NeoCOAST-2 åbner op for nye neoadjuverende strategier ved resektabel NSCLC
WCLC: Tillæg af nye immuno-onkologiske (IO)-midler til immunterapi og kemoterapi i den neoadjuverende setting lader til at forbedre patologisk komplet respons (pCR) hos patienter med resektabel ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) i stadie IIA-IIIB. Især tillæg af et antistoflægemiddelkonjugat (ADC) løfter pCR-raten, viser data fra fase II-studiet NeoCOAST-2.
Foreløbige effektdata fra NeoCOAST-2 blev præsenteret ved det første af to presidential symposier på verdenskongressen for lungekræft WCLC 2024 (abstract #PL02.07.).
Præsentationen af data affødte mange reaktioner på X (tidligere Twitter). Blandt andet skrev Rajat Thawani, lungeonkolog og lektor ved The University of Chicago følgende:
"I've believed we're note done with neoadjuvant therapy standards. So much going on in that space, more data to be read out. More ideas to come in the future."
NeoCOAST-2 er et mangearmet studie, der har undersøgt tillæg af nye IO-midler til det perioperative Imfinzi (durvalumab)-regime, der blev fastsat i fase III-studiet AEGEAN. Patienter med ubehandlet resektabel NSCLC i stadie IIA-IIIB blev således randomiseret til at modtage durvalumab plus kemoterapi plus et nyt IO forud for kirurgi og durvalumab +/- et nyt IO efter kirurgi for at se, om de nye IO’s var i stand til at øge pCR-raten. IO’s inkluderede oleclumab (anti-38-monoklonalt antistof (mAb)), monalizumab (anti-NKG2A-mAb), volrustomig (PD-1/CTLA-4-bispecifikt mAb) samt Datopotamab deruxtecan, Dato-DXd (TROP2-rettet ADC).
I præsentationen af studiet fremhævede studiets førsteforfatter onkolog Tina Cascone fra The University of Texas MD Anderson Cancer Center, at studiet ikke var powered til at foretage direkte sammenligner imellem de fire arme.
Resultater for volrustomig blev ikke præsenteret ved WCLC 2024, da de fortsat ikke er modne.
Bedst effekt af ADC
Studiet har inkluderet i alt 202 patienter. De blev stratificeret efter PD-L1-ekspression (<1% versus ≥1%) og randomiseret i fire behandlingsarme. I arm 1 (n=76) fik patienterne neoadjuverende durvalumab plus platin-doublet kemoterapi plus oleclumab. I arm 2 (n=72) fik patienterne neoadjuverende durvalumab plus platin-doublet kemoterapi plus monalizumab. Og i arm 4 (n=54) fik patienterne neoadjuverende durvalumab plus enkeltstof platinbaseret kemoterapi plus Dato-DXd.
Den neoadjuverende behandling blev administreret hver tredje uge i fire serier forud for kirurgi og efterfulgt af adjuverende behandling med durvalumab plus oleclumab (arm 1) eller monalizumab (arm 2) eller alene (arm 4) indtil sygdomsprogression eller i maksimalt et år.
Studiets primære endepunkter var pCR-rate, sikkerhed og tolerabilitet, mens vigtige sekundære endepunkter inkluderede eventfri overlevelse (EFS), gennemførlighed af kirurgi, større patologisk respons (mPR)-rate og objektiv responsrate (ORR).
De foreløbige resultater fra studiet viser, at 92,2 procent af patienterne i arm 1, 92,1 procent af patienterne i arm 2 og 95,8 procent af patienterne i arm 4 gennemgik kirurgi. I den modificerede ITT-population var pCR-raten 20 procent i arm 1, 26,7 procent i arm 2 og 34,1 procent i arm 4, mens mPR-raten var henholdsvis 45 procent, 53,3 procent og 65,9 procent. pCR- og mPR-raterne var numerisk højere i arm 4 uanset PD-L1-status.
Til sammenligning var pCR 17,2 procent og var mPR 33,3 procent i AEGEAN (durvalumab plus kemoterapi).
Behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAEs) forekom hos 95,5 procent af patienterne i arm 1, 91,5 procent i arm 2 og 96,3 procent i arm 4. Grad ≥3 TRAEs blev observeret hos henholdsvis 33,8 procent, 38,0 procent og 18,5 procent af patienterne.
Lovende effekt
Forfatterne til NeoCOAST-2 konkluderer i abstractet, at studiets foreløbige resultater demonstrerer lovende effekt samt at de neoadjuverende behandlingskombinationer har en håndterbar sikkerhedsprofil. De lægger især vægt på potentialet ved at tillægge et ADC i den neoadjuverende setting. Det er første gang, at et ADC undersøges i denne setting.
