”Det er første gang i lang tid, at vi ser noget, der potentielt kan repræsentere det mest betydelige fremskridt i førstelinjebehandling af planocellulær NSCLC,” siger Edyta Urbanska.
Ivonescimab forlænger overlevelsen ved planocellulær NSCLC
ASCO: Det bispecifikke antistof ivonescimab i kombination med kemoterapi giver en median samlet overlevelse på 27,9 måneder mod 23,7 måneder med tislelizumab plus kemoterapi hos patienter med avanceret planocellulær NSCLC. Det er potentielt det mest betydelige fremskridt i førstelinjebehandling af planocellulær NSCLC, siger lungeonkolog Edyta Urbanska.
Det viser nye resultater fra fase III-studiet HARMONI-6 (abstract #LBA4), som blev præsenteret ved ASCO 2026 som late breaking abstract på Plenary Session.
I HARMONi-6-studiet blev ivonescimab plus carboplatin/paclitaxel sammenlignet med tislelizumab plus samme kemoterapi-regime hos 532 patienter med avanceret planocellulær NSCLC uden EGFR- eller ALK-forandringer.
Edyta Urbanska, lungeonkolog, ph.d. og master i personlig medicin ved Rigshospitalet, vurderer, at HARMONi-6 repræsenterer de mest interessante førstelinjedata ved planocellulær NSCLC i længere tid.
”Det er første gang i lang tid, at vi ser noget, der potentielt kan repræsentere det mest betydelige fremskridt i førstelinjebehandling af planocellulær NSCLC,” siger hun.
OS-data: 34 procents reduktion i risiko for død
HARMONi-6-studiet nåede tidligere sit primære endepunkt med en signifikant forbedring i progressionsfri overlevelse (PFS). Ved den første interimanalyse var median PFS 11,1 måneder med ivonescimab mod 6,9 måneder med tislelizumab svarende til en hazard ratio på 0,60.
Da de første HARMONi-data blev præsenteret, pegede Edyta Urbanska over for Onkologisk Tidsskrift på, at studierne ville blive særligt interessante, hvis effekten senere blev bekræftet på samlet overlevelse. De nye OS-data fra HARMONi-6 styrker nu det signal.
På ASCO 2026 blev data for samlet overlevelse (OS) præsenteret som et hierarkisk testet sekundært endepunkt. Median OS var 27,9 måneder i ivonescimab-armen mod 23,7 måneder i kontrolarmen svarende til en hazard ratio på 0,66 og dermed en 34 procents reduktion i risikoen for død.
Der blev set overlevelsesgevinst på tværs af PD-L1-subgrupper og desuden ikke rapporteret nye sikkerhedssignaler.
”Resultaterne er meget lovende og biologisk interessante, og de virker både klinisk relevante og metodologisk stærke. En OS-HR på 0,66 er imponerende i førstelinje til avanceret planocellulær NSCLC,” siger Edyta Urbanska.
Udviklingen har haltet bagefter
Ifølge Edyta Urbanska er resultaterne særligt interessante, fordi behandlingsmulighederne ved planocellulær NSCLC fortsat er begrænsede sammenlignet med adenokarcinomer.
”Patienter med planocellulær ikke-småcellet lungekræft er en gruppe, hvor udviklingen af nye behandlinger er haltet bagefter. For adenokarcinomer har vi fået mange targeterede behandlinger og identificeret flere molekylære undergrupper, men det har vi ikke i samme grad for planocellulær sygdom,” siger hun.
Hun peger på, at der kun sjældent findes targeterbare mutationer ved planocellulær NSCLC, og at der derfor fortsat er et betydeligt udækket behandlingsbehov hos disse patienter.
Dobbelt blokade vækker interesse
Ivonescimab er et bispecifikt antistof, som samtidig blokerer PD-1 og VEGF. Kombinationen vækker interesse, fordi samtidig blokade af VEGF og PD-1 potentielt kan forstærke effekten af immunterapi ved NSCLC.
”Resultaterne antyder, at kombinationen af VEGF-hæmning og PD-1-blokade kan være mere effektiv end standard kemo-immunterapi med tislelizumab,” siger Edyta Urbanska og tilføjer:
”Det understøtter den voksende forståelse af samspillet mellem angiogenese og immunmodulation i NSCLC og kan potentielt få stor betydning for behandlingslandskabet.”
HARMONi-6 er en del af en større række af HARMONi-studier, hvor ivonescimab er blevet undersøgt i forskellige typer og behandlingslinjer af lungekræft. Flere af studierne har tidligere vist lovende resultater med den dobbelte blokade af PD-1 og VEGF.
”Det er ikke bare ét studie, hvor man har set en effekt. Resultaterne er meget konsistente på tværs af HARMONi-programmet, og det bidrager til en samlet forståelse af, at stoffet har et meget stort potentiale,” siger Edyta Urbanska.
Mangler fortsat validering i vestlige populationer
Studiet er gennemført i Kina, og kontrolarmen bestod af tislelizumab plus kemoterapi. Tislelizumab er en PD-1-hæmmer, som primært er undersøgt i kinesiske populationer og er mindre anvendt i vestlig klinisk praksis.
Kontrolarmen afspejler desuden ikke fuldstændig den mest anvendte globale standard-førstelinjebehandling ved planocellulær NSCLC, hvilket gør direkte overførsel til vestlig praksis mere kompleks, understreger Edyta Urbanska. Derfor er det fortsat vigtigt at få bekræftet resultaterne i bredere populationer, mener hun.
”Det handler ikke om, at lungekræft er en helt anden sygdom i Asien og i Vesten. Men vi ved, at der kan være biologiske forskelle mellem populationer, blandt andet i mutationsmønstre, rygevaner og komorbiditet. Derfor er det vigtigt at bekræfte, at effekten også er robust i vestlige populationer.”
Hun understreger samtidig, at der fortsat mangler længere follow-up, mere detaljerede sikkerhedsdata og regulatorisk afklaring, før resultaterne realistisk kan føre til praksisændring i Europa.
Samtidig bliver det ifølge Edyta Urbanska vigtigt at forstå, hvordan ivonescimab kommer til at positionere sig i forhold til pembrolizumab- og atezolizumab-baserede regimer, som fortsat er standardbehandling i store dele af verden.
”Men samlet set er dette efter min vurdering blandt de mest interessante nye førstelinjedata inden for planocellulær NSCLC i længere tid,” siger hun.
Hvis resultaterne bliver bekræftet, vurderer hun, at ivonescimab har meget stort potentiale til at ændre praksis og blive førstelinjebehandling til patienter med planocellulær NSCLC.