Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Anbefalingen er med til at bekræfte princippet og konceptet bag checkpoint-hæmmere til denne kræftform, da det er anden checkpoint-hæmmer, som viser god effekt. Vi står dermed på solid grund, når vi fortæller vores patienter, at immunterapi giver dem ekstra tid at leve i,” siger Morten Mau-Sørensen.

Ny førstelinje-mulighed mod fremskreden HER2-negativ kræft i mavesæk og mavemund

Nu har patienter med fremskreden HER2-negativ kræft i mavesæk og mavemund og PD-L1 CPS ≥ 5 også mulighed for Keytruda (prembrolizumab) og kemoterapi i første linje. Det er godt nyt med et alternativ til patienterne, siger overlæge Morten Mau.

I marts 2024 anbefalede Medicinrådet pembrolizumab i kombination med kemoterapi mod fremskreden HER2-positiv kræft i mavesæk og mavemund, og nu har rådet så også anbefalet behandlingen mod HER2-negativ kræft.

”Det er godt med endnu en mulighed og et nyt middel i værktøjskassen,” siger Morten Mau-Sørensen, overlæge på Afdelingen for Kræftbehandling på Rigshospitalet.

Rådet vurderer, at ”effekten og bivirkningsbyrden af pembrolizumab i kombination med kemoterapi er sammenlignelig med (den nuværende standard, red.) nivolumab i kombination med kemoterapi, som er nuværende behandling til patienterne.”

Kan få betydning for prissætningen

Medicinrådet anbefaler derfor regionerne at benytte det lægemiddel, der samlet set er forbundet med de laveste omkostninger. 

”Med anbefalingen følger der to vigtige implikationer. Anbefalingen er med til at bekræfte princippet og konceptet bag checkpoint-hæmmere til denne kræftform, da det er anden checkpoint-hæmmer, som viser god effekt. Vi står dermed på solid grund, når vi fortæller vores patienter, at immunterapi giver dem ekstra tid at leve i,” siger Morten Mau-Sørensen.

Han fortsætter:

”Derudover viser studierne, hvilket Medicinrådet bekræfter, at de to lægemidler er meget jævnbyrdige. Det vil potentielt få en betydning for prissætningen af lægemidlet.”

Keynote-859-studiet, som Medicinrådets vurdering er baseret på, viste, at patienterne levede længere med pembrolizumab og kemoterapi sammenlignet med placebo og kemoterapi. Median samlet overlevelse (OS) var 14,0 måneder (95 % CI 12,1; 15,4) versus 11,5 måneder (95 % CI 10,3; 12,5) svarende til en hazardratio (HR) på 0,70 (95 % CI 0,60; 0,82).

Samtidig progredierede patienterne senere (median PFS 7,1 måneder (95 % CI 6,1; 8,3) vs. 5,6 måneder (5,4; 5,9) svarende til en HR på 0,69 (95 % CI 0,58; 0,81)).

CM-649-studiet, der afprøvede nivolumab, viste sammenlignelige resultater. Også her levede patienterne længere på behandling med nivolumab + kemoterapi sammenlignet med placebo + kemoterapi (median OS 14,4 måneder (95 % CI 13,1; 16,2) vs. 11,1 måneder (95 % CI 10,0; 12,1) med en HR på 0,70 (95 % CI 0,61; 0,81)). Ligesådan progredierede patienterne senere (median PFS 8,3 måneder (95 % CI 7,0; 9,3) vs. 6,1 måneder (5,6; 6,9) med en HR på 0,70 (95 % CI 0,60; 0,81)).

Ikke til lavt PD-L1-udtryk

Medicinrådet anbefaler dog ikke pembrolizumab i kombination med kemoterapi, når patienterne har en PD-L1-score på ≥ 1 og < 5. Rådet vurderer, at behandlingens kliniske effekt ikke er væsentligt bedre, end den behandling patienterne får i dag, som er kemoterapi alene, og at behandlingen desuden er forbundet med flere bivirkninger og er dyrere end kemoterapi.

”Cut-off-værdier er et valg, man har taget. De kan give indtryk af, at én gruppe får effekt, mens en anden ingen effekt har. Reelt set er effektstørrelsen gradvist faldende med lavere PD-L1.  Det er et kontinuum. Når det er sagt giver grænsen på fem procent god nok mening (da effekten er noget lavere under fem procent, red.),” siger Morten Mau-Sørensen.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.

FILM: Et filmdrama fra Herlev Hospital om en ung speciallæges fejlskøn får rosende ord med på vejen i mange dele af sundhedsvæsnet.

BØGER: Laura Ringos ’Efter kort tids sygdom’ er et tydeligt debatindlæg om screening for tarmkræft. Men romanen er læseværdig også for sine skildringer af parforhold og optikerbranchen.

KULTUR-TEMPERATUR: Selv om praktiserende læge Christian Freitag ikke selv dyrker kunstneriske sysler, lader han sig gerne bevæge af stærke kulturoplevelser. Netflix-serien Adolescence ramte ham direkte i hjertet, Churchill giver ham perspektiv, og et lærebogsværk i embryologi vækker ydmyghed over livets begyndelse.

KULTUR: Et øjebliks sang midt i frokostforberedelserne. En picnic i haven, der spontant forvandler sig til en rejse til Harzen. En kurv med farverige genstande, der skaber kontakt og fællesskab blandt beboere. Sådan kan hverdagskreativitet tage form i demensplejen, når personalet tør give slip på planen og følge det, der opstår i øjeblikket.