Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Nyt studie med danske data: Mobiltelefoni øger ikke risikoen for hjernetumor

Mange og lange mobiltelefonsamtaler øger ikke risikoen for hjernekræft. Det viser et nyt, internationalt studie med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

Mobiltelefoner har længe været under mistanke for at kunne give kræft, og i 2011 blev strålingen fra mobiltelefoner klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende” af WHO. I den nye undersøgelse, som er publiceret i Environment International, har en international forskergruppe undersøgt flere end 250.000 brugere af mobiltelefoner i Danmark, Sverige, Finland, Holland, Frankrig og Storbritannien for at finde ud af, om hyppig eller langvarig brug øgede risikoen for at udvikle hjernetumorer.

Fra 2007 til 2013 svarede personerne på spørgsmål om deres mobiltelefonbrug. I Danmark blev der indsamlet spørgeskemadata fra 25.000 deltagere i perioden 2007 til 2009. Forskerne indhentede også data fra deltagernes mobiltelefonoperatører om, hvor meget personerne rent faktisk havde talt i telefon. De data sammenlignede forskerne med deltagernes besvarelser. Deltagerne blev efterfølgende fulgt i cancerregistre frem til 2020, så forskerne kunne holde øje med, om de udviklede hjernetumorer. 

Resultaterne viste, at de mest aktive mobiltelefonbrugere frem til 2020 ikke havde større risiko for at udvikle hjernetumorer end dem, der brugte telefonen mindre.

I løbet af en gennemsnitlig opfølgning på 7,12 år blev 149 gliomer, 89 meningeomer og 29 tilfælde af akustisk neuromer diagnosticeret.

Den justerede HR pr. 100 regressionskalibrerede kumulative timers mobiltelefonopkaldstid var 1,00 (95 procent CI 0,98–1,02) for gliom, 1,01 (95 procent CI 0,96–1,06) for meningeom og 1,02 (95 procent CI 0,02)) for akustisk neurom. 

Over 15 års mobiltelefonbrug var ikke forbundet med en øget tumorrisiko; for gliom var HR 0,97 (95 procent CI 0,62-1,52).

Selvom studiet er stort, er nogle af de undersøgte tumorer sjældne og kan have lang udviklingstid, og mobiltelefon-teknologi er i konstant udvikling. Derfor fortsætter forskergruppen med at følge kohorten, der har fået navnet COSMOS.

Kultur

  • Med livmoderen fuld af tomhed

    BØGER: Roman om brændende at ønske sig et barn, der ikke vil indfinde sig, beskriver ømt og knugende det evigt tilstedeværende fravær. ’Understrøm’ er tragisk og medrivende – og stærkt anbefalelsesværdig.

  • Kræftlægernes næstformand anbefaler roman om ung pige, der mister sin mor til kræft

    KULTUR-TEMPERATUR: En autobiografisk roman om en ung teenager med en kræftsyg mor giver et gribende indblik i en ung pårørendes liv omgivet af sorg og død, mener overlæge Camilla Qvortrup. Hun er næstformand hos DMCG.dk, der er en sammenslutning af 25 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.

  • Ny bog om motions virkninger på hjernen er ekstremt motiverende

    BØGER: Fysisk aktivitet er den bedste beskyttelse mod neurodegenerative sygdomme som for eksempel Alzheimers sygdom, demens og Parkinsons sygdom. Hjerneforsker Troels W. Kjær giver i sin nye bog ´Gik Einstein til fitness?´ masser af indsigt i, hvorfor motion gør hjernen sund, stærk, klog og glad, og hvordan man gør.

  • Søvnforsker deler ud af sine bedste videnskabelige råd til god søvn

    BØGER: Er du træt af at være træt, fordi du sover elendigt, så har søvnforsker Birgitte Rahbek Kornums bog ´Sover du?´ en stribe rigtig gode forklaringer på hvorfor – og 132 praktiske og nemt overskuelige råd til bedre søvnvaner og en god nats søvn. Bogen i sig selv er også dejligt søvndyssende at læse, selv om den ikke er spor kedelig. Tværtimod.

  • Roman giver kræften stemme, mens livet rinder ud

    BØGER: Kort over kroppens landskab er en spektakulær, kalejdoskopisk, hærgende og sanselig rejse gennem en kræftsyg kvindes liv og krop.

  • Helene Probst ville oprindeligt være musiker

    KULTUR-TEMPERATUR: Helene Probst har siddet centralt ved bordet i både Danske Regioner, Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen, men oprindeligt havde samfundsmedicineren, der også er fan af keramik, udset sig en helt anden karrierevej.

  • Ny, fremragende bog fra svensk psykiater: Ældre med ADHD svigtes af sundhedsvæsenet

    BØGER: Hvordan er det som voksen at indse, at man har levet hele sit liv uden at forstå, hvorfor nogle ting tilsyneladende altid går galt? Det spørger den svenske psykiater Lotta Borg Skoglund om i sin nye bog, hvor hun som en af de første sætter fokus på det vanskelige liv som 50+ med ADHD. Hun har tidligere skrevet fremragende bøger om ADHD, og det lykkes hende endnu en gang at bane vejen for nye forståelser.

  • Bogserie til børn af mødre med brystkræft kan være god hjælp – men måske ikke for alle

    BØGER: Mødre skal tale med deres børn, hvis de har brystkræft, selv når de er helt små, mener psykolog Kirstine Monefeldt Lindgaard, der selv manglede hjælp til de vanskelige samtaler, dengang hun fik konstateret brystkræft. Hun har nu skrevet en fin bogserie – men for de forældre, som måtte være mere tøvende og mindre afklarede, er der ikke megen hjælp at hente.

  • Forfatter: Fortidens overgreb kan lære os om nutidens

    BØGER: Kvindekolonien på Sprogø var ikke en fejl – tværtimod. Afgrænsningen af de svage og afvigende har været en hel central del af velfærdsstatens opbygning, siger antropolog Stine Grønbæk Jensen, der gennem sit forfatterskab giver stemme til dem, som samfundet og sundhedsvæsenet har overhørt og umyndiggjort. 

  • Overgrebets smertefulde ekko

    BØGER: Anbefalelsesværdig roman om efterdønningerne af et overgreb beskriver nøgternt, hvordan overgrebsmanden tager bo i offerets krop som et mørkt ekko.