Skip to main content

 


Nyt studie med danske data: Mobiltelefoni øger ikke risikoen for hjernetumor

Mange og lange mobiltelefonsamtaler øger ikke risikoen for hjernekræft. Det viser et nyt, internationalt studie med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

Mobiltelefoner har længe været under mistanke for at kunne give kræft, og i 2011 blev strålingen fra mobiltelefoner klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende” af WHO. I den nye undersøgelse, som er publiceret i Environment International, har en international forskergruppe undersøgt flere end 250.000 brugere af mobiltelefoner i Danmark, Sverige, Finland, Holland, Frankrig og Storbritannien for at finde ud af, om hyppig eller langvarig brug øgede risikoen for at udvikle hjernetumorer.

Fra 2007 til 2013 svarede personerne på spørgsmål om deres mobiltelefonbrug. I Danmark blev der indsamlet spørgeskemadata fra 25.000 deltagere i perioden 2007 til 2009. Forskerne indhentede også data fra deltagernes mobiltelefonoperatører om, hvor meget personerne rent faktisk havde talt i telefon. De data sammenlignede forskerne med deltagernes besvarelser. Deltagerne blev efterfølgende fulgt i cancerregistre frem til 2020, så forskerne kunne holde øje med, om de udviklede hjernetumorer. 

Resultaterne viste, at de mest aktive mobiltelefonbrugere frem til 2020 ikke havde større risiko for at udvikle hjernetumorer end dem, der brugte telefonen mindre.

I løbet af en gennemsnitlig opfølgning på 7,12 år blev 149 gliomer, 89 meningeomer og 29 tilfælde af akustisk neuromer diagnosticeret.

Den justerede HR pr. 100 regressionskalibrerede kumulative timers mobiltelefonopkaldstid var 1,00 (95 procent CI 0,98–1,02) for gliom, 1,01 (95 procent CI 0,96–1,06) for meningeom og 1,02 (95 procent CI 0,02)) for akustisk neurom. 

Over 15 års mobiltelefonbrug var ikke forbundet med en øget tumorrisiko; for gliom var HR 0,97 (95 procent CI 0,62-1,52).

Selvom studiet er stort, er nogle af de undersøgte tumorer sjældne og kan have lang udviklingstid, og mobiltelefon-teknologi er i konstant udvikling. Derfor fortsætter forskergruppen med at følge kohorten, der har fået navnet COSMOS.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.