Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Fagselskab efterlyser nuancer i debat om nyt studie fra Kræftens Bekæmpelse

Selvom brug af højdosis hormonspiral er koblet med en 40 procent øget risiko for at få brystkræft i et nyt ’research letter’ fra Kræftens Bekæmpelse, så viser studier, at behandlingen og præventionen mindsker risikoen for at få kræft i livmoderen. Fraråd ikke præventionen konsekvent, før vi ved mere, lyder det fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG).

Fagselskabet og dets gynækologiske medlemmer er siden oktober blevet kontaktet af kvinder, som ønsker at vide, hvordan de skal forholde sig til det nye studies resultater, og om man som kvinde bør bruge anden prævention end hormonspiral.

Henvendelserne er kommet i kølvandet på den massive omtale, som det danske research letter, der er publiceret i tidsskriftet JAMA, har fået i danske medier, herunder på TV2, DR og i Politiken. I omtalerne af resultaterne fremgår det ikke klart, at man på nuværende tidspunkt ikke ved, om hormonspiralen faktisk mindsker eller øger den samlede risiko for kræft. Og det er en vigtig nuance, fastslår DSOG.

”Det er vigtigt, at den mulige øgede risiko for brystkræft holdes op imod andre studier, som har vist, at brug af hormonspiral er forbundet med en op til 40 procent nedsat risiko for kræft i æggestokkene, en 40 til 45 procent nedsat risiko for livmoderhalskræft og 50 til 75 procent nedsat risiko for kræft i livmoderen,” skriver DSOG i en meddelelse på deres hjemmeside.

Selskabets formand, overlæge Lise Lotte Torvin Andersen, uddyber, at selvom der også er nogen evidens for positive effekter, så er evidensen usikker. Det gælder også for de nye data, som peger mod en negativ effekt.

Lise Lotte Torvin Andersen

”Det er jo et research letter, og der er derfor ikke plads til at rapportere så detaljeret, som man kan i en originalartikel. Vi mener ikke, at resultaterne her bør give anledning til, at hormonspiralen konsekvent fravælges. Men det kan indgå, når lægen skal informere sin patient om fordele og ulemper ved hormonspiralen, så kvinden kan træffe et informeret valg af prævention,” siger Lise Lotte Torvin Andersen, der er overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

Højdosis har særlig risiko

Forskerne finder i studiet, at brug af højdosis hormonspiral er forbundet med en 40 procent øget risiko for brystkræft (95% CI 1,2 – 1,6) i sammenligning med ikke-brugere. Det betyder, at for hver gang en kvinde uden hormonspiral får konstateret brystkræft, får 1,4 kvinde, der bruger hormonspiral, konstateret brystkræft, skriver DSOG.

”[Det er] vigtigt at pointere, at en sammenhæng mellem brug af hormonspiral og brystkræft ikke bekræfter en kausal sammenhæng. Det betyder, at studiet ikke kan udtale sig om, hvorvidt det er spiralen alene, der forårsager brystkræft. Ydermere er der i analyserne (umiddelbart, red.) ikke taget højde for andre vigtige faktorer som eksempelvis alkoholforbrug, overvægt og rygning, som er kendte risikofaktorer for brystkræft,” skriver selskabet i deres udtalelse.

Førsteforfatteren til studiet har i DR’s program Deadline udtalt, at de har taget højde for rygning og BMI i de statistiske analyser, og det ændrer ikke på resultatet.

DSOG uddyber nærmere, hvorfor hormonspiralen kan være et godt valg af prævention for den enkelt kvinde.

”Det er vigtigt at nævne, at brug af hormonspiral er forbundet med en masse fordele, herunder en reduktion i blødningsmængden og menstruationssmerter, og at man ikke ser en øget risiko for venøse tromboembolier, som det ses ved brug af p-piller. Således er hormonspiralen en god og effektiv behandling af endometriose og blødningsforstyrrelser.”

I research letter’et undersøgte forskerne sammenhængen mellem brug af højdosis hormonspiral og forekomst af brystkræft. Højdosis-spiralen er den hyppigst anvendte i Danmark, og den høje dosis kan muligvis have betydning for risikoen, men der findes flere lavdosis hormonspiraler på markedet.

Kultur

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed? 

BØGER: Kvinders hårtab er en kompleks udfordring, som selv de dygtigste læger kæmper med. Alligevel bliver kvinders klager ofte ignoreret i sundhedsvæsnet, understreger forfatteren bag ny bog. Bogen udforsker de mange aspekter af kvinders hårtab, og bogens advarsler mod mirakelkure og nemme løsninger, der markedsføres bredt, er tiltrængte og overbevisende.