Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Everolimus tåles godt af børn med progressivt lavgradsgliom

Everolimus er en veltolereret behandling til børn med progressivt/tilbagevendende lavgradsgliom (pLGG).

Det viser data fra fase II-studiet PNOC001, som også peger på nogle potentielt nye biomarkører for progressiv sygdom hos pLGG-patienter.

I PNOC001-studiet, hvis resultater er publiceret i Journal of Clinical Oncology, har en amerikansk forskergruppe undersøgt progressionsfri overlevelse (PFS) forbundet med everolimus-behandling for progressivt/tilbagevendende pLGG. Studiets primære endepunkt var PFS efter seks måneder, mens sekundært endepunkt var gennemsnitlig PFS var og blev estimeret for sammenhæng med everolimus-behandling.

I studiet deltog 65 patienter i alderen tre-21 år med progressivt/tilbagevendende pLGG. Patienterne fik everolimus oralt 5 mg/m2 én gang dagligt. Hyppigheden af ​​drivergen-ændringer blev sammenlignet med uafhængige pLGG-kohorter af nydiagnosticerede og patienter med progression/tilbagefald.

Ved en gennemsnitlig opfølgning på 57,5 ​​måneder var seks-måneders PFS 67,4 procent (95 procent CI, 60,0 til 80,0) og gennemsnitlig PFS 11,1 måneder (95 procent CI, 7,6 til 19,8).

Hypertriglyceridæmi var den mest almindelige grad ≥3 bivirkning ved everolimus-behandling.

Aktivering af PI3K/AKT/mTOR-signalveje korrelerede ikke med kliniske resultater Sjældne/nye KIAA1549::BRAF-fusionsbrudpunkter var hyppigst i supratentoriale midtlinje pilocytiske astrocytomer, hos patienter med progressiv/tilbagevendende sygdom og korrelerede med dårlige kliniske resultater.

Således var gennemsnitlig PFS hos patienter med sjældne/nye KIAA1549::BRAF-fusionsbrudpunkter 6,1 måneder, mens den hos patienter med v49 KIAA ::BRAF-fusionsbrudpunkter var 16,7 måneder.

En multivariat analyse bekræftede den uafhængige risikofaktorstatus for sygdomsprogression. Derudover blev sjældne patogene kimlinjevarianter i homologe rekombinationsgener identificeret hos 6,8 procent af patienterne i studiet.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?