Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Nyt tilbud på Vejle Sygehus for kræftpatienter med senfølger

Vejle Sygehus har åbnet en ny senfølgeklinik for kræftoverlevere, der døjer med efterreaktioner som eksempelvis smerter, fordøjelsesbesvær og søvnløshed efter deres behandlingsforløb. 

Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen sidste år skønnes det, at mindst 50 pct. af kræftoverlevere oplever en eller anden senfølge efter en kræftsygdom og de langstrakte og krævende kræftbehandlingsforløb, som de har været igennem. De mest generelle problemer hos kræftoverlevere er depression, smerter og fatigue (voldsom træthed). Men der er dog mange andre senfølger.

Senfølger kan vise sig længe efter, at kræftbehandlingen og de efterfølgende kontroltjek er overstået.

"De her patienter begynder måske at døje med åndenød, fordøjelsesbesvær, hjerte-karforstyrrelser, smerter i knogler, muskler eller led. Eller måske løber de ind i søvnløshed, spontane depressioner, angst – eller noget helt fjerde, som får dem til at bestille tid ved lægen, der ofte vil tolke symptomerne som signaler på andre, typiske sygdomme. Men måske viser det sig altså i virkeligheden at være senfølger efter kræftbehandlingen," siger overlæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling ved Vejle Sygehus til Sygehus Lillebælts hjemmeside.

"På landsplan er det flere gange blevet påtalt, at der mangler et regulært klinisk efterbehandlingstilbud for kurerede og raskmeldte kræftpatienter.  Nu gør vi noget ved dét her i Vejle, hvor vores nye senfølgeklinik indtil videre er den første af sin art på hele den jyske side af Lillebælt i Region Syddanmark," siger Lars Henrik Jensen.

Sammen med sine kolleger, afdelingslæge Christine Madsen og læge Johanne Dam Lyhne, står han i spidsen for det nye kliniske tilbud på Vejle Sygehus, der retter sig specifikt mod disse senfølgepatienter. Senfølgeklinikken findes i tilknytning til Onkologisk Afdeling og udsprang af et ønske fra blandt andet sygehusets patient- og pårørenderåd.

De praktiserende læger kan nu direkte kan henvise deres patienter til klinikken, hvis de har mistanke om, at der er senfølger på spil.

Afdelingslæge Christine Madsen vil i mange tilfælde være den læge, som de henviste senfølger-patienter møder allerførste gang i den nye klinik. Her sættes der ekstra meget tid til en grundig samtale om de smerter, lidelser og eventuelle sygdomsforløb, behandlinger og øvrige lægeundersøgelser, som patienten måtte have været igennem i perioden efter kræftbehandlingen. 

Og fremfor alt de aktuelle smerter og problemer, som har fået patienten til at opsøge sin egen læge.

Folkene bag senfølgeklinikken trækker på deres kolleger og den lægefaglige ekspertise, som i forvejen findes på hospitalets øvrige specialafdelinger.

"Det gælder også for de psykiske, mentale og sociale aspekter, som også har indflydelse på, hvordan dagligdagen, tilværelsen og livskvaliteten former sig for kræftpatienterne efter et langt og opslidende behandlingsforløb. Forløbene kan sagtens vende så meget op og ned på deres arbejdsevne, samliv, familiære forhold, selvopfattelse og muligheder for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller for at dyrke motion, at det kommer til udtryk på en fysisk måde.  Det forsøger vi også at tage hånd om i senfølgerklinikken," siger læge Johanne Dam Lyhne til Sygehus Lillebælts hjemmeside. 

Hun er tilknyttet senfølge-klinikken med det særlige mål for øje at holde fokus på og forske specifikt i sammenhængen mellem de fysiske senfølger og de mentale og psykiske bivirkninger, som selv vellykkede kræftpatienterne ikke altid kan sige sig fri for.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.