Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Ny avanceret maskine giver mere overvåget strålebehandling

DSKO: Rigshospitalet har behandlet de første fire patienter med en ny maskine, som integrerer en MR-scanner og en strålekanon - og på den måde giver mulighed for en mere overvåget strålebehandling.

Professor Ivan Richter Vogelius fra Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet fortalte om de foreløbige erfaringer med maskinen, kaldet en MRIdian, på årsmødet i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) torsdag den 21. marts.

”Vi har endnu ikke behandlet ret mange patienter og er kun ved at lære maskinen at kende. Men jeg er sikker på, at der fremadrettet vil være patienter, hvor MRIdian har været en god investering, som vil give en bedre behandling end den konventionelle. Vores opgave bliver de næste år at finde ud af, hvordan vi bruger udstyret optimalt, og hvordan vi bedst udvælger patienter til behandlingen. Og så at kunne dokumentere, at det rent faktisk går dem godt,” siger Ivan Richter Vogelius og tilføjer:

”I Aarhus er man begyndt at behandle med protonstråling, så vi har efterhånden nogle forskellige værktøjer i værktøjskassen, som vi ikke har haft før. Tidligere havde vi en ’one size fits all’-strålebehandling, nu har vi mulighed for at vælge det teknologiske udstyr alt efter patienten.”

Det er stadig den konventionelle teknologi, som er rygraden i strålebehandlingen, og det bedste valg til langt de fleste kræftpatienter, understreger Ivan Richter Vogelius. Her tages en CT-scanning, lige inden behandlingen går i gang, hvorefter strålingen leveres med det samme. Det specielle ved MRIdian er, at man kan tage billeder fra patientens indre samtidig med, at man leverer strålebehandlingen, og det vil være en fordel hos nogle patienter.

Et af de eksempler, Ivan Richter Vogelius viste på årsmødet, var en patient, som havde haft lungekræft og havde en lymfeknudemetastase, der lå meget tæt på de store kar fra hjertet.

”Her vil vi gerne se, hvad vi laver, mens vi laver det, og ikke bare lige før. Hvis vi skal behandle denne patient på en almindelig maskine, skal vi have en forholdsvis stor sikkerhedsmargen for at være sikre på at ramme tumoren. Den skal tage højde for, hvor meget tumoren kan bevæge sig fra det øjeblik, vi tager CT-scanningen, til vi behandler patienten,” siger Ivan Richter Vogelius og fortsætter:

”Med MRIdian kan vi se det undervejs, og det betyder, at vi kan lave et mindre strålefelt, som ikke rammer de store kar så meget.”

Opbygger rutine løbende

Det har været en teknologisk særdeles krævende opgave for firmaet bag MRIdian, Viewray, at udvikle maskinen, fortæller Ivan Richter Vogelius.

”De elektroner, som vi behandler patienterne med i strålebehandling, opfører sig noget specielt i et magnetfelt. Omvendt er MR-scanneren særligt følsom over for metal, som bevæger sig, fordi det ødelægger det signal, den samler op. En accelerator, som drejer rundt om en patient og leverer stråling fra forskellige retninger, har flere tons metal, som bevæger sig. Så at bygge en strålekanon sammen med en MR-scanner har været en mildest talt vanskelig opgave – det er derfor, vi først får maskinen nu,” siger han.

Rigshospitalet fik leveret MRIdian lige efter sommerferien 2018 og behandlede den første patient 16. januar i år. I alt er fire patienter foreløbig blevet behandlet med teknikken.

”Vi behandler ikke ret mange patienter om dagen, fordi der lige nu er så stort arbejdsload i, at det er en helt ny teknologi. Vi skal ramme rigtigt og finde den rette dosis, så det er noget, der kræver ret store ressourcer fra os. Vi har to patienter i gang ad gangen, og de skal typisk have daglige behandlinger i 13 til 30 dage. Så vi opbygger stille og roligt en rutine,” siger Ivan Richter Vogelius.

De fire patienter, som har været igennem maskinen, er to mænd med tilbagefald efter prostatakræftoperation, en patient med binyremetastase og så den patient med lungekræft, som Ivan Richter Vogelius brugte som case på årsmødet. Rigshospitalet har også undersøgt teknikken på nogle få patienter med levermetastaser fra kolorektalkræft, men har til disse specifikke patienter vurderet, at den konventionelle teknologi stadig egner sig bedre.

Fordi man endnu kun har sparsom erfaring med MRIdian, er det svært at spå om, hvor mange patienter der ender i maskinen, fortæller Ivan Richter Vogelius.

”Ud af de 4.000 kræftpatienter, vi behandler om året på Rigshospitalet, vil jeg skyde på, at nogle hundrede vil have gavn af MRIdian. Men det kan være, at vi bliver overraskede. Jeg troede f.eks., at teknikken ville være genial til levermetastaser. Det er muligt, at den bliver det, men på nuværende har den ikke været i stand til at slå vores konventionelle behandling. Omvendt var jeg mere tøvende med lungemetastaser, hvor den har det vist sig at give et godt resultat i nogle tilfælde” siger han.

Rigshospitalet samarbejder om at udvikle brugen af MRIdian med Odense Universitetshospital og Herlev Hospital, som også har anskaffet sig maskinen. I Odense er man begyndt at bruge teknologien, mens Herlev Hospital endnu ikke er gået i gang. Repræsentanter fra de to hospitaler fremlagde også deres erfaringer med MRIdian på årsmødet i DSKO.

EVALUERING AF PATIENTANSVARLIG LÆGE

Vigtigste erfaring: Vi må forventningsafstemme

Det er vigtigt at afstemme forventninger med patienterne, når de får tildelt en patientansvarlig læge (PAL). Det er en af de vigtigste erfaringer, som nogle af landets onkologiske afdelinger har gjort sig cirka to år inde i implementeringen af PAL.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift