Skip to main content

- først med nyheder om medicin

Kollagen-proteiner er lovende som biomarkører ved galdevejskræft

Kollagen-biomarkørerne PRO-C3 og PRO-C8 kan forudsige overlevelse og sygdomsprogression hos patienter med fremskreden galdevejskræft, viser et nyt studie med dansk bidrag.

Forfatterne til studiet har undersøgt sammenhængen mellem kollagenomsætning og prognosen for patienter med galdevejskræft (BTC).

Kollagen-proteinerne, der i studiet blev vurderet som prognostiske biomarkører, afspejler forskellige typer kollagen, der findes i tumorens extracellulære matrix. For eksempel er PRO-C3 relateret til type III-kollagen og fibrogenese, mens PRO-C8 stammer fra type VIII-kollagen, der er forbundet med vaskulær struktur og tumorinvasion.

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet BMC Gastroenterology, analyserede forskerne serum fra 72 patienter med BTC (hvor 91 procent havde stadie III eller IV) og 50 raske kontroller. Niveauerne af syv biomarkører for kollagenomsætning blev målt ved baseline samt efter første og anden cyklus kemoterapi. Biomarkørernes diagnostiske og prognostiske værdi blev vurderet i forhold til samlet overlevelse (OS) og progressionsfri overlevelse (PFS).

Resultaterne viser, at:

  • Seks ud af syv kollagenbiomarkører var signifikant forhøjede hos patienter med BTC sammenlignet med raske kontroller (p < 0,001), med undtagelse af C4G, der ikke viste nogen forskel.
  • PRO-C3 havde den højeste diagnostiske værdi til at skelne mellem patienter og kontroller med en AUROC på 0,98 (95 % CI 0,95-0,99). Ved en cutoff-værdi på 77,3 ng/ml var sensitiviteten 92 procent, og specificiteten var 94 procent.
  • Når det gjaldt prognostisk værdi, var høje niveauer af PRO-C8 (HR 2,85, 95 % CI 1,42-5,73), C3M (HR 2,33, 95 % CI 1,2-4,5), PRO-C3 (HR 3,09, 95 % CI 1,5-6,36) og CA 19-9 (HR 2,52, 95 % CI 1,37-4,64) forbundet med kortere OS.
  • PRO-C8 var den eneste biomarkør, der samtidig kunne forudsige PFS (HR 3,26, 95 % CI 1,53-6,95).

Biomarkørniveauerne forblev generelt stabile efter første og anden kemoterapicyklus, hvilket indikerer, at de primært afspejler tumorens underliggende biologi snarere end behandlingsrespons på kort sigt, konkluderer forskerne.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.