Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

TKI plus MET-hæmmer forbedrer ORR i første linje ved EGFR- og MET-muteret fremskreden NSCLC

WCLC:  Førstelinjebehandling med EGFR-TKI’en Tagrisso (osimertinib) kombineret med MET-hæmmeren savolitinib forbedrer responsraten (ORR) sammenlignet med osimertinib alene hos patienter med nydiagnosticeret EGFR- og MET-muteret fremskreden NSCLC.

Det viser resultater af det kinesiske fase II-forsøg FLOWERS, som blev præsenteret på Presidential Symposium ved verdenskongressen for lungekræft WCLC 2024 (abstract #PL04.10.).

FLOWERS inkluderede 44 patienter, som blev randomiseret til enten osimertinib monoterapi (80 mg dagligt) eller kombinationen af osimertinib og savolitinib (300 mg to gange dagligt). Inklusionskriterierne var blandt andet EGFR-mutation og MET-mutation, defineret som enten MET-overekspression (IHC 3+ i ≥75% af tumorcellerne) eller MET-amplifikation bekræftet af FISH-undersøgelse. 

Efter en median opfølgning på 8,2 måneder var den objektive responsrate (ORR) signifikant højere i armen, der fik kombinationsterapi (90,5 procent; 95% CI 69,6-98,8), sammenlignet med gruppen, der fik osimertinib alene (60,9 procent; 95% CI 38,5-80,3). 

Data for progressionsfri overlevelse (PFS) var umodne, men de indikerede en PFS-fordel for kombinationsarmen, som opnåede en median PFS på 19,6 måneder (10,2 - ikke evaluerbar) mod 9,3 måneder (7,4 - ikke evaluerbar) i monoterapiarmen.

Resultaterne fik forskerne bag studiet til at konkludere, at kombinationsterapien kan blive en ny mulighed i første linje:

”Osimertinib i kombination med savolitinib demonstrerede en håndterbar sikkerhedsprofil, og med disse resultater har behandlingen potentiale til at blive en ny førstelinjemulighed for patienter, der ikke responderer godt på EGFR-TKI-terapi," udtaler Jin-Ji Yang, som præsenterede studiet på WCLC, i en pressemeddelelse. Han er professor på Guangdong Lung Cancer Institute i Kina. 

Atypisk studiepopulation

Så optimistisk var Paul K. Paik fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center ikke. Han var inviteret til at kommentere studiet efter præsentationen, og han understregede, at studiet er svært at sammenligne med andre førstelinjeforsøg, blandt andet fordi patientpopulationen i det kinesiske forsøg dårligt kan sammenlignes med populationerne i andre førstelinjestudier. 

Typisk har man nemlig først afprøvet behandling med MET-hæmmer i senere linjer hos patienter, der er progredieret på TKI, fordi MET-amplifikation er årsag til en betydelig del af TKI-resistensmekanismerne. Eksempelvis ses det i FLAURA-studiet, som undersøgte osimertinib over for standard EGFR-TKI’erne gefitinib og erlotinib, at MET-amplifikation var den mest udbredte erhvervede resistensmekanisme i osimertinib-armen, idet den opstod hos 16 procent af patienterne. 

Kombinationen af osimertinib og savolitinib er tidligere afprøvet i anden linje i fase 1b-studiet TATTON, hvor den blev givet til patienter, som var progredieret på tredjegenerations-TKI. Her resulterede kombinationsbehandlingen i en ORR på 33 procent, en PFS på 5,5 måneder og varighed af respons (DoR) på 9,5 måneder. Men det er en ny strategi at give kombinationen upfront til behandlingsnaive EGFR- og MET-muterede patienter med fremskreden NSCLC, og det er blandt andet derfor, at det kinesiske forsøg er svært at sammenligne med andre førstelinjeforsøg, pointerede Paul K. Paik. 

Han påpegede også, at der er meget begrænsede data på forekomsten af samtidig EGFR-mutation og MET-amplifikation eller MET-overekspression hos patienter med nydiagnosticeret fremskreden NSCLC. De begrænsede data indikerer imidlertid, at det er en sjældenhed, hvorfor det formentlig er en meget lille gruppe af patienter, som potentielt kan have gavn af kombinationsterapien i første linje. Paul K. Paik nævnte blandt andet et kinesisk studie fra 2022, som inkluderede over 4.000 behandlingsnaive patienter med fremskreden NSCLC, hvoraf kun 2,7 procent havde samtidig EGFR-mutation og MET-overekspression. 

Flere alvorlige bivirkninger

Bivirkningsprofilen i FLOWERS-studiet viste en betydelig forskel på de to behandlingsarme, idet 17,4 procent i monoterapiarmen og 57,1 procent af patienterne i kombinationsarmen oplevede grad ≥3 bivirkninger. 

De mest almindelige bivirkninger (alle grader) i monoterapiarmen var diarré (56,5 procent), udslæt (52,2 procent) og kløe (43,5 procent), mens de mest almindelige bivirkninger i kombinationsarmen var udslæt (52,4 procent), trombocytopeni (52,4 procent) og perifert ødem (42,9 procent).

 

WCLC

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?