Lovende kemofri brystkræftbehandling: 6 ud af 10 opnår komplet respons
ESMO BC: Næsten 60 procent af en udvalgt gruppe af patienter med tidlig HER2-positiv brystkræft opnår patologisk komplet respons på neoadjuverende trastuzumab og pertuzumab uden kemoterapi. Det viser et nyt studie, som åbner for, at visse patienter måske helt kan undvære kemoterapi og dermed bevare livskvaliteten.
Resultaterne kommer fra enkeltarmede fase II-studie PHERGain-2 (abstract #214O), som blev præsenteret ved ESMO Breast Cancer 2026.
Studiet undersøger en pCR-styret deeskaleringsstrategi, hvor neoadjuverende kemoterapi udelades hos en selekteret gruppe af patienter med HER2-positiv tidlig brystkræft.
”Det er meget interessant, hvis vi på sigt vil kunne undgå at give kemoterapi til en udvalgt gruppe af patienter. Det er ikke noget, vi lige implementerer i morgen, men det giver perspektiver og håb for, at det måske er den vej, det vil gå,” siger læge, ph.d og lektor Marianne Vogsen fra Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Flertallet bliver kræftfri
Hun hæfter sig især ved den høje responsrate i studiet. 59,6 procent af patienterne opnåede patologisk komplet respons (pCR) på neoadjuverende trastuzumab og pertuzumab.
”Andre studier, som har testet en kemofri strategi, har opnået væsentligt lavere responsrater. Forskellen er blandt andet, at man i dette studie kun har inkluderet patienter med et højt HER2-udtryk og ingen lymfeknudeinvolvering. Det kan måske vise sig at være en gruppe, som kan klare sig med mindre behandling, men det skal vi have bekræftet på den lange bane,” siger Marianne Vogsen.
”Det, vi ser frem til nu, er resultaterne for recidivfri overlevelse (et sekundært endepunkt i studiet, red.). Det er godt at få patologisk komplet respons, men det vigtigste er, at behandlingen forebygger tilbagefald, så patienterne ikke dør af brystkræft.”
Hvis effekten holder over tid, kan det give mening at deeskalere behandling for visse patienter med lavrisikosygdom, mener Marianne Vogsen.
”Perspektivet er, at vi måske kan udvælge en subgruppe med en relativt lille tumor, højt HER2-udtryk og ingen lymfeknudeinvolvering og så basere den adjuverende behandling på operationsresultatet. Vi har allerede deeskaleret behandling for lavstadie HER2-positiv sygdom, så de nu får knap så meget kemoterapi som tidligere. Det her er måske muligheden for at deeskalere det endnu mere. Det kan især være relevant for skrøbelige patienter, som dårligt tåler kemoterapi.”
Endepunkter: Livskvalitet og residivfri overlevelse
PHERGain-2 inkluderede patienter med ubehandlet HER2-positiv brystkræft (IHC 3+), lymfeknudenegativ sygdom og tumorer på 5-30 mm.
Patienterne modtog neoadjuverende subkutan trastuzumab og pertuzumab. Patienter med ER-positiv sygdom fik samtidig endokrin behandling i både den neoadjuverende og adjuverende fase.
Efter kirurgi blev den adjuverende behandling tilpasset efter patologisk respons. Patienter med pCR (ypT0/is, ypN0) fortsatte trastuzumab og pertuzumab. Patienter med residual invasiv sygdom i brystet og/eller minimal nodal sygdom modtog T-DM1, og patienter med mere udbredt lymfeknudeinvolvering (ypN1-3) kunne modtage adjuverende kemoterapi før T-DM1.
De primære endepunkter var fald i helbredsrelateret livskvalitet efter ét år og treårs residivfri overlevelse. Sekundære endepunkter inkluderede pCR og sikkerhed.
Knap 6 procent får alvorlige bivirkninger
396 patienter blev inkluderet i studiet. Median tumorstørrelse var 18 mm, 72,7 procent havde ER-positiv sygdom, og 61,6 procent havde T1-sygdom. Efter neoadjuverende behandling gennemgik 391 patienter kirurgi, svarende til 98,7 procent.
236 patienter opnåede pCR, svarende til 59,6 procent. De fortsatte dermed i kohorte A med adjuverende trastuzumab og pertuzumab. Blandt patienter med restsygdom indgik 148 patienter (37,8 procent) i kohorte B med T-DM1, mens syv patienter (1,8 procent) indgik i kohorte C, hvor adjuverende kemoterapi før T-DM1 var en mulighed.
Den gennemsnitlige globale helbredsrelaterede livskvalitet ved baseline var 78,6 (95% CI: 76,8-80,5). Efter ét år havde 154 af 360 evaluerbare patienter et fald i helbredsrelateret livskvalitet på mindst 10 procent, svarende til 42,8 procent (95% CI: 36,9-48,8). Blandt patienter med patologisk komplet respons var andelen 37,3 procent (95% CI: 30,1-44,9), mens den var 51,9 procent (95% CI: 41,9-61,7) blandt patienter uden pCR.
Behandlingsrelaterede bivirkninger af enhver grad blev rapporteret hos 86,6 procent af patienterne, mens grad 3-bivirkninger forekom hos 5,6 procent. Der opstod alvorlige bivirkninger hos 6,1 procent. Én patient døde som følge af T-DM1-relateret pneumonitis.