Skip to main content

 


Lymfom-læger: Det gør ondt, at vi ikke kan tilbyde CAR-T-celleterapi i Danmark

CAR-T-celleterapi har vist imponerende responsrater hos patienter med tilbagefald efter diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), og i landene omkring os har DLBCL-patienter fået adgang til disse behandlinger. Herhjemme har Medicinrådet afvist de cellulære terapier på stribe, og det betyder i praksis, at patienter mister livet. Det er en meget trist situation, lyder det fra flere fremstående lymfom-læger. 

 

Tre CAR-T-celleterapier, der har demonstreret bedre effekt end andre tilgængelige tredjelinjetilbud, to CAR-T-celleterapi, der er bedre end andre tilgængelige andenlinjetilbud og to effektive antistofbaserede terapier. Så mange nye behandlinger har patienter med tilbagefald efter DLBCL fået adgang til de senere år – bare ikke i Danmark. For her er ingen af de nye, effektive behandlinger tilgængelige som standardtilbud. 

Hæmatologisk Tidsskrift har beskrevet problemstillingen i denne artikel:

Danske lymfompatienter går glip af nye behandlinger – der er ikke sket noget de sidste 20 år!

De antistofbaserede terapier til relaps og refraktær DLBCL er, ifølge Martin Hutchings, professor og leder af Rigshospitalets hæmatologiske fase 1-enhed, sikre og effektive behandlinger med flotte responsrater, men dér, hvor det for alvor gør ondt at bevidne danske patienters manglende adgang, det er i forhold til CAR-T-celleterapierne, siger han.

”CAR-T-celleterapierne har vist bragende effekt i anden og tredje linje, og som noget nyt begynder vi at se PFS-kurver, der mere end antyder, at de har et kurativt potentiale for nogle patienter. CAR-T er tilgængeligt i tredje linje i næsten alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Og flere lande har nu godkendt CAR-T til reimbursement i anden linje. Vi halter håbløst bagefter herhjemme.”

CAR-T-celleterapierne har i flere studier demonstreret et potentiale for helbredelse på 35-40 procent.

Patienterne mister livet

De hæmatologiske afdelinger har mulighed for at ansøge de regionale lægemiddelkomitéer om lov til at behandle en patient med et lægemiddel eller en behandling, der er blevet afvist i Medicinrådet, hvis afdelingen kan argumenterer for, hvorfor det er relevant for den givne patient. Judit Meszaros Jørgensen, overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital og tidligere formand for DLG, fortæller, at de i Aarhus sidste år søgte om lov til at behandle lymfompatienter med CAR-T-celleterapi en håndfuld gange, men at alle ansøgninger blev mødt med et afslag.

”Alle de patienter, vi har søgt om tilladelse til at behandle med CAR-T, er døde i dag. CAR-T var deres eneste mulighed. Diffust storcellet B-cellelymfom er en aggressiv lymfom-form – og patienterne dør, hvis ikke de får virksom behandling. Det er en meget trist situation at stå i som læge,” siger hun.

Thomas Stauffer Larsen, overlæge på Hæmatologisk Afdeling X ved Odense Universitetshospital, genkender den beskrivelse Judit Meszaros Jørgensen giver.

”Døren er hermetisk lukket, når det kommer til CAR-T. Indtil nu er der ikke givet én eneste tilladelse til at behandle en lymfompatient med CAR-T. Jeg antager, at man er bange for at underminere Medicinrådet, hvis man åbner op for individuelle tilladelser,” siger han.

Thomas Stauffer Larsen påpeger, at det strider imod Folketingets syvende princip for prioritering af dyr sygehusmedicin, der blandt siger, at ”det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling”.

Rigshospitalet tilbyder aktuelt CAR-T-celleterapi til patienter med akut lymfatisk leukæmi (ALL) og Non-Hodgkin Lymfom i et protokolleret studie (Dan-CART 1901). For nuværende er det den eneste mulighed danske patienter med tilbagefald efter lymfom har for at få CAR-T-celleterapi i Danmark. Patienterne tilbydes det eksperimentelle CAR-T-produkt DK-CLIC-1901, som endnu ikke er godkendt til behandling nogen steder i verden. Ganske få danske patienter med tilbagefald efter DLBCL har modtaget selvbetalt behandling med CAR-T-celleterapi i udlandet.

En forsigtig optimisme

Af Medicinrådets oversigt over igangværende vurderinger fremgår det, at rådet nu er i gang med at revurdere ibrugtagningen af CAR-T-celleterapierne tisa-cel og Yescarta (axicabtagene ciloleucel, axi-cel) til DLBCL i tredje linje og axi-cel til DLBCL i anden linje. Det fremgår ikke, hvornår rådet forventer, at de to revurderinger er klar. Det oplyses til gengæld, at rådet forventer, at vurderingen af axi-cel i anden linje ville have ligget klar d. 23. april i år – men vurderingen foreligger altså endnu ikke.

”Jeg har svært ved at forestille mig, at Medicinrådet endnu en gang vender tommelfingeren nedad. Alle vores Skandinaviske nabolande har ibrugtaget CAR-T-celleterapier i tredje linje og flere danske afdelinger er aktuelt kvalificerede til at gå i gang. Jeg tillader mig at være forsigtig optimistisk. Men historikken taget i betragtning føler jeg mig ikke sikker på noget,” siger Thomas Stauffer Larsen.  

Dilemmaet ved lymfomsygdomme er, ifølge Thomas Stauffer Larsen, at den standardbehandling, der aktuelt tilbydes i tredje linje er billig. Det står i kontrast til andre hæmatologiske diagnoser, hvor der allerede er etableret dyre behandlinger i relaps-situationen.

”Det betyder, at de nye behandlinger skal kunne demonstrere en meget stor klinisk merværdi, hvis effekten skal opveje det markante spring i pris, der vil være i forhold til de nuværende tilbud. Indtil videre har det jo tilsyneladende betydet, at alle nye behandlinger til lymfom ikke klarer ’cuttet’. Jeg kan da godt skæve misundeligt til de diagnoseområder, hvor dyre terapier allerede er etableret, for eksempel inden for myelomatose,” siger Thomas Stauffer Larsen.

Hæmatologisk Tidsskrift er i dialog med Medicinrådet, som desværre ikke nåede at forholde sig til lægernes kritik inden deadline. Medicinrådets svar bringes online, så snart Hæmatologisk Tidsskrift kommer i besiddelse af dem. 

Hæmatologisk Tidskrift og Sundhedspolitisk Tidsskrift arbejder desuden i skrivende stund på at indhente kommentarer til problemstillingen fra relevante folketingspolitikere.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.  

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.