Forskere: Ældre med metastatisk prostatakræft mangler gode behandlingsmuligheder

Overlevelsen ved metastatisk prostatakræft er mere end fordoblet i Danmark de seneste år, men udviklingen er båret af yngre patienter. De ældre patienter oplever ikke samme fremgang, men bliver heller ikke behandlet med de samme moderne og effektive behandlinger.

Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet The European Journal of Cancer. Forskerne bag studiet har analyseret overlevelsestrends blandt mænd i Danmark diagnosticeret med hormonfølsom metastatisk prostatakræft (mHSPC) med tumorer i både prostata og rektum (synkron sygdom). Der er inkluderet data fra 12.017 mænd diagnosticeret mellem 1995 og 2021. Undersøgelsen viser, at overlevelsen i patientgruppen er mere end fordoblet i perioden, men det er de yngre prostatakræftpatienter, som bærer fremgangen. Ældre patienter over 75 år, der udgør næsten halvdelen af populationen, har nemlig ikke set samme ryk i overlevelsen.

Det kan muligvis skyldes, at mange over 75 år i praksis ikke behandles med de nye multimodale behandlinger, der består af medicinsk kastration (androgen deprivationsterapi, ADT) i kombination med kemoterapi samt en ARPi (androgen receptor pathway inhibitor). Det viser studiets data.

”Siden 2015 har der været evidens for, at patienter med mHSPC behandles med ADT i kombination med kemoterapi. Og på det seneste med tilføjelse af en ARPi. Men de multimodale behandlinger kan være bivirkningstunge,” siger studiets førsteforfatter Hein Vincent Stroomberg, gruppeleder på Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet og postdoc på forskningscenteret BRIC på Københavns Universitet.

Forskerne kan ikke på baggrund af data fastslå, hvorfor kombinationsbehandlingerne fravælges til ældre med mHSPC, men måske det handler om deres generelle helbredstilstand, siger Andreas Røder, sidsteforfatter til forskningsartiklen og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center.

”Vi kender den enkelte behandlingsbeslutning på individ-niveau og de årsager, man har diskuteret med den enkelte patient hos os. På gruppeniveau er det sværere at afgøre, hvad der skaber tendensen. Men der er stadig mange skrøbelige ældre mænd, som får diagnosen ’metastatisk prostatakræft’, uden de egentlig er kandidater til multimodal behandling. Behandlingsfokus bliver i stedet lindrende behandling.”

Overlevelsen stiger

Studiet viser, at median overlevelse for mænd med mHSPC steg fra 1,7 år (IQR: 1,3–2,0) i 1995 til 3,8 år (IQR: 3,3–4,2) i 2018. De efterfølgende år var medianen for overlevelse endnu ikke nået (p < 0,001).

Det treårige sygdomsspecifikke dødelighed faldt også markant fra 66 procent (95 % CI: 60–72) i 1995 til 28 procent (95 % CI: 25–32) i 2019 (p < 0,001).

For mænd under 65 år steg median overlevelse fra 1,7 år (IQR: 0,8–3,7) i perioden 1995 til 1999 til 4,5 år (IQR: 2,4–ikke nået) i perioden 2015 til 2021 (p < 0,001). Mænd over 75 år har også set en stigning i median overlevelse, men en mere beskeden af slagsen. Her var det fra 1,5 år (IQR: 0,7–2,9) til 3,1 år (IQR: 1,6–5,7; p < 0,001).

Fra 2015 modtog 59 procent af den samlede population multimodal primærbehandling ud over androgen deprivationsterapi (ADT), hvilket menes at have spillet en væsentlig rolle i den øgede overlevelse.

"Den forbedrede overlevelse indikerer, at implementeringen af nye terapier har været effektiv uden for den kliniske forsøgsramme," skriver forskerne i artiklen.

Hein Vincent Stroomberg uddyber:

”En del af den forbedrede overlevelse skyldes også, at man er blevet bedre til at opspore og diagnosticere prostatakræft tidligere, hvilket gør, at patienterne lever længere tid med diagnosen.  Det får det til at se ud som i data, at patienterne lever længere med sygdommen, men i virkeligheden er de bare diagnosticeret tidligere. Det er også det, man kalder ’lead time bias’. Men lead time bias kan ikke forklare hele den forbedrede overlevelse. Resten skal formentlig tilskrives de nye multimodale behandlinger”

Mangel på behandlingsmuligheder

Hvis man opdeler patienterne i yngre og ældre, så er det siden 2015 kun 48 procent af mænd, som er 75 år eller ældre ved diagnosetidspunktet, der er blevet behandlet med multimodal behandling, mens det er 73 procent af mænd i alderen 64 år eller yngre ved diagnosen, der får kombinationsbehandlingerne.

Det understreger behovet for aldersspecifikke og livsforlængende behandlingstilbud, siger Hein Vincent Stroomberg.

”De ældre patienter er en meget stor andel af patienterne, så det ville være godt med et bedre behandlingstilbud for dem end medicinsk kastration eller lindrende behandling. Man kan overveje at vælge præparater, som er mere skånsomme. For eksempel giver ARPI’en daralutamid færre kognitive bivirkninger, da lægemidlet ikke krydser over blod-hjerne-barrieren,” siger Hein Vincent Stroomberg.

Der mangler dog viden om de skrøbelige ældre prostatakræftpatienter, for eksempel om hvordan de reagerer på den medicinske behandling, da de ofte udelades fra de kliniske studier på grund af ringe performance status, siger Andreas Røder.

”Vi har et arbejde foran os med at få optimeret behandlingen for de ældre. Det kræver, at vi får afdækket, om vi er for restriktive i vores behandlingsvalg. Er der flere patienter, der tåler kombinationsbehandling, end vi tror, eller risikerer vi overbehandling? Kan vi optimere forløbet på andre måder? Det er spørgsmål, vi bør afdække med forskning. Det kan for eksempel være via platformsforsøg og gerne i nordiske samarbejder, fordi vores patientsammensætning og sundhedssystemer minder meget om hinanden. Vi håber på, at dette får fokus i Den Nordiske Alliance for Universitetshospitalet (NUHA) (læs mere her, red.), som netop er etableret.” siger Andreas Røder.