Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Nyt studie med danske data: Mobiltelefoni øger ikke risikoen for hjernetumor

Mange og lange mobiltelefonsamtaler øger ikke risikoen for hjernekræft. Det viser et nyt, internationalt studie med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

Mobiltelefoner har længe været under mistanke for at kunne give kræft, og i 2011 blev strålingen fra mobiltelefoner klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende” af WHO. I den nye undersøgelse, som er publiceret i Environment International, har en international forskergruppe undersøgt flere end 250.000 brugere af mobiltelefoner i Danmark, Sverige, Finland, Holland, Frankrig og Storbritannien for at finde ud af, om hyppig eller langvarig brug øgede risikoen for at udvikle hjernetumorer.

Fra 2007 til 2013 svarede personerne på spørgsmål om deres mobiltelefonbrug. I Danmark blev der indsamlet spørgeskemadata fra 25.000 deltagere i perioden 2007 til 2009. Forskerne indhentede også data fra deltagernes mobiltelefonoperatører om, hvor meget personerne rent faktisk havde talt i telefon. De data sammenlignede forskerne med deltagernes besvarelser. Deltagerne blev efterfølgende fulgt i cancerregistre frem til 2020, så forskerne kunne holde øje med, om de udviklede hjernetumorer. 

Resultaterne viste, at de mest aktive mobiltelefonbrugere frem til 2020 ikke havde større risiko for at udvikle hjernetumorer end dem, der brugte telefonen mindre.

I løbet af en gennemsnitlig opfølgning på 7,12 år blev 149 gliomer, 89 meningeomer og 29 tilfælde af akustisk neuromer diagnosticeret.

Den justerede HR pr. 100 regressionskalibrerede kumulative timers mobiltelefonopkaldstid var 1,00 (95 procent CI 0,98–1,02) for gliom, 1,01 (95 procent CI 0,96–1,06) for meningeom og 1,02 (95 procent CI 0,02)) for akustisk neurom. 

Over 15 års mobiltelefonbrug var ikke forbundet med en øget tumorrisiko; for gliom var HR 0,97 (95 procent CI 0,62-1,52).

Selvom studiet er stort, er nogle af de undersøgte tumorer sjældne og kan have lang udviklingstid, og mobiltelefon-teknologi er i konstant udvikling. Derfor fortsætter forskergruppen med at følge kohorten, der har fået navnet COSMOS.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.