Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Sansepåvirkning kan måske afhjælpe kemopatienters madlede

Rasmus Bredahl

Kan man ved at påvirke andre sanser end smagssansen afhjælpe kræftpatienters gener, som f.eks. kvalme og madlede, efter kemoterapi? Det vil et nyt projekt, som er et samarbejde mellem initiativtager til projektet kok Rasmus Bredahl og diætister på Center for Kræft og Sundhed i København, forsøge at finde ud af.

Omdrejningspunktet for projektet er såkaldt neurogastronomi, som er en videnskabsgren, der anvender metoder fra eksperimentel psykologi og kognitiv neurovidenskab til at undersøge, hvordan sansning af mad og drikke er en meget mere multisensorisk oplevelse, end man indtil for ganske få år siden har vidst. 

”Det, jeg lærte om smagsopfattelse på kokkeskolen for 20 år siden, bestod af et billede af en tunge med de geografiske områder sødt, salt, surt og bittert. Det er lige så forkert, som hvis jeg havde lært, at jorden er flad. Det, vi smager på tungen, er kun 20 procent af vores smagsopfattelse. Alle de øvrige sanser, samt vores humør og omgivelser, påvirker også vores smag,” siger Rasmus Bredahl og fortsætter:

”Det er dokumenteret, at neurogastronomi virker på raske mennesker. Vi skal se, om vi kan bruge det til at afhjælpe de gener, som kræftpatienter har efter kemobehandling.”

Sparsom viden

Der findes kun ganske lidt viden om neurogastronomi og kemopatienter, og det danske projekt er det første i Europa til at bruge den neurogastronomiske vinkel til at prøve at imødegå nogle af de smagsforstyrrelser, som kemopatienter oplever.

Rasmus Bredahl har arbejdet med smag og sensorik i 20 år og har sammen med Nikolaj Buchardt skrevet en bog om neurogastronomi. Da to af hans gode venner fik konstateret livstruende kræft for to år siden, fortalte de ham om de bivirkninger, de havde ved kemoterapi. Det drejede sig især om smagsforstyrrelser.

”De havde kvalme, og de havde mistet appetitten. Maden smagte dem bare ikke, og det, de blev tilbudt, var kvalmestillende lægemidler, Alminox og den slags. Så begyndte jeg at bruge nogle af de neurogastronomiske tricks på dem, og det syntes, de hjalp. Jeg tænkte herefter, at hvis jeg har noget viden, som måske kan hjælpe en masse mennesker, er jeg forpligtet til at gøre noget,” siger Rasmus Bredahl.

Han kontaktede diætisterne på Center for Kræft og Sundhed, hvor hans to venner var blevet fulgt, og indgik et samarbejde om at lave et pilotprojekt med titlen ’Ny viden om neurogastronomi ved kemoterapi'.

Opfattelsen af grundsmagene

Foreløbig har 10 personer været igennem forsøget, som i alt består af fire dele. Kriterierne for de deltagende patienter er, at de skal være i aktiv kemoterapi og have smagsforstyrrelser.

Forsøgets første del består af en grundsmagstest, hvor patienterne får de fem grundsmage (surt, sødt, bittert, salt og umami) serveret i en 100 procents opløsning. Formålet er at skabe et fælles sprog, fordi mange ikke kender grundsmagene, især ikke umami, som først blev defineret i 2001. Samme forsøg bliver lavet med samme antal raske personer, for at have et sammenligningsgrundlag.

Herefter får patienterne, uden at de ved det, den samme grundsmag i en 50 procents opløsning og skal på en skala fra 1-5 identificere, hvor kraftige de synes, smagene er.

Kemopatienternes opfattelse af grundsmagene kan få betydning for de opskrifter, som forsøget gerne skal ende ud med.

”Hvis det viser sig, at de opfatter grundsmagene anderledes, skal jeg tage højde for det i mine opskrifter. Hvis f.eks. bitterhed er fremherskende i deres smagsbillede, skal jeg kompensere for det med noget mere sødme. Det er, ligesom hvis man skal spille på et klaver, som mangler halvdelen af tangenterne. Fordi de her mennesker ikke kan sanse som raske mennesker, bliver man nødt til at gøre brug af nogle andre ’tangenter’,” siger Rasmus Bredahl.

Følesansen påvirker smagsoplevelsen

I forsøgets anden del får patienterne tre glas med den samme hyldeblomst-æblesaft, men serveret på tre forskellige måder: I et sort glas, i et transparent glas og den samme saft farvet rød. Den første test viste, at patienterne havde meget nemmere ved at drikke saften, når den blev serveret i de sorte glas, hvor de ikke kunne se farven, mens de fik kvalme, når de drak den røde saft, og syntes den i det transparente glas var for syrlig.

”Synet er vores primære sans, så derfor er den et meget vigtigt element i vores smagsopfattelse. Når vi ser den røde farve, kobler vores hjerne den med jordbær, hindbær osv. og tænker, at den er sød. Det var meget interessant at se, at en kvinde, som fik kvalme af den røde saft, nød at drikke den samme saft i et sort glas,” siger Rasmus Bredahl.

Forsøgets tredje del består af en taktiltest, hvor de deltagende personer får serveret kartoffelmos i hhv. en neutral hvid tallerken med en almindelig ske og i en specialdesignet blå skål med en pelsunderdel samt en ske med pelshåndtag.

”Hvis man har stråleskader i munden og f.eks. har mundsvamp eller nedsat spytproduktion, er det vigtigt, at maden føles blød. Derfor er det mit håb, at de bløde skåle og skeer kan afhjælpe den gene, så maden føles blødere inde i munden,” siger Rasmus Bredahl.

I forsøgets fjerde del skal patienterne spise et stykke knækbrød med avocado fra en nupret tallerken, som de skal holde i hånden. Smagsoplevelen bliver sammenlignet med den, de får ved at spise fra en neutral tallerken.

”Her kan vi se, at patienterne føler, at maden er meget sprødere inde i munden, hvis de holder på den nuprede tallerken, mens de spiser. Det er vigtigt, fordi hjernen forbinder sprødhed med friskhed. Sprødhed modvirker kvalme, som stort set alle kemopatienter får i udpræget grad. Så hvis man kan få noget til at føles sprødere, vil det være godt for dem,” siger Rasmus Bredahl.

I forsøgets næste del skal cirka 10 patienter igennem de samme fire forsøg, men i denne del vil der være pyntet op med levende lys, blomster og dug på bordene, ligesom der vil blive spillet behagelig musik. Det skal vise, om det spiller en rolle på deltagernes smagsopfattelse, at de også bliver påvirket på denne måde.

Bedre livskvalitet

Rasmus Bredahl håber at kunne fortsætte forsøget i en fase II-del, hvor der skal udvikles nogle neurogastronomiske opskrifter, og en fase III-del, hvor opskrifterne skal testes.

”Jeg håber, at vi kan lave et stort forsøg og dokumentere, at man kan hjælpe kemopatienter med deres smagsforstyrrelser. Hvis det kan hjælpe de her mennesker til at få en bedre spiseoplevelse, er jeg overbevist om, at de vil få en bedre livskvalitet og også komme sig bedre. Det er målet på den lange bane,” siger Rasmus Bredahl og fortsætter:

”Hver tredje dansker får kræft, og en meget stor del af dem bliver behandlet med en eller anden form for kemoterapi, som ofte medfører sanseforstyrrelser. Heldigvis er der flere og flere, der overlever kræft, men mange af dem, som overlever, får også problemer med smagsforstyrrelser. Så det er en enorm målgruppe, der potentielt kan få hjælp.”

De opskrifter, der gerne skal komme ud af forsøget, er først og fremmest målrettet kræftpatienter og deres pårørende. Men Rasmus Bredahl håber også, at nogle af de guidelines, der gerne skal komme ud af projektet, kan bruges af hospitaler og behandlingssteder. Han regner med, at de første resultater fra forsøget er klar i foråret 2019.

Om neurogastronomi

Neurogastronomi er en tværdisciplinær videnskabsgren, som undersøger og beskriver det at smage, sanse og spise ved hjælp af neurobiologien. Ophavsmanden til fagfeltet og termen neurogastronomi er den amerikanske neurobiolog Gordon M. Shepherd.

Neurogastronomien anvender metoder fra eksperimentel psykologi og kognitiv neurovidenskab til at undersøge, hvordan sansning af mad og drikke er en meget mere multisensorisk oplevelse, end man indtil for ganske få år siden har vidst. 

Neurogastronomiske undersøgelser har ikke bare vist, at smagen af maden fremkommer som et komplekst samspil af mange sanser, de har også rettet opmærksomhed på betydningen af forventninger, hukommelse og spisesituation forstået i bredeste betydning. En så tilsyneladende ’simpel’ opgave som at vurdere smag af mad og hvor godt vi synes om den, viser sig at være en af de opgaver, der lægger beslag på flest områder i hjernen.

NYHEDSANALYSE:

Fem vigtige input til MDT-konferencer

Intet er så godt at det ikke kan - og bør - forbedres. Det gælder også det multidisciplinære arbejde med kræftpatienter, hvilket reelt er blevet den vigtigste organisatoriske udvikling af kræftindsatsen i de senere år. Men ærligt talt, så er det projekt slet ikke i mål med de rigtige organisatoriske løsninger.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift