”Småcellet lungekræft var i mange år en sygdom med meget begrænsede behandlingsmuligheder, men nu står vi over for et historisk gennembrud, hvor vi får betydeligt bedre behandling. Det er et meget imponerende studie, som rykker overlevelsen markant,” siger Jon Lykkegaard Andersen.
Gennembrud: Ny behandling mere end halverer risikoen for død ved småcellet lungekræft
ESMO: Patienter med udbredt småcellet lungekræft lever betydeligt længere, når de får den bispecifikke T-celle-engager Imdylltra (tarlatamab) som vedligeholdelsesbehandling. Der er tale om et historisk gennembrud, mener overlæge Jon Lykkegaard Andersen.
Tillæg af tarlatamab til durvalumab som vedligeholdelsesbehandling reducerede risikoen for død med 58 procent hos patienter med småcellet lungekræft i udvidet sygdomsstadie (ES-SCLC) sammenlignet med durvalumab alene.
Det viser resultater fra det randomiserede fase III-studie DeLLphi-305 (abstract #LBA3), som blev præsenteret under Presidential Symposium ved det europæiske onkologiske årsmøde ESMO 2026.
”Småcellet lungekræft var i mange år en sygdom med meget begrænsede behandlingsmuligheder, men nu står vi over for et historisk gennembrud, hvor vi får betydeligt bedre behandling. Det er et meget imponerende studie, som rykker overlevelsen markant,” siger Jon Lykkegaard Andersen, overlæge på Herlev Hospitals Afdeling for Kræftbehandling. Han var selv til stede under præsentationen af studiet.
”Det interessante er ikke kun, at patienterne lever længere i gennemsnit, men at der måske opstår en mindre gruppe, som kan leve med sygdommen i meget lang tid. Det er uhørt for småcellet lungekræft, hvor vi tidligere har været vant til, at det kun var et par procent, der var i live efter to til tre år. Jeg mener, det er en lige så stor revolution, som den vi har set inden for pancreascancer,” siger Jon Lykkegaard Andersen med henvisning til lægemidlet daraxonrasib, som trak overskrifter tidligere i år, da det i fase III-studiet Rasolute-302 fordoblede overlevelsen ved metastatisk pancreascancer.
Det første betydelige fremskridt i behandlingen af ES-SCLC – efter mange års stilstand – kom med studierne IMpover133 og CASPIAN, hvor immunterapi med enten atezolizumab eller durvalumab forbedrede overlevelsen, når de blev lagt oven i kemoterapi. Begge behandlinger blev anbefalet af Medicinrådet i 2024.
Lever betydeligt længere
DeLLphi-305 inkluderede 563 patienter med ES-SCLC, som ikke var progredieret efter førstelinjebehandling med durvalumab, platinbaseret kemoterapi og etoposid.
Patienterne blev randomiseret 1:1 til vedligeholdelsesbehandling med tarlatamab plus durvalumab (n=282) eller durvalumab alene (n=281). Behandlingen fortsatte indtil progression eller uacceptabel toksicitet.
Studiets primære endepunkt var samlet overlevelse (OS), mens progressionsfri overlevelse (PFS) var et sekundært endepunkt.
Efter en median opfølgningstid på cirka 16 måneder var median OS 21,1 måneder med tarlatamab plus durvalumab mod 12,7 måneder med durvalumab alene (HR 0,42; 95% CI: 0,32-0,54; p<0,001).
Efter 12 måneder var 79,4 procent af patienterne i kombinationsarmen fortsat i live mod 53,3 procent i kontrolarmen.
PFS var også signifikant forbedret. Median PFS var 7,4 måneder med kombinationen mod 1,9 måneder med durvalumab alene (HR 0,34; 95% CI: 0,28-0,42; p<0,001).
Den objektive responsrate var 26,4 procent med tarlatamab plus durvalumab og 4,1 procent med durvalumab alene (p<0,001).
Under vurdering i Medicinrådet
Tarlatamab er i øjeblikket under vurdering i Medicinrådet til behandling af småcellet lungekræft efter progression på tidligere behandling, og der ventes en afgørelse i februar 2027. Det sker på baggrund af DeLLphi-304-studiet, som blev udgivet i New England Journal of Medicine i 2025.
DeLLphi-305 er det første fase III-studie, som undersøger tarlatamab i første linje – her som vedligeholdelsesbehandling.
Der pågår et andet fase III-studie – DeLLphi-312 – hvor tarlatamab rykkes helt frem som en del af induktionsbehandlingen af ES-SCLC. Det er et studie, lungeonkologerne har store forventninger til.
”Vi har en klar forventning om, at det vil rykke overlevelsen endnu mere. Potentialet er meget stort, når man ser på de tidlige studier,” siger Jon Lykkegaard Andersen.
Bivirkninger kræver særligt beredskab
I DeLLphi-305 forekom uønskede hændelser af grad ≥3 hos 46,8 procent af patienterne med tarlatamab plus durvalumab og 40,6 procent med durvalumab alene.
Cytokin release syndrome (CRS) blev rapporteret hos 49,6 procent i kombinationsarmen, men kun én patient (0,4 procent) havde CRS af grad ≥3. Immun-relateret neurotoksicitet (ICANS) blev observeret hos 1,1 procent, og ingen tilfælde var af grad ≥3. Der var ingen fatale tilfælde af CRS eller ICANS.
Jon Lykkegaard Andersen vurderer, at bivirkningerne er håndterbare, men understreger, at behandlingen vil kræve et særligt beredskab, hvis den skal indføres i Danmark.
”CRS og ICANS er bivirkninger, som man skal lære at håndtere. Undervurderer man dem, eller reagerer man ikke i tide, kan de potentielt udvikle sig til meget alvorlige tilstande. Derfor er det afgørende at gribe ind tidligt,” siger han.
”Der er samtidig en vigtig pædagogisk opgave for onkologer at uddanne og informere både patienter og samarbejdende afdelinger om disse bivirkninger. Hvis en patient for eksempel bliver indlagt et andet sted, skal det tværfaglige personale være opmærksom på, at patienten er i behandling, og at der skal tages kontakt til den behandlende onkologiske afdeling for assistance.”