Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Studie: Dermatologi-apps med kunstig intelligens kan være risikable for almene borgere

AI-baserede dermatologi-applikationer til telefon eller tablet er forbundet med så stor usikkerhed, at de potentielt være farlige at bruge for den almindelige forbruger.

Selvom der i årevis har været tale om, at kunstig intelligens en dag vil gøre det muligt for almindelige mennesker at opdage for eksempel modermærkekræft via en mobilapp, så er teknologien fortsat ikke god nok. Det konkluderer forskerne bag et nyt amerikanske studie, publiceret i Jama Dermatology.

Forskerne, der ønskede at vurdere kvaliteten af det stigende udbud af dermatologi-apps, identificerede i alt 41 forskellige engelsksprogede AI-baserede applikationer, der havde som primære formål at opdage og diagnosticere hudkræft og andre hud- eller hårsygdomme. 32 af de 41 apps henvendte sig udelukkende til patienter, mens de resterende var målrettet klinikere eller begge dele.

”Fundene afslørede adskillige bekymrende aspekter ved det nuværende udbud af AI-apps inden for dermatologi,” skriver forfatterne, der generelt fandt, at applikationerne manglede både videnskabelig evidens for deres påståede egenskaber, involvering af dermatologer og transparens i forhold til databeskyttelse og de bagvedliggende algoritmer

Kalder på mere regulering

Hele 10 af de 41 apps hævdede at kunne stille en diagnose til trods for, at ingen af dem kunne dokumentere denne påstand med videnskabelige undersøgelser. Kun 2 af de 14 apps, der kom fra Europa, havde en EU-godkendelse, mens ingen af de 14 amerikanske apps var godkendt af FDA.

Applikationerne manglede generelt også relevante informationer til brugerne: De fleste apps manglede information om test- og træningsdatasæt og havde ingen information om algoritmen bag app’en, og kun 16 apps skrev, at de gjorde brug af dermatologer.    

I studiet undersøgte man også, hvordan de forskellige applikationer informerede om lagring af brugernes uploadede billeder. 39 procent skrev, at de beholdt billederne, men i knap halvdelen af disse tilfælde blev det ikke oplyst, hvad billederne efterfølgende blev anvendt til. 

Forskerne konkluderer i studiet, at til trods for AI-dermatologi-applikationers lovende potentiale, kan de i deres nuværende tilstand potentielt udgøre en risiko for brugerne på grund af applikationernes mangler og vildledende information. 

“Det er nødvendigt at håndtere udfordringerne i forhold til effekt, sikkerhed og transparens gennem effektiv regulering, validering og standardiserede evalueringskriterier, hvis man vil høste fordelene ved disse apps samtidig med, at risici minimeres,” slutter de.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.