Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Studie: Dermatologi-apps med kunstig intelligens kan være risikable for almene borgere

AI-baserede dermatologi-applikationer til telefon eller tablet er forbundet med så stor usikkerhed, at de potentielt være farlige at bruge for den almindelige forbruger.

Selvom der i årevis har været tale om, at kunstig intelligens en dag vil gøre det muligt for almindelige mennesker at opdage for eksempel modermærkekræft via en mobilapp, så er teknologien fortsat ikke god nok. Det konkluderer forskerne bag et nyt amerikanske studie, publiceret i Jama Dermatology.

Forskerne, der ønskede at vurdere kvaliteten af det stigende udbud af dermatologi-apps, identificerede i alt 41 forskellige engelsksprogede AI-baserede applikationer, der havde som primære formål at opdage og diagnosticere hudkræft og andre hud- eller hårsygdomme. 32 af de 41 apps henvendte sig udelukkende til patienter, mens de resterende var målrettet klinikere eller begge dele.

”Fundene afslørede adskillige bekymrende aspekter ved det nuværende udbud af AI-apps inden for dermatologi,” skriver forfatterne, der generelt fandt, at applikationerne manglede både videnskabelig evidens for deres påståede egenskaber, involvering af dermatologer og transparens i forhold til databeskyttelse og de bagvedliggende algoritmer

Kalder på mere regulering

Hele 10 af de 41 apps hævdede at kunne stille en diagnose til trods for, at ingen af dem kunne dokumentere denne påstand med videnskabelige undersøgelser. Kun 2 af de 14 apps, der kom fra Europa, havde en EU-godkendelse, mens ingen af de 14 amerikanske apps var godkendt af FDA.

Applikationerne manglede generelt også relevante informationer til brugerne: De fleste apps manglede information om test- og træningsdatasæt og havde ingen information om algoritmen bag app’en, og kun 16 apps skrev, at de gjorde brug af dermatologer.    

I studiet undersøgte man også, hvordan de forskellige applikationer informerede om lagring af brugernes uploadede billeder. 39 procent skrev, at de beholdt billederne, men i knap halvdelen af disse tilfælde blev det ikke oplyst, hvad billederne efterfølgende blev anvendt til. 

Forskerne konkluderer i studiet, at til trods for AI-dermatologi-applikationers lovende potentiale, kan de i deres nuværende tilstand potentielt udgøre en risiko for brugerne på grund af applikationernes mangler og vildledende information. 

“Det er nødvendigt at håndtere udfordringerne i forhold til effekt, sikkerhed og transparens gennem effektiv regulering, validering og standardiserede evalueringskriterier, hvis man vil høste fordelene ved disse apps samtidig med, at risici minimeres,” slutter de.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?