Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

BRAF/MEK-hæmmere måske effektivt mod papillær craniopharyngioma

ASCO: BRAF/MEK-hæmmere kan tilsyneladende bruges i behandling af hjernetumorer af typen papillær craniopharyngioma.

Det antyder resultater fra det amerikanske fase II-studiet Alliance A071601, der netop er fremlagt (abstrakt #2000) på årets virtuelle kræftkongres ASCO.

Papillær craniopharyngioma  er en sjælden hjernetumor langs hypofyse-hypothalamusaksen, der kan udløse svær hovedpine, balanceproblemer, synsproblemer og kvalme, og hvor de eneste aktuelle behandlingsmuligheder er kirurgi og stråling, som kan give patienter skader for livet.

Da en genetisk analyse af craniopharyngioma publiceret i Nature tilbage i 2014 afslørede, at 95 procent af denne type hjernetumorer har BRAF V600E-mutationer, fandt det amerikanske forskerhold det oplagt at undersøge, om BRAF/MEK-hæmmere - vemurafenib / cobimetinib -  har en signifikant effekt på tidligere ubehandlet papillær craniopharyngioma.

Det viste sig, at samtlige forsøgsdeltagere, der fik mindst én af det fastsatte antal behandlingsrunder med vemurafenib/cobimetinib, opnåede et objektivt respons. Studiet inkluderede kun patienter, der ikke tidligere havde fået behandling for papillær craniopharyngioma, hvis celler viste sig at have BRAF mutationer. Disse patienter blev behandlet med oral vemurafenib/cobimetinib i cykler af 28 dage. Undervejs blev patienterne scannet for at se, om behandlingen havde nogen effekt på tumorens volumen. Alt over en 20 procents reduktion af volumen blev accepteret som et partielt respons.

Studiedesignet - der var et enkeltarmet, to-trins fase II-forsøg -  blev vurderet til at have 89 procents sandsynlighed for at kunne detektere en reel responsrate på mindst 30 procent. Forskerne havde på forhånd fastsat, at mindst tre forsøgsdeltagere skulle opnå klare reduktioner af kræfttumorernes volumen, for at de kunne betegne studiets udfald som  ‘et lovende resultat’.

Baseret på de opstillede responskriterier, viste det sig, at 14 ud af 15 patienter med tilgængelige data for tumorens volumen opnåede behandlingsrespons - vurderet ved centralt review (det vil sige uafhængig vurdering foretaget af repræsentant fra de regulatoriske myndigheder ) - mens 15 ud af 16 opnåede det ud fra lokalt review (forskergruppens egen vurdering).

Den mediane reduktion af tumor var 83 procent, hvilket er højt set i lyset af, at det mindst skulle være på 52 procent. 12 patienter blev vurderet til at have bivirkninger af grad 3, mens to udviklede bivirkninger af grad 4. Tre patienter afbrød forløbet på grund af bivirkninger - én af dem efter blot to dages behandling. 

 

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.