Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Forskere finder potentielt terapeutisk mål for forhindring af hjernemetastaser

Proteinet UBE2C er forbundet med spredning af kræftceller i centralnervesystemet og kan være et potentielt terapeutisk mål for at forhindre hjernemetastaser. Det viser en ny undersøgelse, som konkluderer, at høje niveauer af UBE2C er forbundet med dårligere sygdomsprognose.

studiet, som er publiceret i Neuro-Oncology Advances, har en tysk-portugisisk forskergruppe analyseret den generelle genekspression i hjernemetastaseprøver fra 30 patienter med kræft med oprindelse i forskellige organer. Forskerne undersøgte, hvilke gener der var til stede på højere niveauer i hjernemetastaser. Blandt de fem mest lovende gener identificerede de det gen, der stammer fra proteinet UBE2C, som er involveret i cellecyklus. For at bekræfte den kliniske relevans af deres fund, analyserede forskerne en større gruppe patienter med hjernemetastaser (89 patienter med forskellige typer kræft), og fandt ud af, at høje niveauer af UBE2C er forbundet med en dårligere prognose.

I musemodeller fandt forskerne ud af, at høje niveauer af UBE2C øger spredningen af tumorceller i centralnervesystemet, hvilket gør sygdommen mere aggressiv og svær at behandle. Med det mål at finde terapeutiske mål, der kunne bruges i klinikken, forsøgte forskerholdet at identificere forbindelser, der er i stand til at modulere UBE2C-niveauer. De testede 650 lægemidler, der er godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) eller er brugt i fase III- eller IV-studier. Forskerne identificerede en lille molekylehæmmer, der sænker UBE2C-niveauer og forhindrer spredning af tumorceller i centralnervesystemet, når det administreres på et tidligt stadium af sygdommen.

Hjernemetastaser er hovedårsag til sygelighed og dødelighed i forbindelse med kræft. Prognosen er især negativ, når tumorceller spredes langs centralnervesystemet, hvilket gør sygdommen mere aggressiv og svær at reagere på nuværende behandlinger. Derfor er der et presserende behov for at udvikle nye behandlinger, understreger forskerne bag studiet.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.