Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Mavekræft

Vyloy godkendt i EU som førstelinjebehandling af fremskreden mavesæks- og mavemundskræft

Europa-Kommissionen har godkendt Vyloy (zolbetuximab) i kombination med kemoterapi til behandling af fremskreden mavesæks- og mavemundskræft. Vyloy er på nuværende tidspunkt den første og eneste godkendte behandling i EU, der retter sig mod biomarkøren Claudin-18.2, som er positivt udtrykt hos 38 procent af patienter med fremskreden mavesækskræft.

Opdualag og kemo øger ikke respons ved mavekræft og GEJC

Opdualag (relatlimab+nivolumab) og kemoterapi forbedrer ikke responset sammenlignet med Opdivo (nivolumab) plus kemoterapi for patienter med tidligere ubehandlet fremskreden mavekræft eller gastroøsofageal junction cancer (GEJC) og en LAG-3-ekspression på mindst en procent.

Stivarga kan komme til at spille en rolle i tredje linje mod refraktær mave- og spiserørskræft

ASCO GI: Stivarga (regorafenib) øger den samlede overlevelse hos patienter med avanceret refraktær mave- og spiserørskræft, som har fået minimum to tidligere behandlinger. Effekten er ikke slående, men tyrosinkinasehæmmeren kan måske komme til at spille en rolle for udvalgte patientgrupper eller i kombination med andre lægemidler.

Langtidsdata manifesterer potentialet ved immunterapi til fremskreden mave-spiserørskræft

ASCO GI: Længere opfølgningsdata fra to store fase III-studier bekræfter, at patienter med avanceret mave- og spiserørskræft opnår en overlevelsesgevinst (OS), når de får immunterapi i første linje. Studierne underbygger fortællingen om, at behandlingen af mave- og spiserørskræft nu for alvor er på vej ind i en ny tidsalder.

Enhertu anbefalet mod HER2-positiv fremskreden gastrisk cancer i EU

EMA’s komité for humane lægemidler (CHMP) anbefaler, at Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) får markedsføringstilladelse som monoterapi mod fremskreden HER2-positiv gastrisk eller gastroøsofageal junction (GEJ) adenokarcinom, som tidligere er blevet behandlet med ét trastuzumab-baseret lægemiddel. 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.