Skip to main content


Eva Boysen Fynboe Ebert ved sin wrap-up-præsentation af resultater fra ELCC forrige lørdag.

Nye data bekræfter: Visse SCLC-patienter bliver langtidsoverlevere på immunterapi

ELCC: 10 til 12 procent af patienter med udbredt småcellet lungekræft bliver langtidsoverlevere på Tecentriq (atezolizumab) og kemoterapi. Læger efterlyser nu klare prædiktive biomarkører for langtidsoverlevelse.

Langtidsoverlevelsen er dokumenteret med syvårsdata (abstract #419eP) fra IMpower133 og forlængelsesstudiet IMbrella A, som blev fremhævet af lungeonkolog Eva Boysen Fynboe Ebert fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital under Medicinske Tidsskrifters wrap-up-møde ved den europæiske lungekræftkongres ELCC 2026.

Ved syv års opfølgning var den estimerede samlede overlevelse 10,8 procent (95% CI: 5,8-15,8) blandt patienter behandlet med atezolizumab i kombination med carboplatin og etoposid. Data bekræfter den såkaldte hale på overlevelseskurven, hvor en mindre andel patienter opnår langvarig sygdomskontrol. Ifølge oplægget ligger denne gruppe omkring 10 til 12 procent, og patienter, der stadig er live fire år efter behandlingsstart, har en høj sandsynlighed for vedvarende sygdomskontrol.

"Hvis de klarer sig igennem de første fire år, så ser det faktisk ud til, at så kommer der styr på sygdommen, når de får immunterapi," sagde Eva Boysen Fynboe Ebert.

I IMbrella A indgik 18 patienter fra atezolizumab-armen i IMpower133, hvoraf 10 patienter havde en samlet overlevelse på mindst 84 måneder. Ved data cut-off var syv patienter fortsat i live, og tre var fortsat i behandling. Sikkerhedsprofilen var uændret med 27,8 procent alvorlige bivirkninger og 22,2 procent bivirkninger af særlig interesse.

Mangel på markører

En central problemstilling, som Eva Boysen Fynboe Ebert fremhævede under sit oplæg, er manglen på robuste prædiktive biomarkører til at forudsige effekten af immunterapi.

”Baggrunden for, at man har godkendt behandlingen (immunterapi, red.) i Danmark, er primært den her hale, hvor en gruppe på cirka 12 procent af patienterne får langtidsoverlevelse af immunterapi i stedet for at dø efter relativt kort tid,” sagde hun.

Hun pointerede, at de nye analyser af molekylære subtyper (SCLC-A, SCLC-N, SCLC-I-NE og SCLC-I-nNE) ikke viste nogen klar sammenhæng mellem subtype og forekomst af hjerne- eller levermetastaser ved baseline. Der sås dog en numerisk tendens til flere metastaser hos SCLC-A-subtypen.

Ved progression var der tegn på, at patienter med den inflammerede subtype (SCLC-I-NE) sjældnere udviklede nye metastaser i hjerne og lever under atezolizumab-behandling, mens SCLC-A-subtypen havde højere forekomst af nye hjernemetastaser. Resultaterne er eksplorative og baseret på små patienttal, sagde hun.

”Der er altså en lang række markører, man kan kigge mod, men småcellet lungecancer er en meget heterogen sygdom i forhold til markører, og den er samtidig meget plastisk og ændrer sig over tid. Indtil videre er der altså ikke clear-cut-markører, vi kan gå efter,” sagde Eva Boysen Fynboe Ebert.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.  

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.