Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Anbefalingen er med til at bekræfte princippet og konceptet bag checkpoint-hæmmere til denne kræftform, da det er anden checkpoint-hæmmer, som viser god effekt. Vi står dermed på solid grund, når vi fortæller vores patienter, at immunterapi giver dem ekstra tid at leve i,” siger Morten Mau-Sørensen.

Ny førstelinje-mulighed mod fremskreden HER2-negativ kræft i mavesæk og mavemund

Nu har patienter med fremskreden HER2-negativ kræft i mavesæk og mavemund og PD-L1 CPS ≥ 5 også mulighed for Keytruda (prembrolizumab) og kemoterapi i første linje. Det er godt nyt med et alternativ til patienterne, siger overlæge Morten Mau.

I marts 2024 anbefalede Medicinrådet pembrolizumab i kombination med kemoterapi mod fremskreden HER2-positiv kræft i mavesæk og mavemund, og nu har rådet så også anbefalet behandlingen mod HER2-negativ kræft.

”Det er godt med endnu en mulighed og et nyt middel i værktøjskassen,” siger Morten Mau-Sørensen, overlæge på Afdelingen for Kræftbehandling på Rigshospitalet.

Rådet vurderer, at ”effekten og bivirkningsbyrden af pembrolizumab i kombination med kemoterapi er sammenlignelig med (den nuværende standard, red.) nivolumab i kombination med kemoterapi, som er nuværende behandling til patienterne.”

Kan få betydning for prissætningen

Medicinrådet anbefaler derfor regionerne at benytte det lægemiddel, der samlet set er forbundet med de laveste omkostninger. 

”Med anbefalingen følger der to vigtige implikationer. Anbefalingen er med til at bekræfte princippet og konceptet bag checkpoint-hæmmere til denne kræftform, da det er anden checkpoint-hæmmer, som viser god effekt. Vi står dermed på solid grund, når vi fortæller vores patienter, at immunterapi giver dem ekstra tid at leve i,” siger Morten Mau-Sørensen.

Han fortsætter:

”Derudover viser studierne, hvilket Medicinrådet bekræfter, at de to lægemidler er meget jævnbyrdige. Det vil potentielt få en betydning for prissætningen af lægemidlet.”

Keynote-859-studiet, som Medicinrådets vurdering er baseret på, viste, at patienterne levede længere med pembrolizumab og kemoterapi sammenlignet med placebo og kemoterapi. Median samlet overlevelse (OS) var 14,0 måneder (95 % CI 12,1; 15,4) versus 11,5 måneder (95 % CI 10,3; 12,5) svarende til en hazardratio (HR) på 0,70 (95 % CI 0,60; 0,82).

Samtidig progredierede patienterne senere (median PFS 7,1 måneder (95 % CI 6,1; 8,3) vs. 5,6 måneder (5,4; 5,9) svarende til en HR på 0,69 (95 % CI 0,58; 0,81)).

CM-649-studiet, der afprøvede nivolumab, viste sammenlignelige resultater. Også her levede patienterne længere på behandling med nivolumab + kemoterapi sammenlignet med placebo + kemoterapi (median OS 14,4 måneder (95 % CI 13,1; 16,2) vs. 11,1 måneder (95 % CI 10,0; 12,1) med en HR på 0,70 (95 % CI 0,61; 0,81)). Ligesådan progredierede patienterne senere (median PFS 8,3 måneder (95 % CI 7,0; 9,3) vs. 6,1 måneder (5,6; 6,9) med en HR på 0,70 (95 % CI 0,60; 0,81)).

Ikke til lavt PD-L1-udtryk

Medicinrådet anbefaler dog ikke pembrolizumab i kombination med kemoterapi, når patienterne har en PD-L1-score på ≥ 1 og < 5. Rådet vurderer, at behandlingens kliniske effekt ikke er væsentligt bedre, end den behandling patienterne får i dag, som er kemoterapi alene, og at behandlingen desuden er forbundet med flere bivirkninger og er dyrere end kemoterapi.

”Cut-off-værdier er et valg, man har taget. De kan give indtryk af, at én gruppe får effekt, mens en anden ingen effekt har. Reelt set er effektstørrelsen gradvist faldende med lavere PD-L1.  Det er et kontinuum. Når det er sagt giver grænsen på fem procent god nok mening (da effekten er noget lavere under fem procent, red.),” siger Morten Mau-Sørensen.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.