Skip to main content

- først med nyheder om medicin

Epigenetisk terapi kan være rambuk til at øge effekt af eksisterende behandlinger mod galdevejskræft

Galdevejskræft er kendetegnet ved hyppige forandringer i epigenetiske faktorer, og derfor er det oplagt at tænke i terapier, der ændrer mikromiljøet omkring tumor, siger Jesper B. Andersen, professor i translationel hepatologi ved Københavns Universitet. En oplagt strategi kan være at anvende lavere dosis af en epigenetisk behandling (epi-terapi) som en slags rambuk til at bane vej for, at eksisterende målrettede lægemidler kan yde en større effekt.

20 års fremskridt i behandlingen af galdevejskræft: Fra håbløshed til præcisionsmedicin

Inden for få år er galdevejskræft (kolangiokarcinom) gået fra at være en kræftform med få behandlingsmuligheder til en sygdom, hvor flere målrettede terapier samt immunterapi er tilgængelig. Effekten af moderne onkologi er dog fortsat begrænset til en mindre population, men nye lægemidler viser lovende takter, siger Alice Markussen, behandlingsansvarlig for galdevejskræft på Herlev og Gentofte Hospital.

Registerstudie bekræfter: Danske læger når internationale standarder inden for galdevejskræft

Danske patienter opereret for galdevejskræft, herunder galdeblærekræft, har en samlet overlevelse (OS) i toppen sammenlignet med internationale standarder, viser nyt registerstudie. Kirurgien har ad åre løftet OS, og nu står nye onkologiske behandlinger klar til at løfte OS for patienter med fremskreden galdevejskræft yderligere.

Medicinrådet anbefaler endnu en immunterapi til galdevejskræft

Medicinrådet anbefaler Keytruda (pembrolizumab) i kombination med gemcitabin og cisplatin til førstelinjebehandling af fremskreden kræft i galdevejene. Rådet vurderer, at pembrolizumab er ligestillet med checkpoint-hæmmeren Imfinzi (durvalumab), der fik en positiv anbefaling i september 2024.

Medicinrådet afviser Tibsovo mod fremskreden galdegangskræft

Medicinrådet anbefaler ikke ivosidenib til behandling af voksne patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk galdegangskræft (kolangiokarcinom) med en IDH1 R132-mutation, som tidligere har fået mindst én linje af systemisk medicinsk behandling. Det er selvom behandlingen kan spare hospitalet og patienten for ressourcer.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.