Dansk studie: Brystkræftpatienter med svær overvægt har øget risiko for fjernrecidiv

ESMO BC: Postmenopausale kvinder med østrogenreceptor-positiv (ER+) brystkræft og BMI på 25 kg/m2 eller derover har øget risiko for recidiv, særligt i form af fjernmetastaser, sammenlignet med patienter med lavere BMI.

Det viser resultater fra et dansk registerstudie, som blev præsenteret ved ESMO Breast Cancer 2026 (abstract #87P).

”Der er megen forskning, som tyder på, at der er en sammenhæng mellem overvægt (BMI 25-<30 kg/m2), svær overvægt (BMI  30 kg/m2) og øget risiko for at få brystkræft. Hvis man har overvægt og får en brystkræftdiagnose, er der også en øget tendens til en dårligere prognose. I det her studie har vi set på, om der er forskel på risikoen for lokoregionalt recidiv og fjernrecidiv. Det er interessant at undersøge, fordi fjernrecidiv er det, der har størst betydning for overlevelsen,” siger læge og ph.d. Jonas Busk Holm fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Han præsenterede forskningen på en poster på kongressen.

”Studiet tyder på, at der er en øget risiko for recidiv blandt patienter med overvægt og svær overvægt – sammenlignet med patienter med såkaldt normalvægt – og at risikoen især er forøget for fjernrecidiver. Der er også en tendens til øget risiko for lokoregionale recidiver, men her var resultaterne karakteriseret ved større usikkerhed,” siger Jonas Busk Holm.

Resultaterne i detaljer

Studiet omfattede postmenopausale kvinder med stadium I-III ER+ brystkræft, som blev diagnosticeret mellem 2010 og 2020 på Aarhus Universitetshospital.

I alt indgik 1.804 kvinder i analysen. Ved en median opfølgning på 4,9 år blev der registreret 120 recidiver, heraf 27 lokoregionale og 93 fjerne. Blandt patienter med svær overvægt (n=345) var 75 procent af recidiverne fjernrecidiver, mens andelen blandt patienter med normalvægt (n=808) var 79 procent.

I overlevelsesanalyserne var svær overvægt associeret med øget risiko for recidiv uanset lokalitet (HR 1,43; 95% CI: 0,87-2,36) samt for fjernrecidiv alene (HR 1,35; 95% CI: 0,76-2,40) i forhold til normalvægt (BMI 18,5-<25 kg/m2), omend konfidensintervallerne var brede.

Desuden var risikoen øget for recidiv uanset lokalitet (HR 1,59; 95% CI: 1,06-2,38) samt specifikt for fjernrecidiv (HR 1,55; 95% CI: 0,98-2,44) blandt patienter med overvægt i forhold til patienter med normalvægt.

Der var en tydeligere sammenhæng, når BMI blev analyseret i tertiler fremfor efter WHO-klassificering som beskrevet ovenfor. Patienter med BMI i den øverste tertil (BMI ≥27,3 kg/m2) havde signifikant øget risiko for ethvert recidiv (HR 1,94; 95% CI: 1,20-3,14) samt specifikt for fjernrecidiv (HR 1,81; 95% CI: 1,07-3,06) sammenlignet med patienter med BMI i den nederste tertil (BMI <23,6 kg/m2).

Man så lignende associationer mellem BMI og risiko for lokoregionalt recidiv, men estimaterne havde meget brede konfidensintervaller og var derfor præget af stor usikkerhed.

Flere mulige forklaringer

Der er flere teorier, der kan være med til at forklare sammenhængen mellem overvægt, svær overvægt og øget risiko for fjernrecidiver.

”Hvis man har mere fedtvæv i kroppen, har man øget aktivitet af aromatase-enzymet. Hos postmenopausale patienter med ER+ brystkræft anvendes ofte aromatasehæmmere, og tidligere studier har indikeret, at aromatasehæmmere virker mindre godt hos patienter med svær overvægt sammenlignet med patienter med normalvægt,” siger Jonas Busk Holm.

Det samme gælder ved behandling med kemoterapi.

”Man har også vist, at farmakokinetikken kan være ændret for kemoterapi givet til patienter med højt BMI, hvorved kemoterapi kan være mindre effektivt blandt patienter med overvægt og svær overvægt. Så samlet set virker den systemiske behandling – som netop er vigtig for at eliminere fjernmikrometastaser – muligvis dårligere hos patienter med overvægt og svær overvægt i forhold til patienter med normalvægt,” forklarer Jonas Busk Holm.

Han fortæller også, at patienter med svær overvægt oftere diagnosticeres med tumorer i større stadier, hvilket i sig selv øger risikoen for fjernmetastaser.

Endelig er svær overvægt forbundet med et mere proinflammatorisk mikomiljø i brystvævet, hvor man har andre celletyper og cytokiner i mikromiljøet tæt omkring tumoren. Flere prækliniske studier har vist, at det kan øge tumorcellernes metastatiske potentiale.

Perspektiver for klinisk praksis

Jonas Busk Holm håber, at resultaterne kan genere større studier, som på et tidspunkt kan guide den kliniske praksis.

”Vi kan ikke konkludere noget sikkert ud fra dette studie alene, men det kan være med til at skabe fokus på sammenhængen mellem overvægt og forringet sygdomsprognose. For at ændre praksis er der brug for kliniske interventionsstudier, hvor man undersøger, om det har en effekt at intervenere mod overvægt og svær overvægt blandt kræftpatienter,” siger Jonas Busk Holm.

Forestiller du dig et studie, hvor man hjælper patienterne med at tabe sig?

”Ja, men der er nogle ubesvarede spørgsmål i den forbindelse. Aktuelt råder man patienter med brystkræft til at forsøge at holde vægten. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om det kan hjælpe at tabe sig eller på anden måde forbedre sin metaboliske sundhed, hvis man har overvægt eller svær overvægt. Det ved vi ikke endnu. Og hvis det kan hjælpe, hvordan skal man så forbedre sin metaboliske sundhed? Skal det være via fysisk aktivitet, medicinering, kost og/eller andre tiltag? Der er forskellige måder at gøre det på, og det kræver studier,” siger Jonas Busk Holm.

Kan den dårligere prognose blandt patienter med svær overvægt hænge sammen med, at de får en for lav behandlingsdosis?

”Vi doserer efter kropsoverfladeareal, men der er fastsat et øvre loft. Hvis man har et kropsoverfladeareal over en vis grænse, bliver dosis typisk ikke øget yderligere. Man kan godt forestille sig, at det kan spille ind, men det er ikke lige til at øge dosis, for der er jo også spørgsmålet om bivirkningsprofilen. Hertil behøver vi opdaterede retningslinjer.”