Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Patienter med metastatisk tarmkræft får vigtig ny behandlingsmulighed

Patienter med metastatisk kræft i tyk- eller endetarmen (mCRC), som ikke tåler nuværende standardbehandling og ikke har et godt alternativ, får nu en ny og effektiv behandlingsmulighed med kombinationsbehandlingen Teysuno (tegafur/gimeracil/oteracil).

Det sker, efter at Medicinrådet på sit seneste møde har anbefalet Teysuno til patienter, som har udviklet hånd-fod-syndrom (HFS) eller kardiovaskulær toksicitet på standardbehandling med 5-FU eller capecitabin. Behandlingen kan gives som monoterapi eller i kombination med oxaliplatin eller irinotecan samt med eller uden bevacizumab.

”Medicinrådets anbefaling betyder, at nogle af vores patienter får et bedre behandlingstilbud og vil leve længere. 5-FU og capecitabin er grundstenene i behandlingen af metastatisk tarmkræft, og hvis vi ikke har mulighed for at give det, er vi meget hæmmet. Derfor er det positivt, at vi nu har et effektivt alternativ,” siger Per Pfeiffer, professor og overlæge på Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

Forhindrer behandlingsstop

Baggrunden for Medicinrådets anbefaling er, at cirka 5 procent og 15 procent af patienter med mCRC udvikler henholdsvis kardiovaskulær toksicitet eller hånd-fod-syndrom (HFS) på fluoropyrimidin (5-FU/capecitabin), som er den nuværende standardbehandling af pMMR mCRC i første og anden linje. Det fører ofte til dosisreduktion eller behandlingsstop, men med anbefalingen af Teysuno har lægerne nu et effektivt tilbud til de patienter, som ikke kan fortsætte på 5-FU/capecitabin grundet kardiovaskulær toksicitet eller HFS.

Medicinrådet skriver i anbefalingen, at Teysyno ”kan være lige så effektivt til at forlænge overlevelsen […] som de nuværende behandlinger, samtidig med at patienterne har mulighed for at fortsætte behandling. Behandling med tegafur/gimeracil/oteracil er ikke forbundet med yderligere bivirkninger.”

Medicinrådet skriver videre, at omkostningerne til behandling med Teysuno er på niveau med de nuværende behandlinger, hvorfor Rådet vurderer, at omkostningerne er rimelige i forhold til effekten.

Man antager, forklarer Per Pfeiffer, at risikoen for kardiovaskulær toksicitet og HFS skyldes nedbrydningsprodukter fra 5FU. Teysuno indeholder tegafur, som omdannes til 5FU, men derudover indeholder Teysuno to andre aktive stoffer, gimeracil og oteracil, som bevirker, at tegafur er effektivt ved lavere doser og har færre bivirkninger. Gimeracil hæmmer enzymet dihydropyrimidin dehydrogenase, der er ansvarligt for nedbrydning af 5-FU, og oteracil reducerer aktiviteten af fluorouracil i godartet væv i tarmen.

Med ryggen mod muren

Der findes ingen prospektive kliniske studier, som specifikt har undersøgt effekten af Teysuno hos patienter, som udvikler kardiovaskulær toksicitet eller HFS på behandling med fluoropymiridin. Derfor har Medicinrådet taget udgangspunkt i en metaanalyse fra 2022, som førte til EMA’s godkendelse af behandlingen. Metaanalysen inkluderer ni asiatiske studier og kun ét europæisk studie, og Medicinrådet har særligt fokuseret på det europæiske studie i vurderingen af resultaterne.

”Teysuno er et japansk produkt, og man har været i tvivl om, om resultaterne i de japanske studier kan overføres på europæiske patienter,” siger Per Pfeiffer.

Han blev tidligt opmærksom på de japanske resultater med Teysuno og besluttede sig for at tilbyde behandlingen til de af hans patienter med mCRC, som udviklede kardiovaskulær toksicitet på standardbehandling.

”Når vi stod med ryggen mod muren, og der ikke var andre muligheder, så gav vi patienterne mulighed for at afprøve Teysuno, selvom det på daværende tidspunkt ikke var godkendt af EMA. Det var til gengæld godkendt til patienter med kræft i mavesækken, så vi havde adgang til behandlingen,” siger Per Pfeiffer.

Satsningen viste sig at bære frugt. Sammen med kolleger fra en række europæiske lande har Per Pfeiffer leveret data til et observationsstudie, som blev udgivet i 2022 med finske Pia Østerlund som førsteforfatter. Hun er professor på Karolinska Institutet i Stockholm. Studiet inkluderede 200 patienter med solide tumorer, som havde skiftet til Teysuno efter at have udviklet kardiovaskulær toksicitet på capecitabin eller 5-FU. Studiet viste, at 192 af de 200 patienter ikke oplevede tilbagevendende kardiovaskulær toksicitet efter at være skiftet til Teysuno. De resterende 8 patienter oplevede toksicitet af grad 1 til 2.

Observationsstudiet har indgået i Medicinrådets vurdering af behandlingen.

Incidensen af tarmkræft i Danmark er cirka 4.250 patienter årligt. Cirka halvdelen diagnosticeres med mCRC. Medicinrådet vurderer, at 224 patienter årligt kandiderer til behandling med Teysuno. 

Kultur

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed? 

BØGER: Kvinders hårtab er en kompleks udfordring, som selv de dygtigste læger kæmper med. Alligevel bliver kvinders klager ofte ignoreret i sundhedsvæsnet, understreger forfatteren bag ny bog. Bogen udforsker de mange aspekter af kvinders hårtab, og bogens advarsler mod mirakelkure og nemme løsninger, der markedsføres bredt, er tiltrængte og overbevisende.