Bispecifikt antistof overgår dansk standard ved galdevejskræft

ESMO: Det bispecifikke antistof ivonescimab kan udfordre en dansk standard ved fremskreden galdevejskræft med tumorrespons hos over halvdelen af patienterne. 

Det viser en planlagt interimanalyse fra det randomiserede, dobbeltblindede fase III-studie HARMONi-GI1, som blev præsenteret den 25. oktober ved Presidential Symposium II på ESMO 2026 (abstract #LBA8).

Den mediane samlede overlevelse (OS) var 14,9 måneder med ivonescimab plus kemoterapi mod 12,1 måneder med durvalumab plus kemoterapi. Forskellen var statistisk signifikant (HR 0,75; 95% CI 0,61-0,92; p=0,0031), og studiet opfyldte dermed sit primære endepunkt. Den mediane opfølgning var 14,3 måneder.

Studiet blev gennemført i Kina og inkluderede 682 patienter med ikke-resektabel, lokalavanceret eller metastatisk galdevejskræft. Populationen omfattede patienter med intrahepatisk og ekstrahepatisk kolangiokarcinom samt galdeblærekræft.

Patienterne blev randomiseret til ivonescimab (n=340) eller durvalumab (n=342), begge i kombination med gemcitabin og cisplatin i otte treugersserier. Herefter fortsatte patienterne med det respektive antistof som vedligeholdelsesbehandling. Randomiseringen var stratificeret efter sygdomsudbredelse og primær tumorlokalisation, og gruppernes baselinekarakteristika var balancerede.

Også den progressionsfri overlevelse (PFS) var længere med ivonescimab. Median PFS var 8,4 måneder mod 5,8 måneder med durvalumab (HR 0,61; 95% CI 0,51-0,72; p<0,0001).

Den objektive responsrate (ORR) var 53,8 procent mod 32,5 procent (p<0,0001). Dermed opnåede over halvdelen af patienterne i ivonescimabgruppen et objektivt tumorrespons mod knap en tredjedel i kontrolgruppen.

Ivonescimab er et bispecifikt antistof rettet mod både PD-1 og VEGF. Det kombinerer dermed blokade af et immunologisk checkpoint med hæmning af signalering, som fremmer dannelsen af nye blodkar.

Sammenligningen er relevant for dansk praksis, hvor durvalumab sammen med gemcitabin og cisplatin er en anbefalet førstelinjebehandling ved fremskreden galdevejskræft. Studiet viser således en forbedring over for en behandling, som allerede er tilgængelig for danske patienter.

Ifølge forskerne var sikkerhedsprofilen håndterbar, og der blev ikke identificeret nye sikkerhedssignaler for ivonescimab. Hæmatologisk toksicitet var den hyppigste type hændelser under behandlingen. Abstractet angiver dog ikke forekomsten af hændelser af grad 3 eller højere eller behandlingsophør i de to grupper, hvilket begrænser muligheden for at sammenligne behandlingernes toksicitet.

Ivonescimab har tidligere vist markant effekt i behandlingen af ikke-småcellet lungekræft – blandt andet i fase III-studierne HARMONi-2 og HARMONi-6. Disse studier blev ligesom HARMONi-GI1 kun udført i Kina. I den sammenhæng har lungeonkolog Edyta Urbanska fra Rigshospitalet udtalt til Onkologisk Tidsskrift, at effekten af ivonescimab skal dokumenteres i en vestlig population, før det kan ændre praksis herhjemme.