste kræftformer, - der ikke kun afslører identiteten på ​​hver patients primære tumor men også den detaljerede biologi for deres kræft og de potentielle mål for behandlingen. Derudover har vi brug for bedre våben til at angribe disse mål. Det er ikke nok at vide, hvad målene er, vi skal være i stand til at gøre noget ved dem," konkluderede Fizazi.

I kommentarer til resultaterne af de to præsentationer understregede dr. Harpreet Wasan, Hammersmith Hospital, Imperial College London, UK, vigtigheden af ​​at forstå den grundlæggende biologi af CUP og ikke kun oprindelsen af ​​den primære tumor.

”Klassificering af CUP på grundlag af en test, der peger på dens oprindelsessted, er ikke nok til at forbedre patientens resultater. Dette er grimme tumorer, der opfører sig meget mere aggressivt og spreder sig meget tidligere end en typisk tumor, der er diagnosticeret med et klart primært sted. Vi har derfor brug for en bedre forståelse af biologien, der driver CUP på de steder, hvor den findes snarere end hvor den startede, så vi kan vælge den mest relevante målrettede terapi," siger Wasan.

”Vi ved nu, at en tredjedel af patienter med CUP kunne få skræddersyet behandling, der allerede er tilgængelig. Vi ved endnu ikke, om denne tilgang forbedrer deres resultater, og det er hvad den meget vigtige CUPISCO-prøve er designet til at vise," understreger Wasan.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.  

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.