Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

NeoCOAST-2 åbner op for nye neoadjuverende strategier ved resektabel NSCLC

WCLC:  Tillæg af nye immuno-onkologiske (IO)-midler til immunterapi og kemoterapi i den neoadjuverende setting lader til at forbedre patologisk komplet respons (pCR) hos patienter med resektabel ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) i stadie IIA-IIIB. Især tillæg af et antistoflægemiddelkonjugat (ADC) løfter pCR-raten, viser data fra fase II-studiet NeoCOAST-2.

Foreløbige effektdata fra NeoCOAST-2 blev præsenteret ved det første af to presidential symposier på verdenskongressen for lungekræft WCLC 2024 (abstract #PL02.07.).

Præsentationen af data affødte mange reaktioner på X (tidligere Twitter). Blandt andet skrev Rajat Thawani, lungeonkolog og lektor ved The University of Chicago følgende: 

"I've believed we're note done with neoadjuvant therapy standards. So much going on in that space, more data to be read out. More ideas to come in the future."

NeoCOAST-2 er et mangearmet studie, der har undersøgt tillæg af nye IO-midler til det perioperative Imfinzi (durvalumab)-regime, der blev fastsat i fase III-studiet AEGEAN. Patienter med ubehandlet resektabel NSCLC i stadie IIA-IIIB blev således randomiseret til at modtage durvalumab plus kemoterapi plus et nyt IO forud for kirurgi og durvalumab +/- et nyt IO efter kirurgi for at se, om de nye IO’s var i stand til at øge pCR-raten. IO’s inkluderede oleclumab (anti-38-monoklonalt antistof (mAb)), monalizumab (anti-NKG2A-mAb), volrustomig (PD-1/CTLA-4-bispecifikt mAb) samt Datopotamab deruxtecan, Dato-DXd (TROP2-rettet ADC).

Tina Cascone

I præsentationen af studiet fremhævede studiets førsteforfatter onkolog Tina Cascone fra The University of Texas MD Anderson Cancer Center, at studiet ikke var powered til at foretage direkte sammenligner imellem de fire arme.

Resultater for volrustomig blev ikke præsenteret ved WCLC 2024, da de fortsat ikke er modne. 

Bedst effekt af ADC

Studiet har inkluderet i alt 202 patienter. De blev stratificeret efter PD-L1-ekspression (<1% versus ≥1%) og randomiseret i fire behandlingsarme. I arm 1 (n=76) fik patienterne neoadjuverende durvalumab plus platin-doublet kemoterapi plus oleclumab. I arm 2 (n=72) fik patienterne neoadjuverende durvalumab plus platin-doublet kemoterapi plus monalizumab. Og i arm 4 (n=54) fik patienterne neoadjuverende durvalumab plus enkeltstof platinbaseret kemoterapi plus Dato-DXd.

Den neoadjuverende behandling blev administreret hver tredje uge i fire serier forud for kirurgi og efterfulgt af adjuverende behandling med durvalumab plus oleclumab (arm 1) eller monalizumab (arm 2) eller alene (arm 4) indtil sygdomsprogression eller i maksimalt et år.

Studiets primære endepunkter var pCR-rate, sikkerhed og tolerabilitet, mens vigtige sekundære endepunkter inkluderede eventfri overlevelse (EFS), gennemførlighed af kirurgi, større patologisk respons (mPR)-rate og objektiv responsrate (ORR).

De foreløbige resultater fra studiet viser, at 92,2 procent af patienterne i arm 1, 92,1 procent af patienterne i arm 2 og 95,8 procent af patienterne i arm 4 gennemgik kirurgi. I den modificerede ITT-population var pCR-raten 20 procent i arm 1, 26,7 procent i arm 2 og 34,1 procent i arm 4, mens mPR-raten var henholdsvis 45 procent, 53,3 procent og 65,9 procent. pCR- og mPR-raterne var numerisk højere i arm 4 uanset PD-L1-status.

Til sammenligning var pCR 17,2 procent og var mPR 33,3 procent i AEGEAN (durvalumab plus kemoterapi).

Behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAEs) forekom hos 95,5 procent af patienterne i arm 1, 91,5 procent i arm 2 og 96,3 procent i arm 4. Grad ≥3 TRAEs blev observeret hos henholdsvis 33,8 procent, 38,0 procent og 18,5 procent af patienterne.

Lovende effekt

Forfatterne til NeoCOAST-2 konkluderer i abstractet, at studiets foreløbige resultater demonstrerer lovende effekt samt at de neoadjuverende behandlingskombinationer har en håndterbar sikkerhedsprofil. De lægger især vægt på potentialet ved at tillægge et ADC i den neoadjuverende setting. Det er første gang, at et ADC undersøges i denne setting.

 

WCLC

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?