Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dansk kræftprofessor blandt verdens mest citerede forskere

Anne Tjønneland

Professor Anne Tjønneland er for tredje år i træk kåret som en af verdens mest citerede forskere. I en ny opgørelse er Anne Tjønneland således en af ca. 3.500 internationale forskere, der tilhører den øverste en procent mest citerede forskere inden for deres felt på verdensplan.

Anne Tjønneland er forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, og hun har gennem 28 år forsket i, hvorfor vi får kræft. En af de helt store indsatser er, at Anne Tjønneland stod bag befolkningsundersøgelsen ’Kost, Kræft og Helbred’, hvor henved 57.000 danskere svarede på spørgeskemaer og gav prøver af eksempelvis blod og fedtvæv.

Det arbejde har ført til en stor mængde ny viden om årsager til kræft – blandt andet, at alkohol øger risikoen for kræft, og at fiberrig kost forebygger tarmkræft. Det er viden, der er offentliggjort i en lang række videnskabelige artikler, som altså bliver citeret så ofte, at Anne Tjønneland nu for tredje år i træk er blandt verdens mest citerede forskere.

Opgørelsen er foretaget af det amerikanske analyseinstitut Clarivate Analytics, som har optalt alle publikationer for perioden 2005-2015 for forskere fra 22 forskningsfelter indenfor natur og samfundsvidenskab.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift