Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Studie: Dermatologi-apps med kunstig intelligens kan være risikable for almene borgere

AI-baserede dermatologi-applikationer til telefon eller tablet er forbundet med så stor usikkerhed, at de potentielt være farlige at bruge for den almindelige forbruger.

Selvom der i årevis har været tale om, at kunstig intelligens en dag vil gøre det muligt for almindelige mennesker at opdage for eksempel modermærkekræft via en mobilapp, så er teknologien fortsat ikke god nok. Det konkluderer forskerne bag et nyt amerikanske studie, publiceret i Jama Dermatology.

Forskerne, der ønskede at vurdere kvaliteten af det stigende udbud af dermatologi-apps, identificerede i alt 41 forskellige engelsksprogede AI-baserede applikationer, der havde som primære formål at opdage og diagnosticere hudkræft og andre hud- eller hårsygdomme. 32 af de 41 apps henvendte sig udelukkende til patienter, mens de resterende var målrettet klinikere eller begge dele.

”Fundene afslørede adskillige bekymrende aspekter ved det nuværende udbud af AI-apps inden for dermatologi,” skriver forfatterne, der generelt fandt, at applikationerne manglede både videnskabelig evidens for deres påståede egenskaber, involvering af dermatologer og transparens i forhold til databeskyttelse og de bagvedliggende algoritmer

Kalder på mere regulering

Hele 10 af de 41 apps hævdede at kunne stille en diagnose til trods for, at ingen af dem kunne dokumentere denne påstand med videnskabelige undersøgelser. Kun 2 af de 14 apps, der kom fra Europa, havde en EU-godkendelse, mens ingen af de 14 amerikanske apps var godkendt af FDA.

Applikationerne manglede generelt også relevante informationer til brugerne: De fleste apps manglede information om test- og træningsdatasæt og havde ingen information om algoritmen bag app’en, og kun 16 apps skrev, at de gjorde brug af dermatologer.    

I studiet undersøgte man også, hvordan de forskellige applikationer informerede om lagring af brugernes uploadede billeder. 39 procent skrev, at de beholdt billederne, men i knap halvdelen af disse tilfælde blev det ikke oplyst, hvad billederne efterfølgende blev anvendt til. 

Forskerne konkluderer i studiet, at til trods for AI-dermatologi-applikationers lovende potentiale, kan de i deres nuværende tilstand potentielt udgøre en risiko for brugerne på grund af applikationernes mangler og vildledende information. 

“Det er nødvendigt at håndtere udfordringerne i forhold til effekt, sikkerhed og transparens gennem effektiv regulering, validering og standardiserede evalueringskriterier, hvis man vil høste fordelene ved disse apps samtidig med, at risici minimeres,” slutter de.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.