Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Keytruda plus kemo øger overlevelsen ved HER2-negativ mave- eller GEJ-kræft

Keytruda (pembrolizumab) i kombination med kemoterapi forbedrer overlevelsen ved lokalt fremskreden eller metastatisk HER2-negativ mavekræft eller kræft i den gastro-esofageale overgang (GEJ).

Det viser fase III-studiet KEYNOTE-859, som konkluderer, at kombinationen kan være en førstelinjebehandlingsmulighed for patientgruppen.

KEYNOTE-859, hvis nye resultater er publiceret i The Lancet Oncology, er et dobbeltblindet, placebokontrolleret, randomiseret fase III-forsøg, som er udført på 207 medicinske centre i 33 lande. De i alt 1.579 deltagende patienter var i alderen 18 år og ældre og havde tidligere ubehandlet lokalt fremskreden eller metastatisk HER2-negativ mave- eller GEJ-kræft og en Eastern Cooperative Oncology Group performancestatus på 0 eller 1. De fleste deltagere var mænd (67-69 procent) og hvide (54-55 procent).

Patienterne blev tilfældigt tildelt enten Keytruda plus kemoterapi (790 patienter) eller placebo plus kemoterapi (789 patienter). Efter en gennemsnitlig opfølgning på 31 måneder var den gennemsnitlige OS i Keytruda-gruppen 12,9 måneder, mens den var 11,5 måneder i placebogruppen (hazard ratio [HR] 0,78 [95 procent CI 0,70-0,87]; p<0,0001). Hos deltagere med et PD-L1-udtryk (PD-L1 CPS) på 1 eller højere var OS 13 måneder i Keytruda-gruppen mod 11,4 måneder i placebogruppen. Hos patienter med en PD-L1 CPS på 10 eller højere var OS 15,7 måneder i Keytruda-gruppen mod 11,8 måneder i placebogruppen.

De mest almindelige grad 3-5 bivirkninger af enhver årsag var anæmi (12 procent i Keytruda-gruppen og 10 procent i placebogruppen) og nedsat neutrofiltal (henholdsvis 10 procent og otte procent). Alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger forekom hos 23 procent af deltagerne i Keytruda-gruppen og 19 procent i placebogruppen. Behandlingsrelaterede dødsfald forekom hos otte personer (en procent) i Keytruda-gruppen og 16 (to procent) i placebogruppen. Der blev ikke identificeret nye sikkerhedssignaler.

Samlet set konkluderer forskerne bag KEYNOTE-859, at deltagerne i gruppen med Keytruda plus kemoterapi havde en signifikant og klinisk meningsfuld overlevelsesforbedring med håndterbar toksicitet sammenlignet med deltagere i gruppen, der fik placebo og kemoterapi. Derfor kan Keytruda sammen med kemoterapi være en førstelinjebehandlingsmulighed for patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk HER2-negativ mave- eller GEJ-kræft, skriver forskerne i studiets abstract. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?