Ny førstelinjebehandling på vej til behandling af kræft i galdegangen

Skrevet af Natacha Houlind Petersen den 29. august 2023. Skrevet i Galdevejskræft.

Keytruda (pembrolizumab) kan fremover blive ny førstelinjebehandling til galdegangskræft i kombination med kemoterapi. Det sker efter, at EMA har anbefalet at give markedsføringstilladelse til en indikationsudvidelse af pembrolizumab.

Det fremgår af Amgros’ hjemmeside.

Der er tale om en indikationsudvidelse til lokalt fremskreden inresektabel eller metastatisk kolangiokarcinom (galdegangskræft) hos voksne.

Såfremt Keytruda (pembrolizumab) godkendes, vil det blive den anden førstelinjebehandling til patientgruppen udover Imfinzi (durvalumab).

I dag er kirurgisk behandling den eneste potentielt kurative behandling for kolangiokarcinom, men kun omkring en tredjedel er resektable på diagnosetidspunktet. Patienter med inoperabel tumor eller metastaser kan tilbydes kombinationskemoterapi som livsforlængende behandling.

Ifølge tidsplanen kan midlet til den nye indikation godkendes fra januar 2024. Keytruda (pembrolizumab) er allerede godkendt i EU til en lang række cancertyper – i alt 12 slags – heriblandt lungecancer, melanom, brystkræft og kolorektal cancer.

Forlænger den samlet overlevelse

Anbefalingen sker på baggrund af fase III-studiet KEYNOTE-966, hvis resultater blev publiceret i april 2023 i The Lancet. I alt blev 1.564 patienter randomiserede til at modtage pembrolizumab plus gemcitabin og cisplatin eller placebo plus gemcitabin og cisplatin.

Ved en medianopfølgning på 25,6 måneder var den samlet overlevelse 12,7 måneder (95 % CI 11·5-13,6) i pembrolizumab-gruppen versus 10,9 måneder (9,9-11,6) i placebogruppen (hazard ratio 0,83 [95) % CI 0,72–0,95]; ensidig p=0,0034 [signifikansgrænse, p=0,0200]).

Derudover var bivirkningsprofilen på linje med tidligere rapporterede.

Kolangiokarcinom er en sjælden kræftform i Danmark med høj dødelighed, metastatisk kolangiokarcinom er dog den næsthyppigste form for primær leverkræft.

Galdevejskræft

Galdevejskræft – også kaldet galdegangskræft eller kolangiokarcinom – er en sjælden og aggressiv kræftform med begrænsede behandlingsmuligheder. Nyere forskning har fokuseret på at forbedre behandlingsresultaterne og forstå de udfordringer, der er forbundet med sygdommen.

Incidens: Årligt diagnosticeres cirka 150 til 200 tilfælde af galdegangskræft i Danmark, hyppigst i aldersgruppen 50 til 70 år.
Dødelighed: Overlevelse, selv blandt tilsyneladende radikalt opererede, er lav. Omkring 15 procent overlever fem år. Overlevelse efter et år ligger på omkring 50 procent.

Mulige differentialdiagnoser kan være: Benigne strikturer i galdeveje (Iatrogene galdevejsskader, galdesten, primær skleroserende kolangitis), leverkræft, pancreaskræft, metastaser til lymfeknuder i hilus.

Risikofaktorer

Behandling

Behandlingen af kolangiokarcinom varierer efter sygdomsprogression. Da sygdommen oftest først opdages sent og kan være vanskelig at diagnosticere, er kun cirka en tredjedel af alle patienter resektable på diagnosetidspunktet.

Resektabel sygdom: Standardbehandlingen for resektabel kolangiokarcinom er kirurgisk fjernelse af tumorvæv og adjuverende kemoterapi med capecitabin i seks måneder for at reducere risikoen for tilbagefald. Ved radikal resektion anbefales løbende observation af patienten.

Inoperabel sygdom: Standardbehandlingen for patienter med inoperabel kolangiokarcinom er en kombination af immuncheckpoint-hæmmer og kemoterapi. Det er dog et fåtal, der er egnet til immunterapi. Kemoterapien består af cisplatin og gemcitabin, hvortil der tilføjes Imfinzi (durvalumab) eller Keytruda (pembrolizumab).De to checkpoint-hæmmer er ligestillet. I nogle tilfælde kan inoperable patienter tilbydes kemoterapi og efterfølgende en operation, hvis behandlingen medfører, at tumoren bliver operabel.

Ved avanceret sygdom fokuserer behandlingen på symptomlindring og livskvalitet. Dette kan inkludere drænage af galdevejene samt palliativ strålebehandling ved smertefulde metastaser.

Man skelner mellem tre hovedtyper af kolangiokarcinom, som klassificeres efter deres placering i galdevejene:

Intrahepatisk kolangiokarcinom (iCCA): Opstår i de små galdeveje inde i leveren. Udgør cirka 10 til 20 procent af alle tilfælde. Genetiske mutationer i IDH1/2 samt FGFR2-fusioner kan målrettes med behandling. FGFR2-hæmmeren Pemazyre (pemagitinib) er anbefalet i Danmark, mens Medicinrådet har afvist IDH1-hæmmeren Tibsovo (ivosidenib).

Perihilært kolangiokarcinom (pCCA) - også kaldet Klatskin-tumorer: Opstår i de store galdeveje ved leverhilus. PCCA er den hyppigste form for kolangiokarcinom (50 til 60 procent af alle tilfælde) og er meget vanskelig at operere, da tumoren infiltrerer vigtige blodkar og galdegange.

Distalt kolangiokarcinom (dCCA): Opstår i galdevejene nær tolvfingertarmen tæt på bugspytkirtlen. Udviser ofte symptomer tidligt (eksempelvis gulsot), da galdeafløbet blokeres.