Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

IBD-medicin forbundet med øget risiko for kræft

Flere danske studier viser, at IBD-patienter har en mange gange øget risiko for blandt andet hudkræft, hvis de får immunmodulerende behandling. Fordelene ved behandlingen overstiger dog stadig ulemperne, mener forskere.

En inflammatorisk tarmsygdom (IBD) øger risikoen for, at man senere i livet vil udvikle forskellige kræftformer. Det er efterhånden et veletableret faktum, som er blevet underbygget af mange forskningsresultater gennem de seneste årtier.

Men i de seneste år er der også kommet fokus på, at den immunmodulerende behandling, som gives for IBD, i sig selv kan øge risikoen for at få kræft. For nylig er der publiceret to danske studier, som peger i netop den retning.

Det ene studie er et dansk-svensk samarbejde publiceret i tidsskriftet Clinical Gastroenterology and Hepatology, som fra dansk side udgår fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Her har forskerne kigget på en kohorte af dansk-svenske patienter fra 1969-2019 – i alt knap 165.000 patienter med IBD matchet med en population fra baggrundsbefolkningen uden IBD.

Øget risiko for lymfekræft

Resultaterne viste, at især patienterne med Crohns sygdom over de seneste 20 år har haft en øget risiko for at udvikle lymfekræft – specielt T-cellelymfomer og aggressiv B-celle lymfomer. Og særlig interessant er det, at man i de samme to årtier har øget brugen af immunmodulerende medicin og biologisk behandling.

Rune Erichsen

”Vi har fundet en lille forøget risiko for lymfomer i gruppen af patienter med Crohns sygdom – og særligt ved dem, som fik immunmodulerende medicin. Det giver os et signal om, at der er nogle biologiske sammenhænge ved de immunmodulerende præparater, som vi skal blive bedre til at forstå,” siger Rune Erichsen, der er lektor på Klinisk Epidemiologisk Afdeling.

Han påpeger dog, at det stadig er meget sjældent for patienter med Crohns sygdom at udvikle lymfomer. Der er også derfor, at man at nødt til at lave studier med store datasæt over mange år og på tværs af flere lande for at kunne observere, hvordan kræftrisikoen udvikler sig.

”Derfor skal man heller ikke lade sig styre af det i den daglige håndtering af IBD-patienterne, og man skal ikke stoppe med at bruge præparaterne. Men som læge skal man have det i baghovedet, hvis en patient begynder at udvikle symptomer.”

Samme risiko hos IBD-børn

Mikkel Malham, der er afdelingslæge på Børne- og Ungeafdelingen på Hvidovre Hospital, har for nylig været med til at publicere et studie i Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition, der belyser sammenhængen mellem IBD, kræft og immunmodulerende behandling. Studiet er et dansk-finsk samarbejde, hvor man har analyseret data fra næsten 6.700 børn med IBD i perioden 1992 til 2015 og sammenholdt det med en kontrolpopulation.

Her viste resultaterne, at børnene med IBD i deres voksenliv havde 11 gange så høj risiko for at udvikle lymfom eller hudkræft, hvis de var blevet behandlet med den undergruppe af immunmodulerende behandling, der hedder thiopuriner. Det er første gang, at den sammenhæng er vist hos børn.

”Jeg mener dog stadig, at fordelene ved at behandle med de immunmodulerende præparater opvejer ulemperne. For fra tidligere studier ved vi, at børn med inflammatoriske tarmsygdomme vil have en tårnhøj risiko for eksempelvis at udvikle tyktarmskræft, hvis de ikke bliver behandlet – og den risiko er blevet meget mindre i dag på grund af behandlingen.”

Vigtigt at snakke om risikoen

Mikkel Malham understreger samtidig, at det er vigtigt at tale med ens patienter om risikoen for kræft.

”Vi er nødt til at fortælle forældrene om risikoen for kræft, for når de kommer hjem, læser de alligevel indlægssedlen, og her står, at medicinen giver en øget risiko for lymfekræft. Men det kan være svært at forklare forældrene, at behandlingen godt nok giver en øget risiko for kræft, men at deres børn formentlig vil have en endnu større risiko for kræft, hvis de ikke får den.”

I USA har børnelægerne i mange år været meget tilbageholdende med at bruge thiopuriner i behandlingen af børn med inflammatoriske tarmsygdomme, men i Europa er det stadig en udbredt praksis. Og da det kræver meget omfattende registerstudier at frembringe evidens for den øgede risiko, kan det tage endog meget lang tid, før en øget risiko kan udmønte sig i ændrede kliniske retningslinjer fra for eksempel ECCO – den europæiske organisation for Crohns  sygdom og colitis ulcerosa.

”Det frygtelige ved det her område er, at vi altid vil være på bagkant. I registerstudierne kan vi kun beskrive, hvad der er sket de seneste 40 år. Hvis vi derfra skal handle på det, skal man lave prospektive studier, og så går der ti år mere. I mellemtiden er der kommet mange nye medikamenter på markedet, som ser ud til at være sikre, men reelt kender vi ikke data om 20 år.”

Andre inflammatoriske sygdomme

Mikkel Malham er i øjeblikket på et forskningsophold som postdoc på Boston University i USA. Her undersøger han via registerstudier, om børn med forskellige inflammatoriske tilstande – som tarmsygdomme, leversygdom og rheumatologiske lidelser – har øget risiko for kræft.

”På baggrund af min forskning begyndte jeg at undre mig over, om den øgede kræftrisiko kun var en ting, som man så ved IBD-børn. Derfor kigger jeg nu også på andre inflammatoriske tilstande. Og vi kan allerede se, at de også giver en bred øget risiko for kræft og for tidlig død,” siger han.

På alle parametre er det markant bedre resultater, end før de nye behandlingsmetoder blev indført på Sjællands Universitetshospital, lyder det fra Ismail Gögenur.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.