De seneste 20 år: Ingen stigning i behandlingsrelateret død blandt børn med kræft
Mere intensiv behandling af børn med kræft har ikke øget andelen af fatale komplikationer de seneste 20 år, viser nyt dansk registerstudie. Det er dog fortsat vigtigt at have fokus på at forebygge behandlingsrelaterede dødsfald, især blandt børn med hæmatologisk kræft.
Overlevelsen blandt børn med kræft er steget markant de seneste årtier, og i dag ligger femårsoverlevelsen således på over 80 procent i Europa og USA. Det skyldes primært forbedret risikostratificering, intensivering af behandlingen samt optimering af understøttende terapi. De intensive behandlingsregimer er imidlertid associeret med en risiko for alvorlige bivirkninger, der kan opstå på alle tidspunkter i behandlingsforløbet – og som til tider kan være fatale. Studier fra Canada og Holland har vist, at op imod hvert fjerde dødsfald hos børn med kræft er behandlingsrelateret.
Det nye danske registerstudie har undersøgt den tidsmæssige variation i incidensen af behandlingsrelateret død og associerede risikofaktorer blandt børn under 15 år diagnosticeret med kræft i Danmark i perioden 2001 til 2021. Studiet baserer sig på data fra Det Danske Børne Cancer Register fra i alt 3.255 børn, heraf 1295 børn med hæmatologisk kræft, 867 børn med CNS-tumorer og 1093 børn med solide tumorer. Ud fra disse data har forskerne estimeret den kumulative incidens af behandlingsrelateret død (død i fraværet af progression) i løbet af fem år fra diagnosetidspunktet.
Ud af de i alt 3.255 børn med kræft døde 93 børn af den behandling, de fik. Disse udgør 20 procent af de i alt 459 dødsfald registreret i perioden. 42 procent (n=39) af de behandlingsrelaterede dødsfald fandt sted i løbet af de første tre måneder efter diagnosen.
Fokus på forebyggelse
Den femårige kumulative incidens af behandlingsrelateret død var 3,3 procent fra 2001 og frem til 2010 og 2,5 procent fra 2011 og frem til 2021 (p=0,20). Til trods for tilkomsten af mere intensive behandlingsregimer vedblev incidensen af behandlingsrelaterede dødsfald således at være stabil over de sidste 20 år.
For børn med hæmatologisk kræft var den femårige kumulative incidens af behandlingsrelateret død fra 2001 til 2010 5,9 procent, mens den var 4,3 procent fra 2011 til 2021 (p=0,20). I perioden fra 2011 til 2021 udgjorde behandlingsrelaterede dødsfald mere end halvdelen af alle dødsfald blandt børn med hæmatologisk kræft (57 procent), mens incidensen af dødsfald grundet sygdomsprogression faldt fra første til anden periode (fra 7,5 procent til 3,1 procent). Den behandlingsrelaterede dødsrate var højest i løbet af de første tre måneder efter diagnosen, men 52 procent af alle de behandlingsrelaterede dødsfald skete først seks måneder eller mere efter diagnosetidspunktet. Den hyppigst forekommende årsag til behandlingsrelateret død blandt børn med hæmatologisk kræft var infektioner (42 procent).
Disse data får forskerne til at konkludere, at det er nødvendigt med klinisk opmærksomhed på at forebygge behandlingsrelaterede dødsfald, især hos børn med hæmatologisk kræft.
Risikofaktorer associeret med behandlingsrelateret død varierede afhængig af børnenes kræftdiagnose, men generelt var det kvindelige køn associeret med en øget risiko. Det samme gjaldt for børn, der fik stillet deres kræftdiagnose, før de fyldte et år, børn med relaps, børn med sygdomsspredning på diagnosetidspunktet, stamcelletransplantation og involvering af centralnervesystemet. Disse data understøtter en individualiseret behandlingstilgang for at forebygge behandlingsrelaterede dødsfald, lyder det i abstraktet.
