Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Hæmatologi

Hæmatologiske kræft­patienter har langt bedre respons på eksperimentel medicin end onkologiske

Halvdelen af de kræftpatienter, som bliver behandlet med lægemidler, der aldrig tidligere har været afprøvet i mennesker, har effekt af den eksperimentelle medicin. Responsraterne er imidlertid primært drevet af de hæmatologiske kræftpatienter, som langt hyppigere end de onkologiske opnår både partielle og komplette respons, viser tal fra Rigshospitalets Fase 1-enhed.

Nu har hæmatologernes fase I-enhed i Odense endelig fået fysiske rammer

Frem til i dag har afprøvningen af eksperimentelle first-in-human-lægemidler på Hæmatologisk Afdeling X i Odense foregået side om side med anden protokolleret og konventionel terapi, men nu har fase 1-enheden endelig fået tildelt sine egne lokaler. Det er et vigtigt skridt i forhold til at tiltrække nye samarbejdspartnere og kunne tilbyde en bredere palet af nye behandlinger fremover, siger centrets leder.

Medicinrådsformand til lymfomlægerne: Hvorfor tog I ikke CAR-T-opgaven mere i egen hånd?

I stedet for at bruge krudtet på at kritisere Medicinrådets arbejde, kunne danske lymfomlæger med fordel have tænkt ud af boksen og brugt tid på at udvikle en national strategi for produktion af CAR-T-celleterapi uden om industrien. Det havde været en solid investering i patienterne og i en fremtid, hvor behandlingen bliver stadig mere individuel, siger Medicinrådsformand Steen Werner Hansen. Nogle læger kalder udmeldingen for ansvarsfralæggelse, andre kan godt følge tanken noget af vejen. 

Overlæge: Nu begynder tripletterne for alvor at vise deres potentiale mod AML

Ny triple-kombination demonstrerer lovende aktivitet hos nydiagnosticerede og tungt forbehandlede patienter med FLT3-ITD-muteret akut myeloid leukæmi (AML). Og toksiciteten er – i modsætning til tidligere tripletter – ikke afskrækkende. Det lover rigtig godt, vurderer Hans Beier Ommen.

Danske lymfompatienter går glip af nye behandlinger – der er ikke sket noget de seneste 20 år

Der er sket markante fremskridt inden for behandling af diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) de senere år, men ingen af de nye behandlinger er kommet danske patienter til gode, da Medicinrådet gang på gang har meldt behandlingerne ned. Afslagene betyder, at patienterne i dag behandles, som de gjorde for 20 år siden. Det er frustrerende, og vi er bekymrede for behandlingskvaliteten lyder det fra flere fremstående lymfom-læger.

Lymfom-læger: Det gør ondt, at vi ikke kan tilbyde CAR-T-celleterapi i Danmark

CAR-T-celleterapi har vist imponerende responsrater hos patienter med tilbagefald efter diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), og i landene omkring os har DLBCL-patienter fået adgang til disse behandlinger. Herhjemme har Medicinrådet afvist de cellulære terapier på stribe, og det betyder i praksis, at patienter mister livet. Det er en meget trist situation, lyder det fra flere fremstående lymfom-læger.  

Patienter med IBD har forhøjet risiko for at udvikle lymfekræft

Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har øget risiko for at få lymfekræft, og risikoen har været stigende i udvalgte patientgrupper de senere år. Ny forskning peger på, at risikoen både kan være relateret til sygdommen og til den medicinske behandling af IBD.

Kultur

STREAMING: Ingen løgn er for stor til, at hovedpersonen i TV-serien ´Skruk´ ikke straks kaster sig hovedkulds ud i den, hvis den kan give et par hurtige point. Det er både morsomt og tragikomisk.

BØGER: Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre et rodet og forsømt mikrobiom. Kvaliteten af vores måltider er afgørende for, om vi har en sund tarmflora, eller om vi kæmper med konsekvenserne af en svækket. Det forklarer professor Oluf Borbye Pedersen i sin nye bog, hvor han viser, hvordan man kan styrke både mikrobiomet og helbredet gennem nye og lækre grøntsager og frugter.

KULTUR-TEMPERATUR: Mads Duedahl fra Region Nordjylland hylder sort krimikomedie fra 2000. Den slår alle andre danske film, mener sundhedspolitikeren, der også har været kulturrådmand og i det hele taget elsker kultur.

TV: Mini-dokumentarserien ´Læger til salg´ er underholdende og provokerende og rejser vigtige spørgsmål om etik og påstået magtmisbrug, bestikkelse og korruption samt en muligvis truet patientsikkerhed. Men roder sig desværre også ud i unuancerede og utilstrækkeligt dokumenterede generaliseringer.

BØGER: Ib Michael fortæller i sin nye, velskrevne og personlige bog ´På den anden side af solskinnet´ om sin rejse gennem sygdom og rehabilitering. Han beskriver de udfordringer, der opstår, når hjernen, sindet og kroppen ændres efter en blodprop. Bogen skildrer en kamp, som har dannet rammen om forfatterens taknemmelige og poetiske refleksioner over livet, døden, rejser, venskaber, naturen og sin kones frodige have.

TV: I TV2-dokumentaren ´Bøgholts misbrugte børn´ står daværende pædagoger og 16 nu voksne børn frem og fortæller om, hvordan de har været udsat for 7 pædagogers vanrøgt, voldelige overfald, grooming, forførelse og voldtægter på det ellers dengang så anerkendte behandlingshjem. Og om hvordan ledelsen angiveligt ignorerede deres klager.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser lige nu en broget kunstudstilling, der er skiftevis seksuelt eksplicit, underfundig og overtydelig. Mange slags skæbner og perspektiver bliver berørt – og oftest med succes.

KULTUR-TEMPERATUR: Yousif Subhi er en internationalt anerkendt dansk øjenlæge, der lige har holdt et af hovedforedragene på øjenkongressen EURETINA i Barcelona. Derhjemme er han og hans hustru dybt uenige om akavede komedier som ’Klovn’ og ’The Office’. Hun hader dem – han synes, de er modige og lidt provokerende.

BØGER: Forfatter med sen diagnosticeret ADHD drømte om at kunne åbne et usynligt låg til sin hjerne, så andre kunne forstå hende bedre. Derfor har hun nu skrevet en vellykket bog, som åbner låget til ti meget forskellige kvinders verden med ADHD – til skammen, skylden, forkertheden og de små eller større detaljer, som man sjældent fortæller andre og måske endda ikke selv forstår.

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.