Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Danske forskere finder årsagen til uhelbredelig leverkræftform

Forskere fra Københavns Universitet fastslår i et nyt studie, hvilken genmutation der er skyld i den uhelbredelige leverkræftform fibrolamellært hepatocellulært carcinom (FL-HCC), der primært rammer børn og unge.

Resultaterne er udgivet i Gastroenterology.

Det drejer sig om DNA-Prkaca-fusionsgenet, som forskerne ved hjælp af teknologien CRISPR/Cas9, fandt var skyldig i dannelsen af levertumorerne.

”Vi kan nu dokumentere, at denne mutation er årsagen til kræftformen. Vi havde mutationen mistænkt, men det er første gang, at det bliver dokumenteret, at den faktisk fører til sygdommen. Dermed er den et åbenlyst mål for fremtidig behandling,” siger forfatter på studiet Morten Frödin, lektor på Biotech Research & Innovation Centre, BRIC, i en pressemeddelelse.

Forskerne havde den pågældende mutation i kikkerten, fordi en ung, amerikansk studerende for et par år siden sekventerede DNA’et i sin egen tumor og i tumoren hos andre patienter med den dødelige form for leverkræft. Hun fandt frem til, at alle patienter med sygdommen havde den samme mutation i deres arvemateriale.

Kvinden kom i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science med sine resultater og fik et møde med daværende præsident Barack Obama på grund af sit arbejde. Hendes forskning inspirerede også den danske forskergruppe til at undersøge, om mutationen faktisk er skyld i udviklingen af kræft.

I studiet har forskerne fremstillet CRISPR/Cas9-reagenser, som ville fremprovokere nøjagtig den ønskede fusion af to gener. Reagenserne blev sprøjtet ind i forsøgsmusenes haler, hvorefter de blev transporteret med blodbanen til leveren. I leveren dannede de så nøjagtig den menneskelige mutation, som den amerikanske forsker tidligere har fundet.

Herefter kunne forskerne konstatere, at 12 ud af 15 mus udviklede tumorer i leveren af den forventede type, hvorimod ingen af de 11 mus, der fik kontrolinjektionen, gjorde.

Nu er scenen sat med hensyn til at udvikle lægemidler mod fusionsgenet for at kurere FL-HCC, og forskerne er allerede påbegyndt arbejdet i samarbejde med et stort lægemiddelfirma.

Der findes ingen effektiv kur mod FL-HCC. Operation er den eneste behandling, men efter fem år er under 40 procent af patienterne stadig i live.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.