Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Når vi sammenligner grupperne, er de ikke væsensforskellige, men dødeligheden var højere blandt patienter, som ikke fik den øjeblikkelige kemokur. Vi er blevet bestyrket i, at anbefalingen om fuld kemoterapi fra starten er mest effektiv for at få styr på leukæmien og bragt patienten hurtigt på sikker grund," siger Henrik Hasle.

Øjeblikkelig kemo er en effektiv kur til børn med akut leukæmi med hyperleukocytose

Der er ikke international konsensus om, hvordan man bedst behandler børn med akut leukæmi med hyperleukocytose (HL), men nu viser data fra blandt andet danske patienter, at øjeblikkelig behandling med kemoterapi fører gode resultater med sig.

Data stammer fra NOPHO-DBH AML 2012-protokollen og blev søndag præsenteret ved det amerikanske hæmatologiske selskabs årskongres ASH 2023 af Henrik Hasle, professor i børnehæmatologi og onkologi ved Aarhus Universitetshospital (abstract #2852).

Når børn debuterer med akut leukæmi med meget høje leukocyttal, er det en akut og livstruende situation, og der er betydelig risiko for, at patienterne dør inden for få dage efter diagnosen. Der er imidlertid uenighed om, hvordan man bedst håndterer patienterne. I Danmark er der fuld tilslutning til med det samme at give en kemokur bestående af etoposid monoterapi i fem dage efterfulgt enten cytarabin plus mitoxantrone eller cytarabin plus (liposomal) daunorubicin. Andre steder i verden anbefaler man at indlede med en mildere kemo-forbehandling eller leukafarese, hvor man via et apparat trækker leukocytter ud af blodet.

I NOPHO-DBH AML 2012-protokollen, som blev indledt i 2013 i de nordiske lande, Belgien, Holland og Hong Kong, anbefalede man den øjeblikkelige fulde kemokur, og det har været en succes, siger Henrik Hasle.

”Det har givet rigtig gode resultater, idet dødeligheden i denne højrisikogruppe har været meget lille. Kun få procent er døde.”

Selvom man ikke har sammenlignet de forskellige behandlingstilgange, er der alligevel indikationer på, at den fulde kemokur har givet bedre resultater end leukafarese og forbehandling.

”Der var en lille gruppe, for hvem anbefalingen ikke blev fulgt, idet de fik leukafarese eller forbehandling. Det kan der være gode grunde til, men når vi sammenligner grupperne, er de ikke væsensforskellige, men dødeligheden var højere blandt patienter, som ikke fik den øjeblikkelige kemokur. Vi er blevet bestyrket i, at anbefalingen om fuld kemoterapi fra starten er mest effektiv for at få styr på leukæmien og bragt patienten hurtigt på sikker grund," siger Henrik Hasle. 

Effektiv behandling

Fra 1. januar 2013 til 30. september 2021 blev 714 patienter inkluderet i NOPHO-DBH AML 2012. 122 (17,1 procent) af disse debuterede med HL (leukocyttal ≥100x109/L). Der var ingen markante forskelle i alder, køn eller CNS-involvering mellem HL- og ikke-HL-patienter, men førstnævnte havde en højere forekomst af tumorer uden for knoglemarven (18 procent versus 11 procent).

111 patienter (90,2 procent) blev behandlet som anbefalet med etoposid upfront. 94,4 procent af disse fik behandlingen samme dag som eller dagen efter diagnosen. Seks patienter (4,9 procent) fik leukafarese, hvoraf én efterfølgende fik blodtransfusion. Otte patienter fik forbehandling med kemoterapi før etoposid-kuren.

I HL-gruppen var der en tendens til højere dødelighed inden for de første seks uger (4,1 procent versus 2,2 procent, P=0,062) samt en højere forekomst af resistent sygdom efter to induktionsserier (11,5 procent versus 3,9 procent, P=0,002).

Den femårige eventfri overlevelse (EFS) var 51,9±4,8 procent i HL-gruppen mod 64,7±2,1 procent i gruppen uden HL. Den samlede overlevelsesrate (OS) var henholdsvis 73,5±4,2 procent og 78,7±1,8 procent.

Der var en lavere andel af tidlige dødsfald (inden for seks uger) i gruppen, der modtog etoposid up front (3/111 (2,7 procent)) sammenlignet med gruppen, der modtog leukafarese eller forbehandling (2/11; 18 procent).

Den bedste behandlingsstrategi

Ifølge Henrik Hasle er der flere årsager til, at man i protokollen og i Danmark i øvrigt anbefalede at undgå leukafarese.

”For det første er det en kompliceret proces, som udsætter effektiv behandling. Hvis man fjerner leukocytter fra blodet med leukafarese, holder det kun i kort tid. Efter et halvt til et helt døgn kan leukocytterne være tilbage i samme antal som før. For det andet kræver det centralvenøs adgang, og det kan i sig selv være vanskelig og farligt for disse meget sårbare patienter. I særlig grad hos børn, hvor det er svært at få en god adgang.”

Henrik Hasle håber, at resultaterne kan dæmpe tvivlen om, hvad der er den bedste strategi til behandling af børn med akut leukæmi og HL.

”Tilslutningen til leukafarese er generelt dalende, men det er ikke længe siden, jeg har set internationale kollegaer anbefale det. Det er første gang, der bliver præsenteret denne slags data, og jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan reaktionerne bliver, men jeg håber, det kan være med til at fjerne tvivlen,” siger han. 

Kultur

KULTUR-KASSEN: Streamingtjenesterne flyder over med forudsigelige julefilm i øjeblikket, men man skal kigge langt efter den gode julefilm.

Bibliotekarerne på Rigshospitalet er kulturelle altmuligkvinder, der er centralt involveret i både bogudlån, minikoncerter, historieoplæsning, fællessang og foredrag. Via samarbejde og engagement i en lang række tilbud sikrer vi bibliotekets fortsatte relevans, siger en af bibliotekarerne.

BØGER: Ny roman skriver præcist om arbejdshverdagen på en fødegang, men bogens centrale kærlighedshistorie er småkedelig og hverdagsgrå.

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.