Skip to main content

 

ADC-kombination mere end fordobler PFS ved PD-L1-negativ lungekræft

ESMO: ADC'en sacituzumab tirumotecan plus Keytruda (pembrolizumab) udfordrer en dansk førstelinjestandard ved PD-L1-negativ fremskreden ikke-planocellulær NSCLC. Kombinationen gav markant længere progressionsfri overlevelse hos kinesiske patienter end kemoterapi plus pembrolizumab, selv om responsraterne var næsten ens.

Det viser en planlagt interimanalyse fra det randomiserede fase III-studie OptiTROP-Lung06, som blev præsenteret af på ESMO 2026 (abstract #LBA66). Resultaterne blev samtidig publiceret i New England Journal of Medicine.

Den mediane progressionsfri overlevelse (PFS) var 15,0 måneder med sacituzumab tirumotecan (sac-TMT) plus pembrolizumab mod 5,7 måneder med kemoterapi plus pembrolizumab. Hazard ratio for progression eller død var 0,49 (95% CI 0,36-0,65; p<0,0001), og studiet opfyldte dermed sit primære endepunkt.

Studiet omfattede 455 patienter fra Kina med tidligere ubehandlet, lokalavanceret eller metastatisk ikke-planocellulær NSCLC. Patienterne havde ingen EGFR- eller ALK-forandringer og skulle have PD-L1-ekspression under én procent (TPS <1%).

Patienterne blev randomiseret til sac-TMT 4 mg/kg hver anden uge plus pembrolizumab 400 mg hver sjette uge (n=229) eller kemoterapi plus pembrolizumab (n=226). Kemoterapien bestod af pemetrexed og cisplatin eller carboplatin.

Medianalderen var 63 år, 82,4 procent havde ECOG performance status 1, og 91,6 procent havde stadium IV-sygdom. Ved dataskæringen den 9. juni 2026 var medianopfølgningen 9,7 måneder.

Den objektive responsrate (ORR), vurderet ved blindet, uafhængig central gennemgang, var 50,2 procent med ADC-kombinationen mod 47,3 procent med kemoterapi plus pembrolizumab.

Responsvarigheden var længere med sac-TMT. Median varighed af respons (DoR) var 13,6 mod 6,8 måneder (HR 0,47; 95% CI 0,29-0,77).

Der blev også observeret et gunstigt signal for samlet overlevelse (OS) med en HR for død på 0,58 (95% CI 0,38-0,88). OS var et sekundært endepunkt, og data var fortsat umodne. Yderligere opfølgning skal derfor afklare overlevelsesgevinsten.

Hændelser af grad 3 eller højere, som opstod under behandlingen (TEAE), blev registreret hos 47,6 procent med sac-TMT plus pembrolizumab mod 60,6 procent med kemoterapi plus pembrolizumab. Tallene omfatter hændelser uanset årsag.

Flere hæmatologiske hændelser af grad 3 eller højere var mindre hyppige med ADC-kombinationen. Det gjaldt fald i neutrofiltal (19,7 mod 28,8 procent), fald i leukocyttal (9,6 mod 16,4 procent), anæmi (6,1 mod 20,4 procent) og fald i trombocyttal (3,9 mod 14,6 procent).

Stomatitis var hyppig med sac-TMT plus pembrolizumab, men overvejende af grad 1-2. Stomatitis af grad 3 eller højere forekom hos 2,2 procent.

Sac-TMT er et antistof-lægemiddelkonjugat (ADC), som retter sig mod TROP2 og bærer en topoisomerase I-hæmmer. Strategien erstatter dermed platin og pemetrexed med et ADC, samtidig med at PD-1-hæmningen med pembrolizumab fastholdes.

Sammenligningen er relevant for dansk praksis. I Medicinrådets lægemiddelrekommandation er pembrolizumab plus kemoterapi førstevalg til mindst 80 procent af patienterne med ikke-planocellulær NSCLC og PD-L1-ekspression under én procent. Behandlingen indledes med pembrolizumab, pemetrexed og platinbaseret kemoterapi.

Resultaterne følger efter OptiTROP-Lung05, som tidligere i år viste en PFS-fordel med sac-TMT plus pembrolizumab hos patienter med PD-L1-positiv NSCLC. I det studie var kontrolbehandlingen pembrolizumab alene. OptiTROP-Lung06 føjer således dokumentation til sammenligningen med en etableret kombination af immunterapi og kemoterapi i den PD-L1-negative patientgruppe.