Dansk studie kaster lys over otte år gammelt spørgsmål om immunterapi

Der er stadig ikke rapporteret overlevelsesdata fra det studie, som for otte år siden førte til anbefalingen af adjuverende immunterapi til patienter med melanom. Nu viser et nyt dansk real world-studie et muligt overlevelsessignal.

Da EMA’s komité for lægemidler til mennesker (CHMP) i 2018 anbefalede Keytruda (pembrolizumab) som adjuverende behandling af stadie III-melanom, var der ikke enighed blandt komitéens medlemmer.

Grundlaget var fase III-studiet KEYNOTE-054, som havde vist, at pembrolizumab markant reducerede risikoen for tilbagefald sammenlignet med placebo. Men data for samlet overlevelse (OS) var endnu ikke modne.

10 af komitéens 32 medlemmer stemte imod anbefalingen og argumenterede blandt andet for, at den daværende opfølgning på 15 måneder var for kort til at fastslå behandlingens effekt.

Anbefalingen kom da også med et krav om, at ansøgeren MSD skulle lave et såkaldt post-authorisation efficacy study og indsende overlevelsesdata senest i fjerde kvartal 2023. Den deadline blev siden skubbet til fjerde kvartal 2027, og det er derfor stadig i dag – otte år efter anbefalingen – uvist, om behandlingen faktisk forlænger patienternes liv.

Det er det spørgsmål, danske forskere nu forsøger at besvare med et landsdækkende real world-studie.

Eva Ellebæk

”Da vi påbegyndte studiet, tænkte vi egentlig, at de endelige overlevelsesdata fra det randomiserede studie måske ville nå at komme, inden vi var færdige. Det gjorde de ikke, og det gør vores data endnu mere relevante,” siger Eva Ellebæk, overlæge ved Herlev Hospitals Afdeling for Kræftbehandling og studiets seniorforfatter.

En mulig overlevelsesgevinst

Studiet omfatter danske patienter med reseceret stadium III-melanom fra perioderne umiddelbart før og efter indførelsen af adjuverende immunterapi i Danmark.

I alt inkluderer det 450 patienter diagnosticeret fra juni 2016 til maj 2018 og 552 patienter diagnosticeret fra januar 2019 til december 2020.

På populationsniveau kunne forskerne ikke påvise en statistisk signifikant forbedring af overlevelsen efter indførelsen af behandlingen.

Femårsoverlevelsen var 75,1 procent i den senere kohorte mod 71,6 procent i den tidligere kohorte (HR 0,86; 95% CI 0,68-1,10; p=0,24). Andelen, der døde specifikt af melanom, var henholdsvis 17,4 procent og 20,4 procent (HR 0,84; 95% CI 0,63-1,12; p=0,25).

Analysen på populationsniveau er imidlertid udfordret af, at det kun var 297 patienter, svarende til 53,8 procent af den senere kohorte, som faktisk fik adjuverende immunterapi.

Forskerne lavede derfor en separat analyse, hvor 279 behandlede patienter blev sammenlignet med 279 ubehandlede patienter fra den tidligere kohorte matchet på en lang række parametre. Og her fandt de en signifikant forskel på overlevelsen.

Femårsoverlevelsen var 80,3 procent blandt patienter, der havde fået adjuverende immunterapi, mens den kun var 71,7 procent i den matchede ubehandlede gruppe (HR 0,67; 95% CI 0,47-0,95; p=0,022).

”Resultatet er sådan set positivt for behandlingen. Vi finder et signal om en mulig overlevelsesgevinst hos de patienter, der får adjuverende behandling efter operation for melanom,” siger Eva Ellebæk.

”Men det betyder ikke, at vi kan konkludere, at behandlingen forlænger overlevelsen. Dels fordi studiet ikke er randomiseret, dels fordi der tilsyneladende er nogle forskelle på grupperne, selvom vi har forsøgt at matche dem.”

Lavere dødelighed af andre årsager

Det, der især forstyrrer billedet, er, at dødeligheden af andre årsager end melanom var 3,1 procent blandt de behandlede patienter mod 7,5 procent i den matchede kontrolgruppe (HR 0,38; 95% CI 0,17-0,85; p=0,017).

Det tyder ifølge Eva Ellebæk på, at patienterne, som fik immunterapi, generelt var sundere end kontrolpatienterne på måder, som forskerne ikke kunne justere for.

”Det skyldes sandsynligvis, at de patienter, der får adjuverende behandling, generelt er de mest raske. Det fortæller os, at grupperne ikke er fuldstændig sammenlignelige, selv om vi forsøger at matche dem,” siger Eva Ellebæk.

Patienterne var matchet på blandt andet alder, køn, komorbiditet, sygdomsstadie og lymfeknudeinvolvering. Det var til gengæld ikke muligt at matche på for eksempel performance status, da de data manglede.

”Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, at forskellen i samlet overlevelse alene skyldes færre dødsfald af melanom,” siger Eva Ellebæk.

Ser man på den melanomspecifikke femårsdødelighed, var den numerisk, men ikke statistisk signifikant lavere blandt patienter, der havde fået immunterapi (16,6 procent) sammenlignet med de ubehandlede matchede patienter (20,8 procent) (HR 0,77; 95% CI 0,52-1,14; p=0,24).

Risiko for overbehandling

Selvom det for længst er fastslået, at adjuverende immunterapi udskyder tiden til tilbagefald, så er det vigtigt også at få data om samlet overlevelse, mener Eva Ellebæk.

”Det er svært at vurdere, om det betyder noget, at man udskyder tiden til tilbagefald, hvis tilbagefaldet måske kan opereres væk eller behandles effektivt på et senere tidspunkt. Hvis behandlingen ved tilbagefald er lige så effektiv som den adjuverende behandling, kan man potentielt skåne nogle patienter for bivirkninger ved at vente med at behandle, indtil tilbagefaldet eventuelt kommer,” siger hun.

”Vi ved, at en stor andel af patienterne aldrig vil få tilbagefald, uanset om vi giver dem adjuverende immunterapi eller ej. Derfor overbehandler vi nogle af patienterne.”

Blandt de 297 behandlede patienter i studiet gennemførte 150 den planlagte et års behandling. Af de 147, der stoppede før tid, gjorde 62,6 procent det på grund af toksicitet.

Kræver grundig samtale med patienten

Resultaterne peger ifølge forskerne på vigtigheden af at kunne identificere de patienter, der har gavn af adjuverende behandling.

”Behandlingen skal gives på et individualiseret grundlag efter en grundig samtale, hvor patienten bliver informeret om fordele, ulemper og risici ved at sige ja eller nej til behandlingen. På nationalt plan har vi udviklet beslutningsstøtteværktøjer, som hjælper patienterne med at træffe beslutningen,” siger Eva Ellebæk.

Onkologisk Tidsskrift: Fortæller studiet noget om, hvilke patienter der har mest gavn af behandlingen?

”Ikke specifikt. Behandlingslandskabet har ændret sig med tiden, sådan at nogle af patienterne i dag vil få neoadjuverende i stedet for adjuverende behandling. Vi har forsøgt at kigge på den undergruppe, der stadig i dag vil være kandidater til adjuverende behandling, men antallet er for lille til, at vi kan konkludere noget med sikkerhed,” siger Eva Ellebæk.

Hun fortæller, at patientudvælgelsen har ændret sig siden indførelsen af behandlingen i 2018.

”Vi anbefaler ikke længere adjuverende immunterapi til patienter med lav risiko for tilbagefald, fordi den forventede gevinst er lille i forhold til risikoen for bivirkninger. Vi er også blevet mere opmærksomme på senfølger, efter at have brugt immunterapi i mange år. Vi ved, at senfølger kan fylde en del – også når behandlingen gives forebyggende,” siger Eva Ellebæk.