Skip to main content

 

Lungekræft

Medicinrådet slækker krav til førstelinjebehandling efter bekymringsbrev

Tre lungekræftlæger har i et brev til Medicinrådet kritiseret, at ALK-hæmmeren Lorliqua (lorlatinib) skal vælges i første linje til 95 procent af patienter med uhelbredelig ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Medicinrådet værdsætter henvendelsen og vil nu give onkologer større rum til at vælge, skriver rådet.

EMA anbefaler Cejemly som monoterapi mod inoperabel NSCLC

Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) anbefaler, at Cejemly (sugemalimab) også godkendes som monoterapi til behandling af inoperabel stadium III ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) uden sensibiliserende EGFR-mutationer eller ALK, ROS1 genomiske tumorafvigelser hos voksne, hvis tumorer udtrykker PD-L1 på ≥ 1 procent af tumorcellerne, og hvor sygdommen ikke er progredieret efter platinbaseret kemoradioterapi.

Mulig ny standard: Ny ADC løfter PFS markant ved TKI-resistent EGFRm NSCLC

ESMO: Antistof-lægemiddelkonjugatet (ADC'et) sacituzumab tirumotecan kan potentielt erstatte platinbaseret kemoterapi som post-TKI-behandling af patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Det er imponerende resultater, siger lungeonkolog Edyta Urbanska.

Nye data: Alecensa giver fortsat markant DFS-gevinst ved ALK+ NSCLC

ESMO: Opdaterede data fra fase III-studiet ALINA viser, at Alecensa (alectinib) fortsat giver en betydelig forbedring i sygdomsfri overlevelse sammenlignet med platinbaseret kemoterapi hos patienter med fuldstændig reseceret ALK+ ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Medicinrådet afviste behandlingen i begyndelsen af året.

Screening af ældre med lungekræft gavner især de operable

WCLC: Patienter mellem 75 og 80 år med screeningsdetekteret lungekræft har lavere overlevelse end yngre med screeningsdetekteret lungekræft. Men ældre patienter, der var kirurgisk egnet, havde samme prognose som yngre mellem 55 og 74 år.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.