Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nybrud: For første gang er der nu et andet tilbud end kemoterapi til patienter med småcellet lungekræft

Seppo W. Langer

For første gang nogensinde har danske patienter med småcellet lungekræft i udvidet sygdomsstadium fået adgang til andet end kemoterapi – i dette tilfælde drejer det sig om to forskellige immunterapier. Det er spændende og noget, vi har ventet på længe, siger overlæge Seppo W. Langer. Han vurderer, at der er flere nye muligheder på vej.

Efter en afvisning for fire år siden har Medicinrådet nu givet grønt lys til, at patienter med småcellet lungekræft i udvidet sygdomsstadium kan behandles med checkpoint-hæmmeren Tecentriq (atezolizumab). Samtidig har rådet anbefalet konkurrenten Imfinzi (durvalumab) til samme patientgruppe. Begge behandlinger er i kombination med kemoterapi, og begge behandlinger har lignende effekt på overlevelsen.

Det er spændende og godt nyt til patienterne, siger overlæge Seppo W. Langer fra Rigshospitalets Kræftafdeling.

”Det er spændende på flere måder. Vi har ikke haft adgang til andet end kemoterapi gennem de seneste 40 år ved småcellet lungekræft i Danmark, og vi har jo ønsket os tilladelse til at bruge checkpoint-hæmmerne i tillæg standardkemoterapi, efter at EMA godkendte dem for nogle år tilbage,” siger han og fortsætter:

”Selvom kemoterapi har god effekt i begyndelsen ved småcellet lungekræft, så opbygger patienten hurtigt resistens. Nu har patienterne mulighed for en ekstra overlevelsesgevinst ved at tillæg med immunterapi,” siger han.

Medicinrådets anbefaling gælder en selekteret gruppe af patienter i god almentilstand. For dem er der tale om 2-2,5 måneders forlænget median samlet overlevelse ved tillæg med enten atezolizumab eller durvalumab til vanlig kemoterapi med platin og etoposid.

”Overlevelsesgevinsten er ikke meget for den samlede gruppe, men der er kommet yderligere data, som viser os, at nogle patienter bliver langtidsoverlevere på behandlingen. Derfor har vi også gået og ventet pænt på, at Medicinrådet genoptog deres vurdering af atezolizumab (der i første omgang blev afvist, red.), men også durvalumab,” siger han.

Det er kun begyndelsen

Det er omtrent 100 patienter om året på landsplan, som vil få gavn af de nye anbefalinger, vurderer Seppo W. Langer, og de skal samtidig have performance status 0 eller 1.

”Det er vigtigt, at vi passer på vores skrøbelige patienter, og at vi ikke giver dem noget, som faktisk skader dem mere, end det gavner. Så de nye behandlinger med de bivirkninger, der følger, skal gives til den gruppe af patienter, der har udsigt til positiv effekt, og ikke blot til alle over en kam” siger Seppo Langer.

Heldigvis markerer de nye anbefalinger starten på en forandringstid indenfor småcellet lungekræft, vurderer han.

”Det er begyndelsen på, at der endelig er ved at ske noget inden for småcellet lungekræft og andre højgrads neuroendokrine karcinomer. Der er flere spændende ting på trapperne, som formentlig vil give flere af patienterne en gevinst. Her tænker jeg på blandt andet på bispecifikke antistoffer og antistof-lægemiddel konjugater (ADC’er, red.). Jeg tror, at vi vil få en række nye behandlingsmuligheder at se i løbet af de kommende år,” siger Seppo W. Langer.

Småcellet lungekræft er en af de kræftformer, hvor der er afprøvet flest behandlinger, uden at det har haft god effekt.

Medicinrådet opfordrer regionerne til at anvende den billigste af de to behandlinger. For begge anbefalinger gælder det, at patienterne skal have en performancestatus på 0 eller 1, og at behandlingen gives maksimalt to år fra første dosis.

Seppo W. Langer har haft forsknings- og undervisningssamarbejde med Roche og A-Z inden for de seneste 10 år.

SCLC

Kultur

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed? 

BØGER: Kvinders hårtab er en kompleks udfordring, som selv de dygtigste læger kæmper med. Alligevel bliver kvinders klager ofte ignoreret i sundhedsvæsnet, understreger forfatteren bag ny bog. Bogen udforsker de mange aspekter af kvinders hårtab, og bogens advarsler mod mirakelkure og nemme løsninger, der markedsføres bredt, er tiltrængte og overbevisende.