Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nybrud: For første gang er der nu et andet tilbud end kemoterapi til patienter med småcellet lungekræft

Seppo W. Langer

For første gang nogensinde har danske patienter med småcellet lungekræft i udvidet sygdomsstadium fået adgang til andet end kemoterapi – i dette tilfælde drejer det sig om to forskellige immunterapier. Det er spændende og noget, vi har ventet på længe, siger overlæge Seppo W. Langer. Han vurderer, at der er flere nye muligheder på vej.

Efter en afvisning for fire år siden har Medicinrådet nu givet grønt lys til, at patienter med småcellet lungekræft i udvidet sygdomsstadium kan behandles med checkpoint-hæmmeren Tecentriq (atezolizumab). Samtidig har rådet anbefalet konkurrenten Imfinzi (durvalumab) til samme patientgruppe. Begge behandlinger er i kombination med kemoterapi, og begge behandlinger har lignende effekt på overlevelsen.

Det er spændende og godt nyt til patienterne, siger overlæge Seppo W. Langer fra Rigshospitalets Kræftafdeling.

”Det er spændende på flere måder. Vi har ikke haft adgang til andet end kemoterapi gennem de seneste 40 år ved småcellet lungekræft i Danmark, og vi har jo ønsket os tilladelse til at bruge checkpoint-hæmmerne i tillæg standardkemoterapi, efter at EMA godkendte dem for nogle år tilbage,” siger han og fortsætter:

”Selvom kemoterapi har god effekt i begyndelsen ved småcellet lungekræft, så opbygger patienten hurtigt resistens. Nu har patienterne mulighed for en ekstra overlevelsesgevinst ved at tillæg med immunterapi,” siger han.

Medicinrådets anbefaling gælder en selekteret gruppe af patienter i god almentilstand. For dem er der tale om 2-2,5 måneders forlænget median samlet overlevelse ved tillæg med enten atezolizumab eller durvalumab til vanlig kemoterapi med platin og etoposid.

”Overlevelsesgevinsten er ikke meget for den samlede gruppe, men der er kommet yderligere data, som viser os, at nogle patienter bliver langtidsoverlevere på behandlingen. Derfor har vi også gået og ventet pænt på, at Medicinrådet genoptog deres vurdering af atezolizumab (der i første omgang blev afvist, red.), men også durvalumab,” siger han.

Det er kun begyndelsen

Det er omtrent 100 patienter om året på landsplan, som vil få gavn af de nye anbefalinger, vurderer Seppo W. Langer, og de skal samtidig have performance status 0 eller 1.

”Det er vigtigt, at vi passer på vores skrøbelige patienter, og at vi ikke giver dem noget, som faktisk skader dem mere, end det gavner. Så de nye behandlinger med de bivirkninger, der følger, skal gives til den gruppe af patienter, der har udsigt til positiv effekt, og ikke blot til alle over en kam” siger Seppo Langer.

Heldigvis markerer de nye anbefalinger starten på en forandringstid indenfor småcellet lungekræft, vurderer han.

”Det er begyndelsen på, at der endelig er ved at ske noget inden for småcellet lungekræft og andre højgrads neuroendokrine karcinomer. Der er flere spændende ting på trapperne, som formentlig vil give flere af patienterne en gevinst. Her tænker jeg på blandt andet på bispecifikke antistoffer og antistof-lægemiddel konjugater (ADC’er, red.). Jeg tror, at vi vil få en række nye behandlingsmuligheder at se i løbet af de kommende år,” siger Seppo W. Langer.

Småcellet lungekræft er en af de kræftformer, hvor der er afprøvet flest behandlinger, uden at det har haft god effekt.

Medicinrådet opfordrer regionerne til at anvende den billigste af de to behandlinger. For begge anbefalinger gælder det, at patienterne skal have en performancestatus på 0 eller 1, og at behandlingen gives maksimalt to år fra første dosis.

Seppo W. Langer har haft forsknings- og undervisningssamarbejde med Roche og A-Z inden for de seneste 10 år.

SCLC

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.