Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Hypofraktioneret stråleterapi er lige så effektiv som normo-stråleterapi ved tidlig brystkræft

ESMO:  Moderat hypofraktioneret strålebehandling er ikke-inferiør sammenlignet med normofraktioneret strålebehandling ved tidlig brystkræft, hvad angår risikoen for armlymfødem og overlevelse. Til gengæld ser behandlingen ud til at forlænge den samlede overlevelse hos patienterne.

Det viser nye femårsresultater fra det fase III-studiet HypoG-01, præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2024 (abstract #231O).

Studiet er et multicenter, open-label studie, der randomiserede 1.265 patienter med tidlig brystkræft til enten hypofraktioneret strålebehandling (HF) med 40 Gy fordelt på 15 fraktioner eller normofraktioneret strålebehandling (NF) med 50 Gy fordelt på 25 fraktioner.

Efter en median opfølgning på 4,8 år viste resultaterne, at HF var ikke-inferiør til NF hvad angik risiko for armlymfødem (HR=1,02; 90% CI 0,83-1,26; p<0,001). I intention-to-treat (ITT)-analysen blev der heller ikke fundet nogen væsentlig forskel (HR=1,03; 90% CI 0,83-1,27; p<0,0001).

Effekten af de to behandlinger blev også evalueret på overlevelsesparametre, herunder loko-regional tilbagefaldsfri overlevelse (LRFS), fjernsygdomsfri overlevelse (DDFS) og samlet overlevelse (OS).

Her viste HF en fordel i forhold til NF med en HR på 0,62 for LRFS (95% CI 0,38-1,00), 0,54 for DDFS (95% CI 0,31-0,96), og 0,59 for OS (95% CI 0,37-0,93).

De femårige overlevelsesrater for HF var 92,7 procent (LRFS), 91,3 procent (DDFS) og 94,0 procent (OS), hvilket var højere end de tilsvarende rater for NF (89,6 procent, 87,1 procent, og 90,5 procent).

Der blev rapporteret alvorlige bivirkninger (SAEs) i begge behandlingsarme, med 16 tilfælde i HF-armen og 11 i NF-armen. Kun tre af disse var stråleterapirelaterede.

Resultaterne er, ifølge forskerne, praksisændrende og understøtter brugen af ​​40 Gy i 15 fraktioner til lokoregional strålebehandling i tidlig brystkræft, fremgår det af abstractet.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.