Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Patientansvarlig læge er i fokus på kræftlægernes årsmøde

Patientansvarlig læge er et af hovedemnerne på det kommende årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).

DSKO’s formand Lars Henrik Jensen håber, at årsmødet, som finder sted 21.-23. marts på Hotel Nyborg Strand, vil byde på gode diskussioner og erfaringsudveksling om den patientansvarlige læge, et begreb, som blev indført i forbindelse med Kræftplan IV.

”Patientansvarlig læge er noget, som ikke kun patienter, men også læger efterspørger, fordi det gør vores arbejde bedre og lettere, at vi har nogle rutiner, som sikrer, at vi ser de samme patienter. Alle de onkologiske afdelinger i Danmark har iværksat tiltag for at få indført patientansvarlig læge, og det er noget, der er stor opmærksomhed på, og man gerne vil. Men det er bestemt ikke sådan, at alle patienter på alle afdelinger har en ansvarlig læge, som de kender navnet på,” siger Lars Henrik Jensen og tilføjer:

”Håbet med at sætte patientansvarlig læge på programmet på årsmødet er at få diskuteret gode og dårlige erfaringer kolleger imellem og blive inspireret til at gå hjem og få gennemført det her i praksis.”

Udfordringerne i forhold til at få indført patientansvarlige læger ligger først og fremmest i den måde, den onkologiske kliniske hverdag er indrettet på lige nu, mener Lars Henrik Jensen.

”Det handler om alle de krydsflader, der er i den måde, vi har vores ambulatorier på, den måde vi booker på, den måde patienterne bliver indlagt på andre sengeafsnit på, samarbejdet med kirurger og røntgenlæger osv. Vi har ikke systematisk tænkt ind, at der skulle være en ansvarlig læge for hver patient, så det griber ind i alle de her processer. Fordi det kræver nogle ændrede rutiner og ændrede måder at arbejde på, er det ikke noget, man bare lige gør,” siger han.

Patientansvarlig læge er på programmet lørdag den 23. marts, og sessionen byder blandt andet på information om baggrunden for at indføre patientansvarlig læge, både set fra lægernes og patienternes side, samt forskellige afdelingers erfaringer med at indføre patientansvarlig læge.

Mere præcis strålebehandling på vej

Traditionen tro er hovedemnerne på årsmødet delt op i de tre onkologiske hovedområder strålebehandling, medicinsk behandling og organisation.

Mens fokus for det organisatoriske område er patientansvarlig læge, er årets hovedtema for strålebehandlingsområdet såkaldt MR Linac, som er en ny behandlingsmetode, der gør, at man kan give strålebehandling mere præcist. Ved at placere patienterne i en MR-scanner, mens de får strålebehandling, kan man se præcist, hvor kræftsvulsten er, og dermed målrette strålingen direkte mod svulsten.

Effektmæssigt er almindelig strålebehandling lige så effektivt, som når det bliver givet under en MR-scanning, men det, at man med brug af MR-scanning kan indskrænke strålefeltet, vil mindske risikoen for senfølger, pointerer Lars Henrik Jensen:

”Fordi strålebehandling er en effektiv behandling, som hjælper mange patienter, er der også mange, som ender med at kunne få senfølger. Det, regner vi med, vil kunne mindskes i nogle tilfælde ved at bruge den nye form for strålebehandling.”

Et andet aspekt ved MR Linac-scannerne er, at de koster omkring en tiendedel af det, et protonanlæg koster, oplyser Lars Henrik Jensen. Han glæder sig over, at der kommer flere muligheder inden for strålebehandling

”Fagligt set er vi glade for at få nogle flere muligheder end almindelig strålebehandling, som stadig vil være det bedste til langt de fleste patienter. Men der vil være nogle patienter, som vi vil kunne hjælpe lidt bedre med den nye MR-strålebehandling, og nogle som vil have god gavn af protonstrålebehandling. Det er en spændende faglig udfordring, at vi skal til at finde ud af, hvilke patienter som vil have bedst gavn af hvilke behandlinger,” siger Lars Henrik Jensen og tilføjer:

”Vi forventer at få startet den faglige diskussion op på årsmødet og få skabt noget samarbejde omkring, hvordan vi kan behandlet patienter og samtidig blive klogere på behandlingen ved f.eks. at få sat forskning op, så vi får nogle data.”

Der står MR Linac-scannere klar til at blive tændt i Odense, Herlev og på Rigshospitaler, men man er endnu ikke gået i gang med at bruge teknikken.

Fokus på adjuverende behandling

Omdrejningspunktet for årets program vedrørende medicinsk kræftbehandling er adjuverende behandling, det vil sige den behandling, der bliver givet efter en operation, for at nedsætte risikoen for tilbagefald.

”Adjuverende behandling er et meget stort område for os, det er rigtig mange patienter, det drejer sig om. Det er i princippet patienter, som er raske, fordi kræften er blevet fjernet, og derfor gør vi meget for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Vi går både efter, at flere skal leve længere, men samtidig er det også meget vigtigt, at behandlingen er så skånsom som muligt. Den balancegang skal vi diskutere på årsmødet, hvor vi blandt andet kommer til at diskutere senfølger til kræftbehandling, både de fysiske og de psykiske,” siger Lars Henrik Jensen.

Årsmødets program fredag den 22. marts er frem til middag sat af til adjuverende behandling, som byder på oplæg om adjuverende behandling inden for modermærke-, tarm-, bryst- og lungekræft samt oplæg om langtidsbivirkninger ved adjuverende medicinske behandlinger og adjuverende strålebehandling samt psykologiske senfølger af kræft og kræftbehandling.

Faglige input og netværksdannelse

Lars Henrik Jensen forventer, at deltagerne på årsmødet kommer til at tage hjem med en masse nye og inspirerende input i bagagen.

”Det er nogle højaktuelle emner, som udvalget bag årsmødets program har fundet, og jeg forventer, at det giver nogle faglige input, som kan bringe onkologien videre. Så min forventning er, at vi kan få styrket vores faglige fællesskab onkologerne imellem og få udvekslet gode ideer – så folk har en fornemmelse af, at nu kan vi gå hjem og forbedre kræftbehandlingen i Danmark,” siger Lars Henrik Jensen.

Han fremhæver også netværksdannelse som en vigtig del af årsmødet.

”Det er en god mulighed for at få vendt de problemer, man står med sammen med kolleger fra andre steder i landet, som behandler samme sygdom som en selv, og få diskuteret, hvordan man griber de udfordringer, der er med hensyn til patienterne, sygdommen og sundhedsvæsnet, an,” siger Lars Henrik Jensen og fortsætter:

”Det er vigtigt, at vi husker at få skabt rum til, at vi kan have både den faglige diskussion og den uformelle diskussion – det f.eks. være omkring prioritering – sådan at vi hele tiden bliver holdt skarpe på at have en holdning til tingene og til at gå ud og gøre en indsats, der er i overensstemmelse med den holdning.”

EVALUERING AF PATIENTANSVARLIG LÆGE

Vigtigste erfaring: Vi må forventningsafstemme

Det er vigtigt at afstemme forventninger med patienterne, når de får tildelt en patientansvarlig læge (PAL). Det er en af de vigtigste erfaringer, som nogle af landets onkologiske afdelinger har gjort sig cirka to år inde i implementeringen af PAL.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift