Skip to main content

 

Ny HER3-ADC viser lovende resultater hos ADC-naive patienter med metastatisk brystkræft

Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Brystkræft.

ESMO BC: Det eksperimentelle HER3-rettede antistof-lægemiddelkonjugat (ADC) patritumab deruxtecan giver klinisk meningsfuld aktivitet hos ADC-naive patienter med metastatisk ER-positiv/HER2-negativ eller triple-negativ brystkræft. Effekten er derimod begrænset hos patienter, der tidligere har modtaget topoisomerase I-baserede ADC’er.

Det viser resultater fra et fase II-studie (abstract #422RO), som blev præsenteret ved ESMO Breast Cancer 2026.

Studiet undersøgte patritumab deruxtecan (HER3-DXd) på tværs af flere subtyper af metastatisk brystkræft for at identificere patientgrupper med størst sandsynlighed for behandlingsgevinst.

Studiet var opdelt i tre dele:

  • Del A inkluderede ADC-naive patienter med metastatisk ER-positiv/HER2-negativ brystkræft eller triple-negativ brystkræft.
  • Del B inkluderede patienter med samme subtyper, men med tidligere behandling med topoisomerase I-baserede ADC’er.
  • Del Z inkluderede patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft, som tidligere havde modtaget Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd).

I den ADC-naive del A indgik 60 patienter med en medianalder på 58 år og mediant 3 tidligere behandlingslinjer i metastatisk setting. Her modtog 45 procent HER3-DXd i mindst 6 måneder, og resultaterne var:

  • Objektiv responsrate: 35 procent.
  • ’Clinical benefit rate’ (CBR): 48 procent.
  • Median responsvarighed: 8 måneder.
  • Seksmåneders progressionsfri overlevelse: 50 procent.
  • Median progressionsfri overlevelse: 7 måneder.

Effekten i del A var numerisk højest blandt patienter med ER-positiv/HER2-negativ metastatisk brystkræft sammenlignet med triple-negativ brystkræft.

Den objektive responsrate var 39 procent mod 25 procent, median progressionsfri overlevelse 7 måneder mod 3 måneder, og seksmåneders progressionsfri overlevelse 50 procent mod 40 procent.

Lav aktivitet hos ADC-erfarne

Hos patienter, der tidligere havde modtaget ADC-behandling, var aktiviteten væsentligt lavere.

I del B, som omfattede 40 patienter med ER-positiv/HER2-negativ eller triple-negativ metastatisk brystkræft og tidligere topoisomerase I-baseret ADC, var den objektive responsrate 5 procent, CBR 5 procent og median progressionsfri overlevelse 3 måneder. 

Kun 8 procent modtog HER3-DXd i mindst seks måneder.

I del Z, som omfattede 21 patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft, der tidligere havde modtaget T-DXd, var den objektive responsrate ligeledes 5 procent, CBR 5 procent, seksmåneders progressionsfri overlevelse 0 procent og median progressionsfri overlevelse 1 måned.

Der blev rapporteret behandlingsrelaterede bivirkninger hos 99 procent af patienterne. Bivirkninger af grad 3 eller højere forekom hos 52 procent i del A, 48 procent i del B og 57 procent i del Z.

De hyppigste bivirkninger var kvalme (52 procent), træthed (41 procent), diarré (35 procent), opkastning (31 procent), nedsat neutrofiltal (27 procent), anæmi (26 procent) og hypokaliæmi (26 procent).

Fem patienter fik behandlingsrelateret interstitiel lungesygdom, hvilket førte til to dødsfald.

Ifølge forskerne bag studiet understøtter resultaterne videre udvikling af HER3-DXd i de tidlige behandlingslinjer.