Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Dansk studie: Oral C-vitamin forbedrer OS signifikant ved tidlige stadier af myeloid kræft

Patienter med lavrisiko myeloid kræft opnår et normalt niveau af C-vitamin i plasma, og de lever signifikant længere, hvis de behandles med oral C-vitamin. Det viser resultater fra det dansk fase II-studie EVI-2, som er det første til at undersøge effekten af at give C-vitamintilskud til disse patienter.

Det danske studie blev hædret med en meget flot placering ved Late Breaking-sessionen på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde 2024 i midten af juni (abstract #LB3444). Her præsenterede studiets førsteforfatter Stine Ulrik Mikkelsen, læge og Ph.d.-studerende ved Rigshospitalets hæmatologiske afdeling, resultaterne fra studiet.

C-vitamin er afgørende for funktionen af TET2. TET2 er en vigtig epigenetisk regulator, der ofte er mere eller mindre fraværende hos patienter med myeloid kræft grundet tilstedeværelsen af TET2-mutationer. EVI-2-studiet har undersøgt, om C-vitamintilskud er en terapeutisk strategi, som kan ændre sygdomskarakteristika samt kliniske og molekylære outcomes hos patienter med lavrisiko myeloid kræft eller forstadier hertil. 

EVI-2 har inkluderet 109 patienter med lavrisiko myelodysplastisk syndrom (MDS), myeloproliferativ neoplasi (MPN) og klonal cytopeni af ukendt signifikans (CCUS). De blev randomiseret 1:1 til 1000 mg oralt C-vitamin dagligt i et år (n=55) eller placebo (n=54). de blev inkluderet i perioden fra 2017 og frem til 2022 fra tre danske afdelinger og et amerikansk center. Medianalderen var 72,3 år i VitC-armen og 75 år i placeboarmen, og henholdsvis 65 procent og 78 procent var mænd. Vitamin C-koncentration i det perifere blodplasma ved baseline (BL) var utilstrækkelig (<50 μmol/L) hos 57 procent af studiepopulationen.

Studiets primære endepunkt var ændring i variantallelfrekvensen af somatiske mutationer i myeloide celler (klonstørrelse), mens sekundære endepunkter inkluderede ændring i koncentrationen af C-vitamin i plasma, toksicitet og samlet overlevelse (OS).   

Overraskende sekundært fund

Efter en median opfølgning på 33,5 måneder sås en signifikant stigning i koncentration af C-vitamin i plasma hos patienterne i VitC-armen. Koncentrationen var steget fra 45,85 μmol/L ved BL til 81,90 μmol/L efter 12 måneder (P<1x10-7), hvilket er i den høje ende af normalspektret. I placeboarmen kunne der ikke observeres en signifikant ændring i koncentrationen af C-vitamin i plasma (43,75 μmol/L ved BL og 48,73 μmol/L ved 12 måneder; P=0,92). Den gennemsnitlige klonstørrelse varierede ikke mellem behandlingsarmene efter endt behandling.

Den mediane OS blev ikke nået i VitC-armen, mens den var 42,2 måneder i placeboarmen (HR=2,88; 95% CI 1,41-5,89; P=0,0025), hvilket indikerer en statistisk signifikant OS-fordel for VitC-armen. Forbedringerne i OS omtales som et ”overraskende fund” i præsentationen. OS-fordelen ved VitC blev bekræftet i en multivariat analyse. 

På tidspunktet for data-cutoff var der registreret 35 dødsfald; 11 i VitC-armen og 24 i placeboarmen. Der blev observeret færre bivirkninger (AEs) i VitC-armen end i placeboarmen. Således fik 27 procent af patienterne i VitC-armen AEs, mens andelen lå på 43 procent i placeboarmen.

Effekt og sikkerhed ved behandling med oralt C-vitamintilskud til patienter med lavrisiko myeloid kræft og forstadier hertil skal undersøges i et fase III-studie, førend der kan sættes to streger under resultaterne.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?