Skip to main content

 

Danske forskere finder årsagen til uhelbredelig leverkræftform

Forskere fra Københavns Universitet fastslår i et nyt studie, hvilken genmutation der er skyld i den uhelbredelige leverkræftform fibrolamellært hepatocellulært carcinom (FL-HCC), der primært rammer børn og unge.

Resultaterne er udgivet i Gastroenterology.

Det drejer sig om DNA-Prkaca-fusionsgenet, som forskerne ved hjælp af teknologien CRISPR/Cas9, fandt var skyldig i dannelsen af levertumorerne.

”Vi kan nu dokumentere, at denne mutation er årsagen til kræftformen. Vi havde mutationen mistænkt, men det er første gang, at det bliver dokumenteret, at den faktisk fører til sygdommen. Dermed er den et åbenlyst mål for fremtidig behandling,” siger forfatter på studiet Morten Frödin, lektor på Biotech Research & Innovation Centre, BRIC, i en pressemeddelelse.

Forskerne havde den pågældende mutation i kikkerten, fordi en ung, amerikansk studerende for et par år siden sekventerede DNA’et i sin egen tumor og i tumoren hos andre patienter med den dødelige form for leverkræft. Hun fandt frem til, at alle patienter med sygdommen havde den samme mutation i deres arvemateriale.

Kvinden kom i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science med sine resultater og fik et møde med daværende præsident Barack Obama på grund af sit arbejde. Hendes forskning inspirerede også den danske forskergruppe til at undersøge, om mutationen faktisk er skyld i udviklingen af kræft.

I studiet har forskerne fremstillet CRISPR/Cas9-reagenser, som ville fremprovokere nøjagtig den ønskede fusion af to gener. Reagenserne blev sprøjtet ind i forsøgsmusenes haler, hvorefter de blev transporteret med blodbanen til leveren. I leveren dannede de så nøjagtig den menneskelige mutation, som den amerikanske forsker tidligere har fundet.

Herefter kunne forskerne konstatere, at 12 ud af 15 mus udviklede tumorer i leveren af den forventede type, hvorimod ingen af de 11 mus, der fik kontrolinjektionen, gjorde.

Nu er scenen sat med hensyn til at udvikle lægemidler mod fusionsgenet for at kurere FL-HCC, og forskerne er allerede påbegyndt arbejdet i samarbejde med et stort lægemiddelfirma.

Der findes ingen effektiv kur mod FL-HCC. Operation er den eneste behandling, men efter fem år er under 40 procent af patienterne stadig i live.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.