Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Nyt studie med danske data: Mobiltelefoni øger ikke risikoen for hjernetumor

Mange og lange mobiltelefonsamtaler øger ikke risikoen for hjernekræft. Det viser et nyt, internationalt studie med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

Mobiltelefoner har længe været under mistanke for at kunne give kræft, og i 2011 blev strålingen fra mobiltelefoner klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende” af WHO. I den nye undersøgelse, som er publiceret i Environment International, har en international forskergruppe undersøgt flere end 250.000 brugere af mobiltelefoner i Danmark, Sverige, Finland, Holland, Frankrig og Storbritannien for at finde ud af, om hyppig eller langvarig brug øgede risikoen for at udvikle hjernetumorer.

Fra 2007 til 2013 svarede personerne på spørgsmål om deres mobiltelefonbrug. I Danmark blev der indsamlet spørgeskemadata fra 25.000 deltagere i perioden 2007 til 2009. Forskerne indhentede også data fra deltagernes mobiltelefonoperatører om, hvor meget personerne rent faktisk havde talt i telefon. De data sammenlignede forskerne med deltagernes besvarelser. Deltagerne blev efterfølgende fulgt i cancerregistre frem til 2020, så forskerne kunne holde øje med, om de udviklede hjernetumorer. 

Resultaterne viste, at de mest aktive mobiltelefonbrugere frem til 2020 ikke havde større risiko for at udvikle hjernetumorer end dem, der brugte telefonen mindre.

I løbet af en gennemsnitlig opfølgning på 7,12 år blev 149 gliomer, 89 meningeomer og 29 tilfælde af akustisk neuromer diagnosticeret.

Den justerede HR pr. 100 regressionskalibrerede kumulative timers mobiltelefonopkaldstid var 1,00 (95 procent CI 0,98–1,02) for gliom, 1,01 (95 procent CI 0,96–1,06) for meningeom og 1,02 (95 procent CI 0,02)) for akustisk neurom. 

Over 15 års mobiltelefonbrug var ikke forbundet med en øget tumorrisiko; for gliom var HR 0,97 (95 procent CI 0,62-1,52).

Selvom studiet er stort, er nogle af de undersøgte tumorer sjældne og kan have lang udviklingstid, og mobiltelefon-teknologi er i konstant udvikling. Derfor fortsætter forskergruppen med at følge kohorten, der har fået navnet COSMOS.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.