Skip to main content

 

Ny IO-TKI-kombination forbedrer PFS ved PD-L1-positiv avanceret NSCLC

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Lungekræft.

PD-L1-hæmmeren benmelstobart i kombination med multi-target-TKI’en anlotinib giver længere progressionsfri overlevelse (PFS) end Keytruda (pembrolizumab) plus placebo ved PD-L1-positiv avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). 

Det viser fase III-studiet COMPASS, der blev udført på 79 centre i Kina og havde deltagelse af 531 patienter i alderen 18-75 år.  Studiet er publiceret i The Lancet Oncology, Deltagerne havde stadium IIIB-IV pladeepitel- eller ikke-pladeepitel-NSCLC, og havde ikke tidligere modtaget systemisk behandling for avancerede, tilbagevendende eller metastatiske sygdom. Patienterne havde en PD-L1 TPS på mindst 1 procent, en forventet levetid på mindst tre måneder, mindst én målbar læsion og en Eastern Cooperative Oncology Group performancestatus på 0 eller 1. 85 procent af patienterne var mænd, 93 procent var af Han-etnicitet. 

Deltagere blev tilfældigt tildelt (2:1) til at modtage enten intravenøs benmelstobart plus oral anlotinib eller intravenøs pembrolizumab plus placebo. Studiets primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS). 

Efter en median opfølgning på 11,4 måneder for benmelstobart plus anlotinib-gruppen og 10,6 måneder for pembrolizumab plus placebo-gruppen var median PFS henholdsvis 11,0 måneder og 7,1 måneder (hazard ratio [HR] 0,70 [95% CI: 0,54-0,90]; log-rank p=0,0057). 

Behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller værre forekom hos 59 procent af de 352 patienter i benmelstobart plus anlotinib-gruppen og hos 29 procent af de 176 patienter i pembrolizumab plus placebo-gruppen.

Den hyppigste bivirkning var hypertension (26 procent mod 3 procent). Alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger forekom hos 25 procent i benmelstobart plus anlotinib-gruppen og hos 21 procent i pembrolizumab plus placebo-gruppen, hvoraf de mest almindelige var hæmoptyse (3 procent mod 0) og immunmedierede lungesygdomme (2 procent mod 3 procent). Fem (1 procent) behandlingsrelaterede dødsfald forekom i benmelstobart plus anlotinib-gruppen (2 på grund af hæmoptyse og de resterende 3 på grund af henholdsvis immunmedieret lungesygdom, sygdomsprogression og infektions-pneumoni), og fire (to procent) forekom i pembrolizumab plus placebo-gruppen på grund af henholdsvis respirationssvigt, lungebetændelse, sygdomsprogression og myokardieskade.

COMPASS-studiets resultater tyder på, at benmelstobart plus anlotinib kan være en potentiel førstelinjemulighed ved PD-L1-positi avanceret NSCLC uden onkogen drivermutation, konkluderer de kinesiske forskere. Længerevarende opfølgning er dog nødvendig for at fastslå behandlingens effekt på den samlede overlevelse, understreger de.