Galdegangskræft

Første immunterapi-regime mod galdevejskræft godkendt i USA

Skrevet af Signe Juul Kraft den 26. september 2022. Skrevet i Galdevejskræft.

PD-L1-hæmmeren Imfinzi (durvalumab) plus kemoterapi er blevet godkendt i USA som det første immunterapiregime til patienter med fremskreden galdevejskræft (BTC).

Nye opfølgningsdata fra TOPAZ-1: Imfinzi og kemoterapi øger overlevelse ved galdevejskræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den 13. september 2022. Skrevet i Galdevejskræft.

ESMO: Imfinzi (durvalumab) kombineret med kemoterapi (gemcitabin plus cisplatin) reducerer risikoen for at dø med 24 procent sammenlignet med kemoterapi alene.

TMB kan potentielt forudsige effekten af immunterapi mod avanceret galdevejskræft

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den 10. juli 2022. Skrevet i Galdevejskræft.

Tumormutationsbyrden (TMB) er en potentiel prædiktiv biomarkør for effekten af immunterapi i patienter med avanceret galdevejskræft, viser et nyt registerstudie.

Tumorfibrose-markører har et diagnostisk potentiale ved galdevejskræft

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den 3. juni 2022. Skrevet i Galdevejskræft.

ASCO: Niveauet af kollagen-fragmenter i blodet har diagnostisk potentiale hos patienter med galdevejskræft. Det viser et nyt dansk studie, der også fastslår, at der er en sammenhæng mellem kollagenfragment-niveauet og patientgruppens samlede overlevelse (OS).

Medicinrådet godkender ny andenlinjebehandling mod galdevejskræft

Skrevet af Signe Juul Kraft den 28. februar 2022. Skrevet i Galdevejskræft.

Efter i november at have afvist at tage Pemazyre (pemigatinib) i brug mod lokalavanceret eller metastatisk kræft i galdevejene (cholangiokarcinom) har Medicinrådet besluttet at anbefale behandlingen.

Målrettet behandling er godt nyt for patienter med galdegangskræft

Skrevet af Signe Juul Kraft den 1. oktober 2019. Skrevet i Galdevejskræft.

ESMO: Målrettet behandling med inosidenib (Tibsovo) forbedrer den progressionsfri overlevelse (PFS) for patienter med avanceret kræft i galdegangen (cholangiocarcinom).

Galdevejskræft

Galdevejskræft – også kaldet galdegangskræft eller kolangiokarcinom – er en sjælden og aggressiv kræftform med begrænsede behandlingsmuligheder. Nyere forskning har fokuseret på at forbedre behandlingsresultaterne og forstå de udfordringer, der er forbundet med sygdommen.

Incidens: Årligt diagnosticeres cirka 150 til 200 tilfælde af galdegangskræft i Danmark, hyppigst i aldersgruppen 50 til 70 år.
Dødelighed: Overlevelse, selv blandt tilsyneladende radikalt opererede, er lav. Omkring 15 procent overlever fem år. Overlevelse efter et år ligger på omkring 50 procent.

Mulige differentialdiagnoser kan være: Benigne strikturer i galdeveje (Iatrogene galdevejsskader, galdesten, primær skleroserende kolangitis), leverkræft, pancreaskræft, metastaser til lymfeknuder i hilus.

Risikofaktorer

Behandling

Behandlingen af kolangiokarcinom varierer efter sygdomsprogression. Da sygdommen oftest først opdages sent og kan være vanskelig at diagnosticere, er kun cirka en tredjedel af alle patienter resektable på diagnosetidspunktet.

Resektabel sygdom: Standardbehandlingen for resektabel kolangiokarcinom er kirurgisk fjernelse af tumorvæv og adjuverende kemoterapi med capecitabin i seks måneder for at reducere risikoen for tilbagefald. Ved radikal resektion anbefales løbende observation af patienten.

Inoperabel sygdom: Standardbehandlingen for patienter med inoperabel kolangiokarcinom er en kombination af immuncheckpoint-hæmmer og kemoterapi. Det er dog et fåtal, der er egnet til immunterapi. Kemoterapien består af cisplatin og gemcitabin, hvortil der tilføjes Imfinzi (durvalumab) eller Keytruda (pembrolizumab).De to checkpoint-hæmmer er ligestillet. I nogle tilfælde kan inoperable patienter tilbydes kemoterapi og efterfølgende en operation, hvis behandlingen medfører, at tumoren bliver operabel.

Ved avanceret sygdom fokuserer behandlingen på symptomlindring og livskvalitet. Dette kan inkludere drænage af galdevejene samt palliativ strålebehandling ved smertefulde metastaser.

Man skelner mellem tre hovedtyper af kolangiokarcinom, som klassificeres efter deres placering i galdevejene:

Intrahepatisk kolangiokarcinom (iCCA): Opstår i de små galdeveje inde i leveren. Udgør cirka 10 til 20 procent af alle tilfælde. Genetiske mutationer i IDH1/2 samt FGFR2-fusioner kan målrettes med behandling. FGFR2-hæmmeren Pemazyre (pemagitinib) er anbefalet i Danmark, mens Medicinrådet har afvist IDH1-hæmmeren Tibsovo (ivosidenib).

Perihilært kolangiokarcinom (pCCA) - også kaldet Klatskin-tumorer: Opstår i de store galdeveje ved leverhilus. PCCA er den hyppigste form for kolangiokarcinom (50 til 60 procent af alle tilfælde) og er meget vanskelig at operere, da tumoren infiltrerer vigtige blodkar og galdegange.

Distalt kolangiokarcinom (dCCA): Opstår i galdevejene nær tolvfingertarmen tæt på bugspytkirtlen. Udviser ofte symptomer tidligt (eksempelvis gulsot), da galdeafløbet blokeres.