Potentielt praksisændrende: Nyt antistof øger overlevelsen mod inoperabel kræft i mavesæk og mavemund

ASCO GI: Det monoklonale antistof zolbetuximab i kombination med kemoterapi-regimet mFOLFOX6 øger overlevelsen i første linje mod inoperabel eller metastatisk, CLDN-18.2 positiv kræft i mavesæk eller mavemund.

Det viser resultater fra fase III-studiet SPOTLIGHT (abstract #LBA292), der blev præsenteret på årets amerikanske kongres for gastrointestinale kræftformer, ASCO GI, der foregår i San Francisco, USA. 

Behandlingen forlængede den samlede overlevelse (OS) med næsten tre måneder sammenlignet med behandling med kemoterapi alene.

Det er interessante resultater ifølge Morten Ladekarl, der er overlæge og professor ved Aalborg Universitetshospital, da det berører en betydelig del af de 80 procent af patienter, der er HER-negative.

“Det er en spændende nyhed, fordi der normalt går langt mellem nye kliniske resultater, der viser forbedringer på området. Det betyder, at vi potentielt får en ekstra effektiv behandling til en patientgruppe, der generelt har en rigtig dårlig prognose,” siger han og uddyber, at kun omkring en tredjedel af patienterne er i live et år efter diagnosen, som det er nu. Derfor er al forbedring i overlevelse godt nyt.

Godkendelse er realistisk

SPOTLIGHT-studiet inkluderede i alt 565 patienter, som blev randomiserede 1:1 til at modtage kombinationsbehandlingen zolbetuximab plus mFOLFOX6 (oxaliplatin, leucovorin og fluorouracil) eller placebo plus mFOLFOX6. Resultatet viste, at den samlede overlevelse (OS) var 15,54 måneder for placebo plus mFOLFOX6 og 18,23 måneder for kombinationsbehandlingen (HR 0,750, P=0,0053, < 0,0135 som grænse). 

Det er ifølge Morten Ladekarl en flot forbedring, hvorfor behandlingen har potentiale til at blive indført som en del af førstelinjebehandlingen på sigt.

“Forbedringerne svarer til dem, vi har set ved tillæg af trastuzumab hos HER2-positive og tillæg af immunterapi, som Medicinrådet netop har godkendt til patienter med høj ekspression af PD-L1. Derfor ser jeg intet til hinder for, at Zolbetuximab kan indgå i en ny behandling, som kan blive godkendt internationalt,” siger han.

Det anvendte kemoterapiregime, mFOLFOX6, anvendes sjældent herhjemme, men ifølge Morten Ladekarl er det sammenligneligt med de anvendte terapier i Danmark.

Den gennemsnitlige progressionsfrie overlevelse (PFS) var 10,61 måneder for kombinationsbehandlingen sammenlignet med 8,67 måneder i placebo plus mFOLFOX6-gruppen (HR 0,751, P=0,0066). Den samlede responsrate (ORR) var ens for begge behandlingsgrupper. 

Morten Ladekarl understreger samtidig, at den mediane overlevelse i studiet er meget høj og ikke afspejler den kliniske virkelighed, da det som oftest kun er patienter i god almen tilstand, der kan inkluderes i studier.

Kræver ny rutinetest

Det nye lægemiddel, Zolbetuximab, er et monoklonalt antistof, der binder sig til CLDN18.2 på kræftcelleoverfladen og inducerer cancercelledød ved at aktivere to adskilte immun-pathways. 

Zolbetuximab adskiller sig dermed fra tidligere behandlinger, da antistoffet binder sig til transmembran-proteinet CLDN18.2, som ifølge tidligere prækliniske studier også kan være til stede ved gastriske tumorer. 

I dag foretages rutinetest for PD-L1- og HER-ekspression, men ikke for CLDN18.2-proteinet, og det sætter nye krav, forklarer Morten Ladekarl.

“Det betyder, at vi skal indføre nye test for proteinet med immunfarvning, da vi skal vide, om svulsten udtrykker proteinet eller ej for at være sikker på, at behandlingen er den rigtige. Det vil være en klinisk ændring, men det vil kunne indføres relativt nemt, såfremt behandlingen bliver godkendt,” siger han. 

I SPOTLIGHT-studiet havde cirka 38 procent af de screenede patienter CLDN18.2-positive tumorer, defineret som CLDN18.2-ekspression i ≥75 procent af tumorcellerne med stærk til moderat farveintensitet samtidig med HER-negativitet.

De hyppigste behandlingsudløste bivirkninger hos patienter behandlet med Zolbetuximab plus mFOLFOX6 var kvalme, opkastning og nedsat appetit. Forekomsten af alvorlige bivirkninger var ens i begge grupper.