Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Anbefalingen er med til at bekræfte princippet og konceptet bag checkpoint-hæmmere til denne kræftform, da det er anden checkpoint-hæmmer, som viser god effekt. Vi står dermed på solid grund, når vi fortæller vores patienter, at immunterapi giver dem ekstra tid at leve i,” siger Morten Mau-Sørensen.

Ny førstelinje-mulighed mod fremskreden HER2-negativ kræft i mavesæk og mavemund

Nu har patienter med fremskreden HER2-negativ kræft i mavesæk og mavemund og PD-L1 CPS ≥ 5 også mulighed for Keytruda (prembrolizumab) og kemoterapi i første linje. Det er godt nyt med et alternativ til patienterne, siger overlæge Morten Mau.

I marts 2024 anbefalede Medicinrådet pembrolizumab i kombination med kemoterapi mod fremskreden HER2-positiv kræft i mavesæk og mavemund, og nu har rådet så også anbefalet behandlingen mod HER2-negativ kræft.

”Det er godt med endnu en mulighed og et nyt middel i værktøjskassen,” siger Morten Mau-Sørensen, overlæge på Afdelingen for Kræftbehandling på Rigshospitalet.

Rådet vurderer, at ”effekten og bivirkningsbyrden af pembrolizumab i kombination med kemoterapi er sammenlignelig med (den nuværende standard, red.) nivolumab i kombination med kemoterapi, som er nuværende behandling til patienterne.”

Kan få betydning for prissætningen

Medicinrådet anbefaler derfor regionerne at benytte det lægemiddel, der samlet set er forbundet med de laveste omkostninger. 

”Med anbefalingen følger der to vigtige implikationer. Anbefalingen er med til at bekræfte princippet og konceptet bag checkpoint-hæmmere til denne kræftform, da det er anden checkpoint-hæmmer, som viser god effekt. Vi står dermed på solid grund, når vi fortæller vores patienter, at immunterapi giver dem ekstra tid at leve i,” siger Morten Mau-Sørensen.

Han fortsætter:

”Derudover viser studierne, hvilket Medicinrådet bekræfter, at de to lægemidler er meget jævnbyrdige. Det vil potentielt få en betydning for prissætningen af lægemidlet.”

Keynote-859-studiet, som Medicinrådets vurdering er baseret på, viste, at patienterne levede længere med pembrolizumab og kemoterapi sammenlignet med placebo og kemoterapi. Median samlet overlevelse (OS) var 14,0 måneder (95 % CI 12,1; 15,4) versus 11,5 måneder (95 % CI 10,3; 12,5) svarende til en hazardratio (HR) på 0,70 (95 % CI 0,60; 0,82).

Samtidig progredierede patienterne senere (median PFS 7,1 måneder (95 % CI 6,1; 8,3) vs. 5,6 måneder (5,4; 5,9) svarende til en HR på 0,69 (95 % CI 0,58; 0,81)).

CM-649-studiet, der afprøvede nivolumab, viste sammenlignelige resultater. Også her levede patienterne længere på behandling med nivolumab + kemoterapi sammenlignet med placebo + kemoterapi (median OS 14,4 måneder (95 % CI 13,1; 16,2) vs. 11,1 måneder (95 % CI 10,0; 12,1) med en HR på 0,70 (95 % CI 0,61; 0,81)). Ligesådan progredierede patienterne senere (median PFS 8,3 måneder (95 % CI 7,0; 9,3) vs. 6,1 måneder (5,6; 6,9) med en HR på 0,70 (95 % CI 0,60; 0,81)).

Ikke til lavt PD-L1-udtryk

Medicinrådet anbefaler dog ikke pembrolizumab i kombination med kemoterapi, når patienterne har en PD-L1-score på ≥ 1 og < 5. Rådet vurderer, at behandlingens kliniske effekt ikke er væsentligt bedre, end den behandling patienterne får i dag, som er kemoterapi alene, og at behandlingen desuden er forbundet med flere bivirkninger og er dyrere end kemoterapi.

”Cut-off-værdier er et valg, man har taget. De kan give indtryk af, at én gruppe får effekt, mens en anden ingen effekt har. Reelt set er effektstørrelsen gradvist faldende med lavere PD-L1.  Det er et kontinuum. Når det er sagt giver grænsen på fem procent god nok mening (da effekten er noget lavere under fem procent, red.),” siger Morten Mau-Sørensen.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.