Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Slukning af to nøglegener ansvarlig for resistens ved ATR-hæmmerbehandling

Mavekræft kan udvikle resistens over for ATR-hæmmere ved at slukke for aktiviteten af ​​to nøglegener, viser en ny undersøgelse. Resultaterne kan være med til at bane vejen for, at en genetisk test i fremtiden kan forudsige, hvilke patienter der er mest tilbøjelige til at have gavn af ATR-hæmmere.

I undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Cancer Research, brugte forskere ved Institute of Cancer Research, London (ICR) and The Royal Marsden NHS Foundation Trust genredigeringsteknologien CRISPR til at bryde eller slukke for hvert af 25.000 gener i kræftceller behandlet med ATR-hæmmere. Meningen var at identificere, hvilke gener der bidrog til lægemiddelresistens.

Resultaterne viste, at når et af de to gener SMG8 og SMG9 blev slukket, forblev kræftceller i stand til at reparere deres DNA, selv i nærvær af ATR-hæmmere. Det førte også til øget aktivitet af et andet gen; SMG1, hvilket yderligere drev lægemiddelresistens. Forskerne fandt desuden, at ATR-hæmmere mistede deres evne til at tøjle celledeling i kræftceller, som havde SMG8- eller SMG9-mutationer.

Forskerne vil nu undersøge, om resultaterne er lige så lovende for patienter, der behandles i klinikken, og hvis kræftformer har genetiske defekter i SMG8, SMG9 eller SMG1. De håber at bruge disse oplysninger til at lave en test, som kan udvælge patienter, hvis kræftformer er mest tilbøjelige til at reagere på ATR-hæmmere, eller forudse lægemiddelresistens på forhånd. Det kunne også være muligt at overvinde lægemiddelresistens ved at skabe lægemidler, der deaktiverer resistensmekanismen, påpeger forskerne.

Forskerne bag undersøgelsen håber desuden, at resultaterne kan lægge grunden til fremtidige kliniske forsøg med at teste nye lægemiddelkombinationer og andre behandlingstilgange designet til at overvinde kræfts lægemiddelresistens.

ATR-hæmmere

ATR-hæmmere virker ved at blokere et protein kaldet ATR, som normalt hjælper kræftceller med at reparere deres DNA og spiller en vigtig rolle i celledeling. Når ATR er blokeret, akkumulerer kræftceller DNA-skader og dør til sidst.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?