Skip to main content


”Det er glimrende. Vi har endelig fået hul på bylden i forhold til småcellet lungekræft, efter at det har stået stille i mange år,” siger Morten Hiul Suppli.

Ledende overlæge glæder sig over immunterapianbefaling til småcellet lungekræft

Medicinrådet anbefaler Imfinzi (durvalumab) til behandling af småcellet lungekræft med begrænset sygdomsstadie, som ikke er progredieret efter kemostråleterapi. Morten Hiul Suppli hilser anbefalingen velkommen og håber på, at flere patienter nu kan blive helbredt.

”Det er glimrende. Vi har endelig fået hul på bylden i forhold til småcellet lungekræft, efter at det har stået stille i mange år,” siger ledende overlæge Morten Hiul Suppli fra Sjællands Universitetshospitals onkologiske afdeling.

Det er tredje gang på knap halvandet år, at Medicinrådet anbefaler immunterapi til behandling af SCLC. I september 2024 blev to behandlinger – durvalumab plus kemoterapi og atezolizumab plus kemoterapi – anbefalet samtidig til patienter med småcellet lungekræft i udvidet sygdomsstadie (ES-SCLC). Og nu er turen så kommet til patienter med begrænset sygdomsstadie (LS-SCLC). Det er første gang, Medicinrådet anbefaler immunterapi til denne patientgruppe.

Klar overlevelsesgevinst

Medicinrådets anbefaling er baseret på resultater fra fase III-studiet ADRIATIC, som er udgivet i New England Journal of Medicine.

ADRIATIC er et trearmet studie, som inkluderede patienter med stadium I-III LS-SCLC, som ikke havde haft sygdomsprogression efter konkomitant platinbaseret kemostråleterapi (cCRT).

I Medicinrådets vurdering indgår kun to af studiearmene. I interventionsarmen fik patienterne durvalumab 1500 mg i kombination med placebo hver fjerde uge i op til fire serier. Det blev efterfulgt af durvalumab 1500 mg hver fjerde uge. I kontrolarmen blev durvalumab erstattet med placebo.

Resultaterne viser en signifikant forbedring af OS med durvalumab sammenlignet med placebo med en median OS på 55,9 måneder i durvalumab-armen mod 33,4 måneder i placebo-armen (HR 0,73; 95% CI 0,57-0,93; p=0,0104).

Den toårige OS-rate var 68,0 procent i durvalumab-armen mod 58,5 procent i placebo-armen, og treårsraten var 56,5 procent mod 47,6 procent. PFS var også signifikant forbedret med durvalumab (HR 0,76; 95% CI 0,61-0,95; p=0,0161), med en median PFS på 16,6 måneder mod 9,2 måneder. Den toårige PFS-rate var 46,2 procent mod 34,2 procent.

Flere kan helbredes

I forbindelse med at studiet blev præsenteret på den amerikanske kræftkongres ASCO i 2024, kommenterede Jens Benn Sørensen, overlæge ved Kræftafdelingen på Rigshospitalet, resultaterne til Onkologisk Tidsskrift. Han hæftede sig især ved, at forskellen i OS-raten er forholdsvis konstant to og tre år efter behandlingen.

”Det giver forhåbninger om, at en del af patienterne er helbredt. Vi kan allerede i dag helbrede en lille andel med kemostråleterapi, men her ser det ud til, at vi måske kan helbrede endnu flere med konsoliderende immunterapi. Det er stadig indledende data fra en interim-opgørelse, og vi venter på længere opfølgning, men indtil videre er det meget lovende,” udtalte Jens Benn Sørensen.

Morten Hiul Suppli ser de samme perspektiver i behandlingen.

”Når patienterne stadig er i live efter tre år, har vi en forhåbning om, at de er helbredt. Det ser vi allerede i dag, hvor vi giver en relativt kraftig strålebehandling, som løfter overlevelsen,” siger Morten Hiul Suppli.

Usikkerheder

I Danmark er det standardpraksis, at patienterne får to daglige strålebehandlinger. Men det var ikke tilfældet i ADRIATIC, hvor patienterne kun fik én daglig strålebehandling. Det er en usikkerhed, påpeger Medicinrådet i anbefalingen.

”Patienterne i studiet modtog en mindre intensiv strålebehandling end i dansk praksis. Det kan betyde, at den reelle effekt i dansk praksis kan være mindre, end det fremgår af studierne,” skriver Medicinrådet.

Morten Hiul Suppli er enig.

”Jeg deler fagudvalgets og Medicinrådets overvejelser om usikkerheden. Strålebehandlingen i studiet er inferiør i en dansk kontekst, og det vil sige, at effektstørrelsen i studiet måske er større, end den vil være i dansk sammenhæng,” siger han.

Af samme grund er der planlagt et større nordisk studie, fortæller Morten Hiul Suppli.

”Vi regner med at gennemføre et større studie i samarbejde med de andre skandinaviske lande, forhåbentlig med start i løbet af 2026, hvor vi skal give efterbehandling med immunterapi og to forskellige strålebehandlingsregimer.  Så det er noget, vi kommer til at følge op på.”

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.