Voldsom vækst i hudkræft presser hudklinikkerne – og det er kun begyndelsen
Op mod hver fjerde dansker står til at få hudkræft i løbet af livet, og udviklingen presser allerede nu danske hudklinikker i en grad, så der er op mod et halvt og et helt års ventetid på behandling af andre hudlidelser. Situationen påvirker flere lægefaglige specialer, og hudkræftdatabasens formand, praktiserende dermatolog Henrik Sølvsten, håber, at nye tiltag vil ruste sundhedsvæsenet til fremtidens mange hudkræftpatienter.
Årsrapporter fra hudkræftdatabasen har de seneste par år dokumenteret dét, som praktiserende dermatologer har erfaret i klinikken: Hudkræft er i voldsom vækst i Danmark, og dermatologer og andre specialer får mindre og mindre tid til at behandle andre sygdomme.
”Vi oplever, at hudkræft fylder mere og mere i klinikkerne og forskyder ventelisterne. Det bunder i reelle tal og en stigende incidens for hudkræft, som fortrænger andre hudsygdomme,” siger Henrik Sølvsten.
De seneste syv år er der sket en fordobling i antallet af hudkræfttumorer, der er blevet fjernet på danske hudklinikker, viser den seneste årsrapport. Fra 17.118 årlige tilfælde i perioden 2015/2016 til 35.604 årlige tilfælde i perioden 2022/2023.
Et nyt dansk studie publiceret i tidsskriftet JEADV Clinical Practice fastslår på baggrund af databasens tal, at lidt mere end hver femte dansker (21,8 procent) vil få hudkræfttypen keratinocyt karcinom (KC) eller Morbus Bowen (BD) i løbet af livet. Risikoen er dog kun beregnet på baggrund af tal fra dermatologiske klinikker og ikke fra hospitalerne. Hvis man inkorporerer data fra de hudkræftpatienter, som ikke behandles i dermatologiske klinikker, vil risikoen nærmere ligge på omkring 25 procent, vurderer Henrik Sølvsten. Det er altså hver fjerde dansker, som formentlig vil få en variant af hudkræft gennem livet.
”Det er en løs vurdering, men risikoen vil helt sikkert være større end de 21,8 procent, hvis vi også inddrager tal fra hospitalerne. Så det er ikke småting, men det er ofte en sygdom, vi kan behandle, hvis vi har ressourcerne til det.”
Ressourcekrævende sygdom
I den seneste årsrapport fra Hudkræftdatabasen skriver Henrik Sølvsten og resten af databasens styregruppe, at udviklingen ikke kun rammer dermatologerne, men lægger et bredt pres på lægefaglige specialer, der tilser hudkræftpatienter, lige fra almen praksis til onkologerne på hospitalet og plastikkirurgerne i klinikken.
”Antallet af patienter og tumorer med de almindelige typer af hudkræft stiger fortsat voldsomt. På et enkelt år er der sket en stigning i tumorer på tre procent og over en niårig periode er stigningen hele 116 procent. Disse voldsomme stigninger er med til at beskrive det store pres på sundhedsvæsenets specialer, der behandler disse sygdomme,” lyder det i Hudkræftdatabasens seneste årsrapport.
Henrik Sølvsten mener ikke, at der er tegn på, at udviklingen vil ændre sig til det bedre de kommende år. Tværtimod vil presset kun stige i takt med, at vi danskere gennemsnitligt bliver ældre og ældre.
”Efterhånden som vi gennemsnitligt bliver ældre, vil incidensen af hudkræft også stige. Samtidig ser vi nu konsekvenserne af massiv soldyrkning tilbage i 70’erne, 80’erne og 90’erne. På det tidspunkt var der knap nok en solcreme i butikkerne med en faktor over fem. Det er jo de fleste af os, som falder ind under den beskrivelse. Vi er selv i risiko for, at vi bliver en del af statistikken,” siger Henrik Sølvsten.
Flere læger, bredere samarbejde
Ifølge Henrik Sølvsten skal der ske noget nu for at modstå presset på de dermatologiske klinikker, så patienter med andre hudlidelser kan komme til. Derfor er han også glad for, at regeringens nye udspil til en strukturreform blandt andet har til mål at sikre, at der bliver uddannet flere læger.
”Regeringen har til mål, at der skal være flere praktiserende speciallæger. Det skal sørge for, at der er let og hurtig adgang til vores klinikker og behandlingstilbud. Det giver jo en forhåbning om, at der kommer til at ske noget strukturelt, som gør, at vi alle bliver bedre rustet til at stå imod udviklingen,” siger Henrik Sølvsten.
Han tvivler dog på, at uddannelsen af flere dermatologer og andre speciallæger vil kunne løfte udviklingspresset alene. Han og databasens styregruppe mener derfor også, at specialer, som har med hudkræft at gøre, skal kigge på, hvordan der kan arbejdes smartere med patientgruppen, og hvilke tiltag der er hurtige, billige og effektive.
”Den mest brugte behandlingsmodalitet (curettage) har lav recidivrate. Curettage er samtidig en behandling, som ofte kan laves samme dag som diagnosticering med begrænset brug af ressourcer. Den voldsomme stigning i antallet af hudkræft nødvendiggør netop optimalt brug af ressourcer, således at de mange tumorer behandles med færreste mulige omkostninger,” skriver styregruppen.
De lægefaglige specialer er så småt begyndt på samarbejdet både for at sikre smart arbejdsgang, men også for at sikre, at de mange patienter får den rette behandling.
”DMCG (Danske Multidisciplinære Cancergrupper, red) har for nylig oprettet en gruppe for non-melanom hudkræft. Så nu har vi hudlæger, plastikkirurger, onkologer, patologer og andre klinikere til at arbejde sammen om at forbedre stratificeringen og behandlingen af patienterne. Det er jo nyt og fantastisk godt, at vi er nået dertil, for vi skal virkelig sørge for at bruge vores ressourcer rigtigt nu. Vi skal sikre, at patienterne kommer de rigtige steder hen og får den bedste behandling, både når det er småt og ukompliceret, men også når det sidder udfordrende steder og måske er vokset relativt dybt,” siger Henrik Sølvsten.
Nutidens solbadere
Det er usikkert, om den stigende hudkræftsincidens på et tidspunkt vil aftage, for der er stadig mange unge, som besøger solarierne, hvilket udsætter dem for risiko for modermærkekræft og non-melanom hudkræft, når de bliver ældre.
De seneste tal, som Sundhedsstyrelsen har udgivet om brug af solarier, viser, at efter nogle år med mindre solariebrug, så er unge under 18 år igen vendt tilbage til solarierne.
Henrik Sølvsten mener derfor, at myndig–hederne bør forbyde solarium til unge under 18 år, sådan som man har gjort i mange omkringliggende lande.
”Danmark er jo ret unik ved, at vi for eksempel ikke har forbud mod, at unge under 18 år tager sol i solarier. Alle lande, som vi sammenligner os med rundt om i Europa og den vestlige verden, har sådan et forbud. Især tidligt i livet skal vi ikke have alt for store mængder af UV-lys. De DNA-skader, som UV-lyset giver, har jo meget længere tid til at udvikle sig, jo tidligere de rammer,” siger han.
Større opmærksomhed på huden
I forbindelse med at der er kommet flere tilfælde af hudkræft, er der også kommer mere opmærksomhed på hudkræft, mener Henrik Sølvsten.
”Vi bruger i dag bedre solbeskyttelse, end vi har gjort tidligere. Folk er blevet bedre til at være opmærksomme på forandringer i huden og opsøge deres læge. Der sker derfor en naturlig og tidlig opsporing af hudkræft. Men der er også et mørketal over nogle patienter, som vi ikke fanger i tide. Det er der forskere, som lige nu arbejder på at kortlægge,” siger han.
Artiklen er oprindeligt udgivet i Medicinske Tidsskrifters trykte specialistmagasin fra november 2024.
