Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Ny genomcenterdirektør: Krumtappen er at gavne patienterne

Nationalt Genom Center har fundet sin nye direktør, Bettina Lundgren, der kommer fra en stilling som centerdirektør for Rigshospitalets Diagnostisk Center.​

Den kommende direktør for Nationalt Genom Center skal stå i spidsen for sekventering af 60.000 danskeres genomer for at forbedre diagnostik og behandling. Alle disse data skal behandles af en supercomputer, og målet er at udvikle personlig medicin til danskerne, på baggrund af de genetiske informationer. Det skal ske i et samarbejde med de kliniske miljøer på tværs af Danmark.

”Jeg har været med på hele rejsen fra de første gener blev indført i diagnostik og i patientbehandling - og i dag benyttes det i de fleste diagnostiske og i mange kliniske specialer udvikler gener til diagnostik i patientbehandlingen inden for mange kliniske specialer,” siger Bettina Lundgren, der nu skal stå i spidsen for arbejdet med at udmønte Den Nationale Strategi for Personlig Medicin, som blev vedtaget i 2016.

Bettina Lundgrens kvalifikationer er som skræddersyede til opgaven: Speciallæge i klinisk mikrobiologi, dr. med, ni års erfaring som leder på Diagnostisk Center, og dertil kommer hun med en ’stærk faglig lederprofil og indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen’, som det lyder i Sundheds- og Ældreministeriets pressemeddelelse.

Det er Bettina Lundgren meget om at slå fast, at genomcentrets arbejde skal udbredes til patienter i hele Danmark: ”Gendata skal bruges i patientbehandlingen, dér hvor det vil gøre en forskel. I første omgang er opgaven at sekventere 60.000 fuldgenomer fra patienter over de næste fire-fem år. Men det er jo ikke bare for at gøre det. Krumtappen er, at vi vil gøre det til gavn for patienterne,” siger hun.

Alle de enorme mængder af data, der skal samles ind, vil blive lagt ind i en supercomputer, som kan analysere, bearbejde og kombinere de forskelligartede data.

Novo Nordisk Fonden har givet en mia. kroner til projektet.

Skal udvikle personlig medicin

På Diagnostisk Center på Rigshospitalet har man allerede sekventeret fuldgenomer på mennesker, eksempelvis kræftpatienter for at finde ud af, om de skal behandles, eller man skal undlade behandling, der ikke virker, men kun giver bivirkninger.  

”En af opgaverne på Nationalt Genom Center er, at vi skal finde ud af, hvilke patienter, vi skal sekventere i dag, og det er første skridt på vejen for, at vi kan koble genetiske data med andre sundhedsdata fra patienten. Så det handler om mere end gener. På den måde kan vi præcisere diagnostikken og udvikle bedre personlig medicin. Vi er allerede i gang med opgaven, men den skal nu favnes og videreudvikles i Nationalt Genom Center,” siger Bettina Lundgren.

”Vi skal bruge gener og andre data i behandling af den enkelte patient, så læge og patient sammen kan beslutte, hvilken behandling, der er den rigtige. Det er den måde, vi arbejder på i dag. Skal vi lykkes, kræver det selvfølgelig samarbejde med de kliniske miljøer på tværs af hospitaler og regioner i hele Danmark.” 

Sekventeringen af det fulde genom skal foregå to steder. Hovedsædet er i Aarhus, og det andet laboratorium er i København. Supercomputeren skal stå på Risø.

Datasikkerhed og etik

Det er yderst følsomme data, det nye center skal indsamle og opbevare, og der hersker en vis frygt i befolkningen for, om personlige oplysninger bliver spredt til uvedkommende. Kan I garantere, at det ikke sker?

”Befolkningen er bekymret for, hvad der sker med deres data. Og den bekymring skal vi have respekt for og være ydmyg over for. For jeg kender den bekymring,” siger Bettina Lundgren, ”derfor er det supervigtigt, at det kommer bredt ud, at vi i hospitalssystemet er vant til at håndtere personlige oplysninger, etiske spørgsmål og datapolitik, og at vi opbevarer det fortroligt og sikkert,” siger Bettina Lundgren.

Det kræver samtykke fra de pågældende patienter?

”Ja. Samtykke til at de data må bruges til at videreudvikle og forbedre behandlingen, så andre patienter kan få glæde af det, og vi skal være meget opmærksomme på, at patientdata bliver brugt til det, patienten giver samtykke til. Vores erfaring er, at langt hovedparten af patienterne er indstillet på, at deres data må indgå. Sådan er danske patienter.

Vi har særligt gode betingelser i Danmark, fordi vi har mulighed for at koble gendata med andre sundhedsdata for at kunne træffe beslutning om, hvilken behandling en patient skal have. Det er unikt!  Dermed har vi også en mulighed for at præge udviklingen af personmedicin internationalt.”

Bettina Lundgren tiltræder sin nye stilling 1. september.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift