Skip to main content

 


" På samfundets vegne håber jeg, at det forventede fald i antallet af hudbiopsianalyser og den afledte nedlæggelse af adskillige speciallægeårsværk ikke er bærende for økonomien af projektet, da Dermloop for nuværende vel må betragtes som en merudgift,” siger Nina Løth Mårtensson.

Effekten af hudkræft-app udeblev: Patologer blev ikke aflastet i 2025

Der blev lovet kolossale besparelser og markant færre hudbiopsier, da regionerne investerede millioner i det digitale værktøj Dermloop. Rigshospitalets patologer fik stillet i udsigt, at de allerede i 2025 ville se et markant fald i antallet af hudbiopsier. Men nu viser nye tal fra hospitalet, at effekten stort set er udeblevet. 

Rigshospitalets patologer kunne ifølge Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) se frem til, at udbredelsen af Dermloop allerede i 2025 ville reducere antallet af hudrekvisitioner med 18 procent sammenlignet med 2024. I 2026 ville reduktionen være på 50 procent, og i 2027 kunne de forvente hele 66 procent færre rekvisitioner. Det fremgår af tal, som CIMT præsenterede for patologerne i april 2025.

Dermloop er en digital løsning, som gør det muligt for praktiserende læger at få en hurtig vurdering af hudforandringer ved at sende billeder til hudlæger. Denne nye arbejdsgang skulle ifølge CIMT medføre færre fysiske henvisninger til hudlæger og dermed færre indgreb og biopsianalyser.

Men nu viser en opgørelse fra Rigshospitalet, at 2025-målet langt fra er indfriet. 

I 2025 modtog hospitalets patologer således 36.182 hudrekvisitioner, mens antallet var 36.561 i 2024. Det svarer til en reduktion på kun cirka 1 procent fra 2024 til 2025.

Ikke overraskende

Det er Nina Løth Mårtensson, patolog ved Rigshospitalet, som har videregivet tallene til Medicinske Tidsskrifter. Hun er ikke overrasket over, at effekten indtil videre udebliver.

”Jeg har fra begyndelsen været skeptisk over for det antagne fald af rekvisitioner, så jeg er ikke overrasket. På samfundets vegne håber jeg, at det forventede fald i antallet af hudbiopsianalyser og den afledte nedlæggelse af adskillige speciallægeårsværk ikke er bærende for økonomien af projektet, da Dermloop for nuværende vel må betragtes som en merudgift,” siger hun.

Danske Regioner og Digitaliseringsstyrelsen har investeret 37 millioner kroner i projektet Digital Hudkræftdiagnostik, som har til formål at udbrede Dermloop til landets alment praktiserende læger. Foruden de 37 millioner kroner til udbredelsen forventer Danske Regioner, at løsningen årligt vil koste samfundet 60-80 millioner kroner i driftsudgifter. Millioninvesteringen skete på baggrund af løfter om store besparelser. Ifølge en rapport fra konsulenthuset PA Consulting skulle Dermloop kunne frigøre op mod 95 speciallægeårsværk, herunder 47 dermatologer og 43 patologer. En vurdering, som både dermatologer og patologer kalder helt urealistisk.

Region H: Effekt kan først ses i 2027

CIMT, som leder projektet Digital Hudkræftdiagnostik, tager nu afstand fra de tal, som Rigshospitalets patologer blev præsenteret for i 2025. I et mailsvar til Medicinske Tidsskrifter skriver CIMT, at tallene alene var estimater brugt i den interne dialog med de patologiske afdelinger – ikke målsætninger for projektet.

Ifølge CIMT har projektet ikke haft en målsætning for nedbringelse af antallet af hudrekvisitioner i 2025. Projektet forventer først at kunne se en effekt på antallet af patologiske undersøgelser i foråret 2027.

CIMT har ikke svaret på, hvilken konkret effekt der forventes i 2027.

Pressede patologer

Patolog Nina Løth Mårtenssons ærgrelse over, at Dermloop ikke har taget presset af patologerne, forstærkes af, at Region Hovedstaden i over et halvt år har haft ansættelsesstop for speciallæger.

”På Rigshospitalet er vi underbemandede, og vi er maksimalt pressede, både på den korte og den lange bane, men vi må ikke ansætte. Jeg ville ønske, at vi kunne ansætte et par patologer for at sikre den daglige produktion og videreuddannelsen af næste generations speciallæger,” siger hun.

Rod i antagelserne

Nina Løth Mårtensson har tidligere udtalt sig kritisk om grundlaget bag projektet Digital Hudkræftdiagnostik. Hun blev under præsentationen på Rigshospitalet opmærksom på en lang række fejl i de tal og antagelser, der ligger til grund for projektet. Det er beskrevet i denne artikel fra juni 2025.

Hun undrer sig blandt andet over de beregnede effekter – altså at Rigshospitalet ifølge projektgruppen kunne forvente at modtage 66 procent færre hudprøver i 2027. Det er ikke blot urealistisk, det er også bekymrende, mener Nina Løth Mårtensson, som i en besked til projektgruppen redegjorde for sin bekymring.

”En forventet reduktion af antallet af prøver på min egen afdeling (Rigshospitalet) med 66 procent i 2027 virker for mig helt skudt ved siden af. Såfremt vi bare kommer i nærheden af den reducering, er jeg virkeligt bekymret for, hvor mange forstadier og regelrette hudkræftdiagnoser, vi overser. Og hvis det er tilfældet, bør samtlige patienter, der er direkte afsluttet via teledermatologisk vurdering/Dermloop, kunne følges op på efter f.eks. 1, 2 og 5 år i Dermloop systemet,” skrev hun.

Bekymringen er ikke blevet mindre, efter at Rigshospitalets patologiafdeling netop har afsluttet et kandidatprojekt, der har nærstuderet alle hudprøver fra Rigshospitalet i perioden 1. januar 2023 til og med 31. december 2024. Undersøgelsen viser, at 40 procent af de i alt cirka 105.000 prøver har resulteret i en ondartet diagnose eller et forstadie dertil.

Det ligger meget langt fra de antagelser, som projektet Digital Hudkræftdiagnostik arbejder ud fra. Medicinske Tidsskrifter har indsigt i projektgrundlaget, hvoraf det fremgår, at ”unødvendig mange hudbiopsier sendes til patologisk analyse (96% godartet)”.

”Når 40 procent af samtlige hudprøver er ondartede eller forstadier til kræft, så er det meget bekymrende, hvis vi skal skære 66 procent af alle prøverne fra. For så vil vi uden tvivl overse en masse kræfttilfælde. Af den grund er det måske ikke så slemt, at Dermloop indtil videre ikke har den effekt, man havde regnet med,” siger Nina Løth Mårtensson.

Tendensen går igen

Medicinske Tidsskrifter har kontaktet flere patologiafdelinger, som ifølge projektets egne beregninger kunne forvente færre rekvisitioner efter udrulningen af Dermloop. 

I Region Midtjylland begyndte udrulningen 1. september 2025 og omfattede i første omgang praksisser tilknyttet Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Gødstrup. 

Her kunne Patologiafdelingen Viborg ifølge projektet forvente 2.153 færre hudrekvisitioner i 2025 – svarende til et fald på cirka 9 procent. Opgørelser fra afdelingen viser imidlertid, at antallet kun faldt fra 21.791 i 2024 til 21.490 i 2025, svarende til knap halvanden procent. En opdeling af året viser desuden stort set ingen forskel mellem første og andet halvår.

”Man kan altid overveje, om vi er for hurtige til at forvente effekt – men den er der ikke på nuværende tidspunkt,” siger cheflæge Steen Jensen.

Ved udgangen af 2025 var 112 ud af 196 ydernumre i Region Midtjyllands første bølge tilmeldt Dermloop, svarende til 57 procent af bølge 1 og 33,5 procent af alle ydernumre i regionen.

I Region Sjælland var der heller ingen særlig ændring at spore. Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde modtog 27.781 hudrekvisitioner i 2025 mod 28.087 i 2024. Ved udgangen af 2025 var 48 procent af regionens almen praksis-klinikker tilmeldt Dermloop.

Også på Hvidovre Hospital er ændringen marginal. Her modtog patologiafdelingen 13.728 hudrekvisitioner i 2025 mod 13.792 året før, hvilket dog ligger i tråd med projektets forventning om et meget begrænset fald. 

Medicinske Tidsskrifter har desuden forsøgt at indhente tal fra patologiafdelingerne i Odense og Herlev, som ifølge beregningerne kunne forvente markante fald i 2025. Odense har ikke kunnet levere tal på grund af it-problemer, mens Herlev ikke er vendt tilbage inden deadline.

 

Mailsvar fra CIMT: Det er for tidligt

CIMT skriver i et mailsvar til Medicinske Tidsskrifter, at det er for tidligt at identificere en nedgang i antallet af patologiske rekvisitioner i Region Hovedstaden:

”DHD-projektet gennemfører i øjeblikket en evaluering af projektet og dets foreløbige effekter. Det er her afgørende at bemærke, at det i lyset af opstart af udbredelse i Region Hovedstaden i maj 2025 er for tidligt at identificere en nedgang i antallet af patologiske rekvisitioner. Det skyldes flere faktorer:

  • Der er gennemført ca. 14.000 vurderinger med Dermloop i Region Hovedstaden i 2025. Til sammenligning blev der i 2025 gennemført over 100.000 patologiske undersøgelser i regionen fordelt på patologiske afdelinger på hhv. Rigshospitalet, Herlev Hospital og Hvidovre Hospital.

  • Antallet af patienter med hudlidelser, herunder hudkræft, forventes at stige år for år. Det skyldes både en stigning i gennemsnitslevealderen, mere effektive behandlingsformer (reduceret dødelighed og dermed potentielt flere tilfælde af hudkræft hos samme patient), at hudlidelser typisk forekommer hyppigere senere i livet, og at solskader som følge af solbadning uden UV-beskyttelse i de seneste årtier begynder at vise sig i befolkningen.

  • Der foreligger endnu ikke endelige data for antallet af patologiske undersøgelser for hele 2025.”

CIMT skriver desuden, at projektet først forventer at kunne se en effekt på antallet af patologiske undersøgelser i foråret 2027, og at der ikke er fastsat en målsætning for 2025 i forhold til nedbringelse af antallet af hudrekvisitioner.

CIMT oplyser også, at ”DHD-projektet forventer at have gennemført kommende midtvejsevaluering primo/medio marts 2026. Heri vil perspektiver og resultater blive dokumenteret og analyseret. Projektet deler meget gerne evalueringsrapporten, når den er endelig godkendt af projektets styregruppe og regionernes sundhedsdirektørkreds.”

 

Så mange klinikker bruger Dermloop

Medicinske Tidsskrifter har spurgt de fem regioner, hvor udbredt Dermloop var ved udgangen af 2025. Tallene nedenfor viser, hvor stor en andel af regionernes almen praksis-klinikker der var tilmeldt løsningen per 31. december 2025.

  • I Region Hovedstaden startede udbredelsen 9. maj 2025. Per 31. december 2025 var udbredelsesgraden 64,1 procent.

  • I Region Sjælland startede udbredelsen 1. juli 2025. Per 31. december 2025 var udbredelsesgraden 48 procent. 

  • I Region Syddanmark startede udbredelsen 1.  september 2025. Per 31. december 2025 var udbredelsesgraden 31 procent.

  • I Region Midtjylland startede udbredelsen 1. september 2025. Per 31. december 2025 var udbredelsesgraden 35,7 procent.

  • Region Nordjylland har som den eneste region ikke iværksat udbredelsen af Dermloop. Det skyldes, at PLO Nordjylland ikke ønsker at tilslutte sig den rammeaftale, som PLO og Danske Regioner indgik i marts 2025.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.