Kollagen-proteiner er lovende som biomarkører ved galdevejskræft
Kollagen-biomarkørerne PRO-C3 og PRO-C8 kan forudsige overlevelse og sygdomsprogression hos patienter med fremskreden galdevejskræft, viser et nyt studie med dansk bidrag.
Forfatterne til studiet har undersøgt sammenhængen mellem kollagenomsætning og prognosen for patienter med galdevejskræft (BTC).
Kollagen-proteinerne, der i studiet blev vurderet som prognostiske biomarkører, afspejler forskellige typer kollagen, der findes i tumorens extracellulære matrix. For eksempel er PRO-C3 relateret til type III-kollagen og fibrogenese, mens PRO-C8 stammer fra type VIII-kollagen, der er forbundet med vaskulær struktur og tumorinvasion.
I studiet, der er publiceret i tidsskriftet BMC Gastroenterology, analyserede forskerne serum fra 72 patienter med BTC (hvor 91 procent havde stadie III eller IV) og 50 raske kontroller. Niveauerne af syv biomarkører for kollagenomsætning blev målt ved baseline samt efter første og anden cyklus kemoterapi. Biomarkørernes diagnostiske og prognostiske værdi blev vurderet i forhold til samlet overlevelse (OS) og progressionsfri overlevelse (PFS).
Resultaterne viser, at:
- Seks ud af syv kollagenbiomarkører var signifikant forhøjede hos patienter med BTC sammenlignet med raske kontroller (p < 0,001), med undtagelse af C4G, der ikke viste nogen forskel.
- PRO-C3 havde den højeste diagnostiske værdi til at skelne mellem patienter og kontroller med en AUROC på 0,98 (95 % CI 0,95-0,99). Ved en cutoff-værdi på 77,3 ng/ml var sensitiviteten 92 procent, og specificiteten var 94 procent.
- Når det gjaldt prognostisk værdi, var høje niveauer af PRO-C8 (HR 2,85, 95 % CI 1,42-5,73), C3M (HR 2,33, 95 % CI 1,2-4,5), PRO-C3 (HR 3,09, 95 % CI 1,5-6,36) og CA 19-9 (HR 2,52, 95 % CI 1,37-4,64) forbundet med kortere OS.
- PRO-C8 var den eneste biomarkør, der samtidig kunne forudsige PFS (HR 3,26, 95 % CI 1,53-6,95).
Biomarkørniveauerne forblev generelt stabile efter første og anden kemoterapicyklus, hvilket indikerer, at de primært afspejler tumorens underliggende biologi snarere end behandlingsrespons på kort sigt, konkluderer forskerne.
