Opdatering af ALINA: Alecensa forebygger tilbagefald uafhængigt af EML4-ALK-variant ved NSCLC
ESMO: Eksplorative biomarkøranalyser fra fase III-studiet ALINA viser, at adjuverende behandling med TKI-hæmmeren Alecensa (alectinib) forbedrer den sygdomsfri overlevelse (DFS) hos patienter med reseceret ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), uanset EML4-ALK-variant, der er velkendte tumor-drivere.
De nye resultater fra ALINA blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2024 (abstract #1206MO). Vurderingen af behandlingen er lige nu under clock-stop i Medicinrådet, men rådet forventer at tage stilling til, hvorvidt det vil anbefale behandlingen sidst i november 2024.
I ALINA-studiet har forskerne undersøgt effekten af adjuverende alectinib sammenlignet med kemoterapi hos patienter med reseceret stadium IB–IIIA ALK-positiv NSCLC. Den biomarkør-evaluerbare population, som er en undergruppe af det samlede studie (ITT), omfattede patienter med tilstrækkeligt tumorvæv til genomisk analyse. De udgjorde 193 ud af de 257 patienter i ITT-populationen.
Ved data-cutoff i juni 2023 blev der observeret signifikante forskelle i sygdomsfri overlevelse mellem alectinib og kemoterapi. Kun 13 hændelser blev rapporteret i alectinib-armen sammenlignet med 41 i kemoterapi-armen, hvilket bekræftede, at alectinib var en overlegen behandling, hvad angik DFS (HR=0,24, 95% CI 0,13–0,43, p < 0,0001).
Effekt uanset EML4-variant
I den biomarkør-evaluerbare-gruppe blev EML4-ALK fusionsvarianterne V1 og V3 fundet hos 81 procent af patienterne, men DFS-fordelen med alectinib blev observeret uanset den specifikke EML4-variant. Varianterne er i andre studier forbundet med øget resistens overfor TKI-behandling.
Derudover viste biomarkøranalyser, at mutationer i TP53-genet var mindre hyppige i ALINA-studiet (24 procent) sammenlignet med patienter med metastatisk NSCLC i ALEX-studiet (41 procent).
Patienter med wild-type (WT) TP53 havde en tendens til bedre DFS med alectinib sammenlignet med patienter med TP53-mutation; en tendens, der ikke blev observeret i kemoterapi-armen.
Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem DFS og mutationer i CDKN2A, CDKN2B eller MTAP for patienter behandlet med alectinib, og der blev heller ikke identificeret ALK-specifikke resistensmekanismer blandt de patienter, som oplevede recidiv.
